Samtale mellem to kvinder
Kommune efter kommune kommer frem til den erkendelse, at investeringer i jobindsatsen er til gavn og glæde for både borgerne og kommunekassen.

Model i Høje-Taastrup

Senest har Høje-Taastrup Kommune haft stor succes med at få langtidsledige i arbejde som chauffører i lokale transportvirksomheder. Det sker gennem et projekt kaldet Flyers, hvor en plads med uddannelse og stort kørekort koster 109.000 kroner om året per deltager.

Til gengæld er det ifølge Avisen.dk lykkedes at få hver anden kontanthjælpsmodtager eller langtidsledig i job, og nu vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) have alle landets kommuner til at bruge 'Høje-Taastrup-modellen'.

Socialøkonomisk succes i Silkeborg

I Silkeborg har en satsning på socialøkonomiske virksomheder givet kroner i kommunekassen og ført til forbedret sundhed hos de borgere, der er kommet i arbejde. Det skriver Altinget.dk.

Og det har helt bogstavelig kunnet betale sig for Silkeborg Kommune at satse på socialøkonomien. I 2014 var der én socialøkonomisk virksomhed i Silkeborg. I dag – fire år og en ihærdig indsats senere – er der 24 socialøkonomiske virksomheder i kommunen, og 89 borgere på den yderste kant af arbejdsmarkedet er kommet i job.

I kroner og ører betyder det, at Silkeborg Kommune har sparet cirka 5,5 millioner kroner på overførselsindkomster til kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere og flygtninge. Omvendt har indsatsen kostet små 2 millioner kroner, og der er altså røget cirka 3,5 millioner kroner direkte i kommunekassen.

Flere følger investeringssporet

De to kommuner følger en tendens, hvor stadig flere kommuner følger investeringssporet i deres bestræbelser på at få så mange borgere som muligt ud på arbejdsmarkedet.

Hjørring, Aabenraa, Favrskov, Ballerup og Aalborg er blandt andre af de kommuner, der succesfuldt har opgraderet på jobcentrene.

Artiklen er opdateret 20. juni 2018