For nyligt skiftede Dansk Supermarked navn til Salling Group, og det har betydet, at HK Handel også har ændret navnet på landsklubben for medlemmer, der arbejder i Salling Group. Landsklubben Dansk Supermarked har derfor nu skiftet navn til Landsklubben Salling Group. Navnet er det eneste der ændrer sig, forsikrer formand Lasse Lippert Laursen dog. 

- Din landsklubs bestyrelse er fortsat den samme, og det er tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter også, siger formand for Landsklubben Salling Group, Lasse Lippert Laursen. 

Landsklubben Salling Group har 81 tillidsrepræsentanter og 104 arbejdsmiljørepræsentanter fordelt på arbejdspladserne. Du kan se mere om din landsklub her