Uddannelsestrappen 630_400

Illustration: Mikkel Henssel

- Jeg er vokset op i et socialt belastet boligområde. Og som teenager havde jeg svært ved at få øje på - og især at turde tro på - at gymnasiale og videregående uddannelser var en realistisk mulighed, for det var slet ikke normen dér, hvor jeg kom fra, siger 38-årige Helle Kristiansen.

Tanken om at uddanne sig er imidlertid blevet normalen og næsten selvfølgeligt for hende. I dag har hun en kandidatuddannelse og arbejder som HK’er i Den boligsociale Helhedsplan i Vejle. Men det stod ikke skrevet i stjernerne.

- Det er ofte tilfældigheder i tilværelsen, der åbner op for nogle muligheder. Igennem et praktikforløb i 9. klasse blev jeg sendt ud på et biodynamisk landbrug, hvor jeg efterfølgende fik et fritidsjob som medhjælper i stalden med malkekøer. Og det tændte min interesse for landbruget.

Tog genvejen til seminariet
Efter folkeskolen var Helle Kristiansen slet ikke klar til at tage nogen boglig uddannelse. Derfor uddannede hun sig til landmand. Men efter bare et par år som færdiguddannet blev lysten til at passe dyr trumfet af lyst til at arbejde med landbrugsformidling til børn. Hun blev ansat som landmand og ufaglært underviser på Vingsted Historiske Værksted, men nåede i 2008 et punkt, hvor opgaveporteføljen ikke udviklede sig sådan, som hun ville.

- Jeg havde stor lyst til at få mere ansvar og flere arbejdsopgaver forbundet med de pædagogiske og undervisningsmæssige områder, men jeg manglede kompetencer og en pædagogisk uddannelse. Jeg besluttede mig derfor for at tage en professionsbachelor som pædagog. Og derfor fik jeg lavet en realkompetencevurdering, så jeg kunne få godtgjort min erfaring og vurderet min mangel på en studentereksamen, siger hun og fortsætter:
- Det var lidt omstændeligt, husker jeg, for jeg skulle udfylde et spørgeskema på størrelse med et mellemstort kompendium og efterfølgende til samtale på seminariet. Til gengæld tog det ikke længe, før jeg fik et skriftligt svar om, at jeg havde fået merit for al praktiktiden og bare skulle på et sommerkursus i engelsk for at komme ind på uddannelsen.

Helle Kristiansen tog orlov fra sit arbejde og færdiggjorde pædagoguddannelsen i Jelling, mens hun modtog Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

RKV var adgangsbilletten
I 2015 havde hun igen mod på mere uddannelse, så heldigvis gav pædagoguddannelsen adgang til en kandidatuddannelse i pædagogisk antropologi, som hun færdiggjorde i 2017.

- Realkompetencevurderingen var rigtig vigtig for mig, fordi jeg ikke havde noget ud over 10. klasse. Den var adgangsbilletten til at kunne blive optaget. Jeg var aldrig kommet så langt, som jeg er i dag, uden, siger Helle Kristiansen og fortsætter:
- Bare fordi man ikke har en studenterhue, betyder det ikke, at man ikke kan komme ind på universitetet. Det troede jeg engang. Hvis man tror, det er lukket land, så er det rigtig ærgerligt. Det er vigtigt at gøre sig det klart, at man ikke er låst af én vej gennem uddannelsessystemet. Realkompetencevurderingen åbner op for mange nye veje.