Jobcentrene rundt omkring i Danmark opruster sikkerheden. Medarbejderne på landets jobcentre bliver trænet i at håndtere konflikter med truende borgere. Der er indført beredskabsplaner, flere flugtveje, og sagsbehandlerne har fået overfaldsalarmer, som de let kan aktivere. 

 

Det fremgår af en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har lavet blandt cheferne for landets jobcentre, at sikkerheden for de ansatte i løbet af de seneste to år er blevet øget i kølvandet på trusler og en række overfald på sagsbehandlere.

 

I september 2016 blev dørene til Jobcenter Mors lukket. De lukkede døre blev imidlertid ikke indført for at forebygge trusler og overfald på medarbejderne – alligevel har det givet et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, fortæller tillidsrepræsentant Kirsten Larsen, arbejdsmiljørepræsentant Hans Jespersen og jobcenterchef Jan Pedersen.

 

Kirsten Larsen, Hans Jespersen og Jan Pedersen fra Jobcenter Mors.

- Efter der kun er én indgang til Jobcentret gennem receptionen, har det givet en tryggere arbejdsdag. Men først og fremmest har det betydet et roligere arbejdstempo, fortæller Kirsten Larsen, Hans Jespersen og Jan Pedersen. 

 

Én indgang for alle gennem receptionen

Tidligere var det sådan, at borgerne havde fri adgang til de tre etager og otte lejemål, Jobcentret har til huse i. 

 

I dag er der en reception, hvor alle borgere skal henvende sig, når de ankommer til Jobcentret. I receptionen bliver borgerne mødt af en skærm, hvor de kan indtaste de første seks cifre af deres cpr-nummer. Har de en aftale, bliver de hentet af en sagsbehandler. Har de ingen aftale, kan medarbejderne i receptionen hjælpe dem videre til en ledig sagsbehandler eller booke dem en aftale på et andet tidspunkt.

 

- Før, vi lukkede dørene, kunne vi møde borgere overalt på gangene. Fordi vi bor på tre etager og otte lejemål, oplevede vi, at borgerne ofte gik rundt og søgte efter den sagsbehandler, de skulle ind til. Det betød, at åbnede vi døren til kontoret, kunne der pludselig sidde borgere uden for, der måske kunne komme til at overhøre en samtale med en anden borger. Vi oplevede også mange afbrydelser i arbejdet, fordi der kom mange henvendelser, fortæller Kirsten Larsen, Hans Jespersen og Jan Pedersen.

 

For at imødegå problemerne blev dørene til hver afdeling i første omgang låst. Men det gav et stort pres på de medarbejdere, som sad i front i hver afdeling, lige som medarbejderne hele tiden skulle gå rundt med nøgler.

 

- Efter der kun er én indgang til Jobcentret gennem receptionen, har det givet en tryggere arbejdsdag. Men først og fremmest har det betydet et roligere arbejdstempo. 

 

- Vi undgår afbrydelser i arbejdet, og vi oplever at kunne arbejde mere i det, man kalder langsom tid. Der er mindre stress, specielt for frontmedarbejderne, der ikke længere så ofte bliver afbrudt i deres opgaveløsning, beretter de.
 
- Og så giver det lidt motion, når vi skal ned i receptionen og hente en borger, der har en tid til samtale, og det giver også anledning til at give hånd og sige pænt farvel, når vi følger borgeren ud igen, fortæller de.

 

Borgere har reageret positivt

Borgerne har også reageret positivt på initiativet.

 

- Vi føler, at vi servicerer borgerne bedre end før. Vi kan også beskytte personfølsomme oplysninger bedre, fordi der er blevet stillet en glasvæg op i receptionen, så kun én borger ad gangen kan rykke frem og tale med medarbejderne. Det betyder, at ingen andre borgere har mulighed for at overhøre samtalen. Vi har nogle borgere, der lider af angst og PTSD, og for dem er det også en fordel. Faktisk har vi kun fået positive tilkendegivelser, fortæller Kirsten Larsen, Hans Jespersen og Jan Pedersen.
 
- Nogle borgere spørger, hvorfor vi har lukkede døre, og tror, at det er på grund af sikkerheden. Men vi har stort set ingen sager haft med vold eller trusler. Vi skal faktisk helt tilbage til 2013 for at finde en episode. Vi troede ellers, da integrationsydelsen blev halveret, og kontanthjælpsloftet indført, at der kunne komme flere trusler.
 
- Men vi har fokuseret meget på forebyggelse ved at informere om lovændringerne, og har vi ændret i udbetalingerne til berørte borgere, har vi taget dem ind til en snak, hvor vi har forklaret på hvilket grundlag, ændringerne er sket, og det har vist sig at være en god investering, forklarer de.

 

At Jobcenter Mors desuden har fået alarmer på alle kontorerne og har udfærdiget en voldspolitik, som betyder, at alle former for trusler eller lignende bliver anmeldt til politiet, har også virket forebyggende, mener de.

 

Det er vigtigt at kunne fordybe sig

- I mange år har der været fokus på storrumskontorer, men vi ved, at der er brug for at kunne lukke døren og fordybe sig. Skal man hele tiden arbejde i hurtig tid med mange afbrydelser, ser vi, at det kan betyde, at medarbejdere går ned med stress. 

 

- Derfor synes jeg, at erfaringerne fra Jobcenter Mors er positive. Man får både styrket arbejdsmiljøet men også relationen til borgerne, lyder det fra Lene Buhl, formand for HK Kommunal MidtVest, der fortsætter:

 

- I øjeblikket er behandlingen af persondata i fokus på grund af den nye EU-forordning GDPR, og her kan man sige, at Jobcentret har været på forkant. Borgeren bliver mødt diskret og respektfuldt, og borgere, der måske ikke er så digitalt stærke, og som kan være svære at hjælpe, uden personfølsomme oplysninger bliver afgivet, bliver mødt i et diskretionsrum.

 

- Man kan sige, at dilemmaet med at ville hjælpe borgeren på bedste vis uden at komme til at fremstå som én, der ikke er imødekommende og seviceminded, løses bedre, når rammerne er gode, siger hun.
Artiklen er opdateret 20. juni 2018