- Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet.

Sådan lyder den første, konkluderende sætning i en ny beretning fra Rigsrevisionen. Den er indledningen til en gennemgang, der rummer meget alvorlig kritik af processen forud for den første ibrugtagning af den nye it-system på Herlev-Gentofte Hospital for mere end to år siden.

Siden da er det 2,8 milliarder kroner dyre system taget i brug på alle hospitaler øst for Storebælt og er dermed den største samlede investering i sundheds-it i Danmark nogensinde.

Det uklare billede, der omtales i Rigsrevisionens beretning, rummer blandt andet en forventning om, at der blot ville være tale om en mindre aktivitetsnedgang i tre uger efter, at systemet var taget i brug. Halvandet år senere vurderede Region Hovedstaden selv, at der fortsat var nedgang i aktiviteten på mange hospitaler.

Ingen udsigt til effektiviseringer

Af samme grund er der heller ikke høstet såkaldte ”gevinstrealiseringer”, som en businesscase ellers stillede i udsigt. Årsagen skal blandt andet findes i det faktum, at ”regionen ikke har udarbejdet beregninger eller analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke medarbejdernes produktivitet og hospitalernes aktivitet,” som det hedder i Rigsrevisionens beretning.

Man var endda – ifølge beretningen – advaret om, at vurderingerne var urealistiske:

- 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen blev de samme mangler i regionens arbejde med gevinster påpeget i en konsulentanalyse, uden at det gav regionen anledning til at ændre tilgangen til arbejdet med gevinstrealisering.

Selv om aktiviteten på hospitalerne igen er steget, vil der også fremover være problemer med at ”gevinstrealisere”:

- Det utilstrækkelige grundlag kan gøre det vanskeligt for regionen fremadrettet at koble gevinstrealisering med egentlige effektiviseringer som følge af Sundhedsplatformen, skriver Rigsrevisionen i beretningen.

Fra lægesekretærer til læger

Beretningen bruger megen plads på at beskrive flytningen af opgaver fra lægesekretærer til læger. Her anfører Rigsrevisionen, at det er uklart, ”hvad der ligger til grund for de gevinstestimater, der er indregnet i businesscasen”:

- Det ses fx i regionens arbejde med at beregne konsekvenserne af omlægningen af arbejdsopgaver fra lægesekretærer til læger.

Ifølge beretningen har man udelukkende kigget på data i et dikteringssystem og så beregnet, at al den tid, lægerne brugte på at diktere, kunne spares.

- Regionen har ikke udarbejdet beregninger af, hvordan omlægningen af arbejdsopgaverne i øvrigt forventedes at påvirke medarbejdernes tidsforbrug, fx hvilke konsekvenser det ville få for lægernes produktivitet, at de skulle registrere i systemet.

Statsrevisor: ”På grænsen til amatører”

Region Hovedstadens forberedelser til ibrugtagningen af Sundhedsplatformen bliver betegnet som ”uprofessionel og kritisabel”, men de relativt diplomatiske formuleringer i Rigsrevisionens beretning skal ikke forveksles med blødhed. På dr.dk er formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, meget direkte i sin udmelding:

- Man kan ikke tro, at der er professionelle folk, der er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne og Region Hovedstaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører.