HK-medlemmet Ib Winther Nielsen pendler hver uge fra Sverige til Esbjerg. Mere fleksibel arbejdskraft er svær at opdrive.

Hver tirsdag står Ib Winther Nielsen op kl. 03.30 og tager turen fra Vollsjö til Esbjerg. 

TEKST: LARS MADSEN 
FOTO: MARK KNUDSEN

Vanen tro er Ib Winther Nielsen stået op kl. 03.30. Arbejdstøjet har han pakket dagen før. Nu læsser han også dyne, hovedpude og lagen ind i bilen. Han laver en termokande kaffe, springer morgenmaden over og lukker kattene ind, og lidt før 04 triller han på arbejde. En tur på ikke mindre end 396 kilometer. For Ib Winther Nielsen bor i Vollsjö dybt inde i Skåne, men arbejder som bogbinder på trykkeriet Rosendahls i Esbjerg, og han pendler dertil hver eneste uge. Ud tirsdag morgen og hjem fredag formiddag.

- Pendlingen passer mig egentlig ret godt, ellers var jeg ikke blevet i jobbet, konstaterer han, mens solen stiger på himlen, og vi bevæger os ad motorvejen ned over Sjælland.

Den 48-årige uddannede trykker havde arbejdet hos Rosendahls i Albertslund i omtrent 10 år, da trykkeriet i 2016 bebudede, at produktionen skulle lukkes ned og alle aktiviteterne samles i afdelingen i Esbjerg. Alle medarbejderne blev tilbudt at komme med – et tilbud Ib Winther Nielsen opfatter som helt oprigtigt: Det indebar både mulighed for en prøveperiode og en bonus til de medarbejdere, der valgte at give Esbjerg chancen.

HK-medlemmet Ib Winther Nielsen pendler hver uge fra Sverige til Esbjerg. Mere fleksibel arbejdskraft er svær at opdrive.

Månen hænger stadig på himlen, mens Ib Winther Nielsen kører ned over Sjælland.

Da Ib Winther Nielsen hjemme i Skåne overbragte nyhederne til sin russiskfødte hustru, lød hendes umiddelbare reaktion: 

- Så må du derover. Det er jo dit arbejde.

- Det var rigtig positiv, at min kone ikke så det som noget problem, siger Ib Winther Nielsen.

- Hendes bror arbejder også som pilot og kan være hjemmefra flere uger ad gangen. Så hun havde allerede set, det godt kan fungere.

Tricket er at få en hverdag

Autopiloten er slået til i den sparsomme trafik mod Storebæltsbroen. Under den blå himmel ligger morgendisen metertyk over markerne. Havde Ib Winther Nielsen ikke haft en journalist med i bilen, ville han lytte til P4. I stedet fortæller han om, hvordan man får pendlerlivet med tre ugentlige overnatninger på et Bed and Breakfast i Kjelst ved Blåvand til at spille.

- Hvis man skal have en tilværelse som min til at fungere, skal man også have et liv, de dage man er væk hjemmefra. Hvis jeg bare gik og ventede på at køre hjem igen, ville det ikke være til at holde ud. Jeg er nødt til at skabe en hverdag, når jeg er i Esbjerg, og jeg har heldigvis en del venner i området, som jeg også kendte, før jeg begyndte at arbejde herovre, siger han.

- Fra Rosendahls i Albertslund er vi fire i alt, der er endt med at arbejde i Esbjerg. To er flyttet herover, og så er der mig og en kollega, der bor på Sydsjælland, men også pendler. Der er blandt andet en fra CTP-afdelingen, som er rykket med og nu bor i rækkehus herovre. Vi laver nogle gange mad sammen, og vi er tit ude at høre musik, nogle gange også med andre kolleger.

Nej tak til jobtilbud

Ib Winther Nielsen gør sit faste stop ved rastepladsen Kildebjerg N på vestsiden af Odense. Her strækker han benene og lader vandet på tanken og nyder bevidstheden om, at han er mere end halvvejs. Men hvorfor ikke helt undgå turen og dagene hjemmefra og søge et job i Hovedstadsområdet eller Sverige?

- Jeg fik faktisk en del tilbud i Københavnsområdet, da Rosendahls lukkede i Albertsund, men jeg overvejede dem aldrig seriøst, fortæller han. 

- Jeg er glad for jobbet og har det godt med min nærmeste leder – så hvorfor ikke beholde det? Jeg er i høj grad med til at planlægge min hverdag, jeg bestemmer selv rækkefølgen af mine arbejdsopgaver, og vi har et rigtig godt samarbejde i afdelingen. Jeg synes, det er spændende at have indflydelse på hele processen og være med til diskutere, hvad kan vi gøre for at blive endnu bedre og mere effektive.

HK-medlemmet Ib Winther Nielsen pendler hver uge fra Sverige til Esbjerg. Mere fleksibel arbejdskraft er svær at opdrive.

Ib Winther Nielsen tager gerne et enkelt stop på turen. Her er det undtagelsesvis og for fotografens skyld ved Københavns Lufthavn. 

Ib Winther Nielsen fortæller, han i flere tilfælde har haft held med at anbefale gamle kolleger til de jobs, han fik tilbudt. 

- Det var jo positivt at kunne hjælpe andre videre, siger han fornøjet.

Muligheden for at finde arbejde i Sverige kalder han ”på sin vis nærliggende” – men så alligevel ikke:

- Dels er arbejdsmentaliteten anderledes og simpelthen for rolig, dels er lønningerne væsentligt lavere end i Danmark, siger han.

Omvendt har det aldrig været på tale at flytte familien til Esbjerg. De taler kun svensk derhjemme, hvorfor hverken hans kone eller 16-årige datter taler dansk. Desuden går datteren i gymnasiet og er et sted i livet, hvor Ib Winther Nielsen synes, det ville være ”virkelig synd” at rive hende op med rode.

Snapchat hjælper

Hele morgenen er trafikken gledet roligt. Ib Winther Nielsen fortæller, at det eneste sted, der normalt kan drille lidt, er lige før Kolding, hvor bilisterne fra Fyn fletter sammen med dem, der kommer ned over Vejle. Det holder også stik denne morgen, hvor der pludselig skal stås lidt på bremsen. Men få minutter senere løser proppen op igen, og Ib Winther Nielsen styrer ind på den sidste sektion af E20 – den der ender i Esbjerg.

Han fortæller, at pendlertilværelsen har taget hårdest på hans datter. Og selv om de taler tingene godt igennem, mener han nok, hun ville foretrække, at han ikke arbejdede så langt væk. 

- Men de sociale medier gør det lidt nemmere. Min datter og jeg er for eksempel meget på Snapchat sammen, siger han.

HK-medlemmet Ib Winther Nielsen pendler hver uge fra Sverige til Esbjerg. Mere fleksibel arbejdskraft er svær at opdrive.

Tiden væk fra familien er det eneste væsentlige minus ved at pendle mellem Sverige og Esbjerg, siger Ib Winther Nielsen.

Esbjerg og Rosendahls nærmer sig, og foran Ib Winther Nielsen ligger en 10-timers arbejdsdag. De følgende to dage arbejder han 12-timers skift fra 06 til 18, og om fredagen plejer han at slutte af med at arbejde 06 til 09, inden han med dynen og puden i bagagerummet kører de 396 km hjem igen.

- I København havde jeg en femdages arbejdsuge, men her er Rosendahls gået med til, at jeg arbejder tre dage plus nogle få timer den fjerde dag. Vi har haft en rigtig god dialog lige fra starten, så jeg kunne få det til at hænge sammen, siger han.

Selv om turen hjem er lang, er den en meget større fornøjelse at køre, end dengang han boede ved Jægerspris og arbejdede på Nørrebro og kunne bruge halvanden time i kø, inden han var på arbejde. Han bliver mindet om det ugentligt, fortæller han.

- Når jeg kører hjem om fredagen og ser pendlerkøerne ud ad København på Køge Bugt-motorvejen tænker jeg: Det der, det må godt nok være en belastning.