Rita Bundgaard havde slebet argumenterne, da hun på Folkemødet talte HK'ernes sag over for djøf'ere og politikere. Foto: Rasmus Lindhardt

                                                                       

                                                                                                                                                                                                           

- HK’erne er kørt ud på deres kontorstole og erstattet af akademikere til langt højere lønninger. Betaler skatteborgerne i dag overpris for akademikerne? Og kan HK’erne igen overtage de kontoradministrative opgaver?

Sådan lød spørgsmålene fra moderator, tidligere minister Gitte Lillelund Bech, før første omgang  af en såkaldt kompetencefight på Folkemødet på Bornholm den 15. juni. Et panel af fagforeningsfolk, politikere og statslige arbejdsgivere deltog i debatten, der var sat op af HK Stat. Fagforeningens formand lagde ud med nogle tørre tal:

- På 10 år er antallet af akademikere i statslige job steget med hele 60 procent, mens andelen af andre faggrupper er faldet med 30. De 75.000 akademikere udgør nu 42 procent af alle ansatte i staten, og deres løn er gennemsnitligt 53 procent højere end HK’ernes. Knapt 15 procent af de kontoradministrative stillinger er besat af personer med akademisk baggrund, sagde Rita Bundgaard.

Og hun fortsatte, henvendt til sin kollega og modpart i denne sag, formanden for de offentligt ansatte djøf’ere, Sara Vergo:

- Man får to forskellige fagligheder med henholdsvis en akademiker og en HK’er. Jeg er utrolig stolt af vores HK-faglighed. Vores medlemmer har meget at byde på. Og ofte bliver akademikere kun kort tid i et job, før de drager videre, mens HK’ere er mere trofaste. Er I bare indstillet på at tage HK-arbejde, når I kommer ud med en akademisk uddannelse?

Læs også Ritas blog, som blev bragt i Berlingske: 60 procent flere akademikere i staten på 10 år

Djøf: Vær hellere bange for robotterne

- Det er en kompleks problemstilling. HK’erne skal efter min mening snarere være bange for robotterne, sagde Sara Vergo.

Hun anfægtede de 60 procents stigning.

- Det 60 procent gælder kun, hvis man sætter målepinden op lige før kommunalreformen, hvor gymnasielærerne blev statsansatte. Tallet er 37 procent. Og det er også mange, sagde Vergo, der ikke ville bebrejde sine medlemmer for at være karriereorienterede (og søge hurtigt videre i nye job, red.)

Da Sara Vergo selv arbejdede i en kommune, var det HK’ere, der bestilte møder, journaliserede, hentede kaffe osv – og så blev det hele digitaliseret og djøf’erne skulle selv lave afregning og en masse af de andre opgaver, fortalte hun. Derfor udfører akademikere nu ’elementer af HK-job’, mente Sara Vergo.

- Robotterne forandrer vores arbejde. De tager ikke vores job. Det gør akademikerne. Mange HK’ere siger, at der sad en HK’er i jobbet i går, men i dag sidder der en AC’er. Og det har konsekvenser. Der forsvinder service, når man lægger opgaver over på akademikerne, som HK’ere tidligere løste, forklarede Rita Bundgaard.

- Det er ikke bare elementer af HK-job, akademikerne udfører. Det er hele HK-job. Det viser den undersøgelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for HK. Der er ingen grund til, at vi som samfund har højtlønnede akademikere til at udføre HK-arbejde.

Sara Vergo sagde, at ’djøf’ere skal lave djøf-arbejde’. Og hun afviste, at der bliver uddannet for mange akademikere, som så overtager andres arbejde.

- Dimittendledigheden er høj, men den samlede ledighed er ikke høj, slog hun fast.

Moderniseringsstyrelsen: Lederne skal sætte holdet

Arbejdsgiverne, der i praksis afgør, hvem der bliver ansat på statens arbejdspladser, var repræsenteret af Linda Nissen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.

- HK’erne løser vigtige opgaver. Det gør djøf’erne også. Vi skal anerkende det arbejde, der laves. Lederen skal sætte holdet. Ikke Moderniseringsstyrelsen. Jeg har tillid til, at man lokalt ansætter folk med de kompetencer, man har brug for. Så bliver medarbejderne gladere.

Hun mente lige som Sara Vergo, at HK’erne burde være mere bekymrede for robotterne, og hun ville gerne samarbejde om at kompetenceudvikle HK’erne, sagde hun. Linda Nissen ville give lederne rum til at ansætte de rette, og hun henviste til nye anbefalinger fra Ledelseskommissionen om såkaldt ledelsesrum.

Styrelsesdirektør: Ingen kamp i Skat

Skat rekrutterer for tiden tusindvis af nye medarbejderne udover de 2.500 HK’ere og 2.200 akademikere, der allerede er ansat. Styrelsesdirektør Claus Henrik Larsen fik spørgsmålet, om Skat ansætter akademikere i HK-job.

- Jeg placerer mig mellem Rita og Sara, og ser det ikke som en kamp. Vi skal sætte det rette hold. Det handler om et godt match mellem de opgaver, man skal løse og de kompetencer, man har. Det rette match gør medarbejderne glade og sikrer trivsel, sagde direktøren.

Han opfordrede HK’erne til ’at komme på banen’ og vise deres faglighed.

Politikere: Enklere lovgivning kræver færre akademikere

Hverken den blå eller den røde politiker i debatten ønskede tilsyneladende at forholde sig til, om staten i for høj grad lader akademikere udføre HK-arbejde. Begge foreslog, at politikerne fremover laver mindre indviklede love – for så behøver man ikke så mange højtuddannede for at forvalte lovene, var logikken.

Mindre kompleksitet i lovgivningen, lød svaret fra både Henrik Dahl, LA, og fra socialdemokraten Benny Engelbrecht.

- Der er ikke noget vigtigere, end at vi politikere holder op med at blande os i al muligt, sagde Benny Engelbrecht.

- Hver generation af lovgivning er mere kompleks end den foregående.V i skal være endnu mere opmærksomme på ikke at lave hyperkompleks lovgivning, sagde Henrik Dahl.

Han fortalte, at Liberal Alliance har en politik om ikke at tale om varme og kolde hænder, fordi partiet ikke ønsker at spille faggrupper ud mod hinanden. LA taler derimod om varme og kolde timer. Den bemærkning fik Rita Bundgaard på banen.

- Der er ingen kolde timer. Vi render så stærkt, så I tror det er løgn, sagde hun om HK’ernes arbejdssituation på de statslige arbejdspladser, der hvert år skal spare 2 procent på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Læs også: HK'erne er glade for debat om akademikerboom

Sara Vergo bekræftede, at ’politikerne skaber masser af arbejde til djøf’ere, der skal dokumentere alle mulige forslag om burkaforbud, svinekød i børnhaver osv.

’HK’eren Christina Krarup Nicolajsen, der afslutter sin elevuddannelse ved Region Syddanmark i august, gav sit besyv med fra ringside på tilskuerrækkerne:

- Jeg har flere gange oplevet, hvordan akademikere kommer ind i HK-stillinger og siden gør jobbet til en AC-stilling. Lad HK’ere sidde i HK-stillinger og djøf’ere i djøf-stillinger, opfordrede hun.

Rita Bundgaard lovede at holde fast i sagen:

- Jeg vil holde jer op på ledelsesmæssigt at give HK’erne rum til at udføre de opgaver, de er uddannet til. Og jeg vil sørge for, at mine medlemmer får en mental ølkasse at stille sig op på og fortælle, hvad de kan, sagde hun.

Faktaboks: De deltog i debatten om akademikerboomet

 

Rita Bundgaard, formand for HK Stat

Sara Vergo, bestyrelsesformand for DJØF Offentlig

Linda Nissen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen

Claus Henrik Larsen, styrelsesdirektør i SKAT

Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet

Henrik Dahl, uddannelsesordfører for Liberal Alliance