I anledning af COKs 50-års jubilæum har uddannelsesinstitutionen i år uddelt priser for bedste afgangsprojekter på Kommunom -og Sundhedskommunomuddannelsen. Hele otte dimittender har modtaget en pris, der ud over æren også består af et gavekort på 1500 kroner. Prisoverrækkelsen foregik ved dimmissionsfester på COKs seks lokationer.

Vinderne af de forskellige uddannelsesinstitutioner blev:

Odense: Lene Damberg, Kerteminde Kommune

Vejen: Karina Glud Schwartz, Kolding Kommune

Aarhus: Rikke Nielsen, Jobcenter Vejle

Aalborg: Lene Christensen, Region Nordjylland + Mette Høje Laursen og Berith Vangsgaard Ottesen fra Thisted Kommune

Næstved: Karina Laubert Nielsen, Vordingborg Kommune

Herlev: Brian Hunwartsen, Tårnby Kommune

De gode praksisnære projekter vandt

- Det er en stor fornøjelse at kunne markere COKs 50 års jubilæum med at indstille et antal afgangsprojekter på Kommunom- og Sundhedskommunomuddannelsen. De indstillede afgangsprojekter til COKs 50 års jubilæumspris er kendetegnet ved, at de alle i høj grad formidler løsninger af praksisnære og komplekse problemstillinger, der er aktuelle på nutidens kommunale såvel som regionale arbejdspladser. Netop sandsynligheden for, at de udvalgte afgangsprojekter bliver anvendt og videndelt på de studerendes arbejdspladser, har været et afgørende kriterium i udvælgelsen. Prisuddelingen er også en vigtig markering af, at COKs studerende tilegner sig kompetencer og viden, som de efterfølgende konstruktivt bidrager med i udviklingen af kommunale og regionale arbejdspladser. Sidst men ikke mindst vil et afgangsprojekt altid være en betydelig milepæl i den enkelte studerendes lærings- og arbejdsliv, siger Poul Erik Hansen, der er afdelingschef i COK og formand for priskomiteen bag COKs 50 års jubilæumspris.

HK Kommunals næstformand, Mads Samsing har også siddet med i dommerkomitéen og håber, at priserne for årets afgangsprojekter bliver en fast tradition.

- Jeg synes, at det er en rigtig god idé, som kan være med til at motivere endnu mere til at få projekterne ud og leve. Vi har lagt meget vægt på, at opgaverne skulle være anvendelsesorienteret, så var karakteren mindre vigtig. Så det har været en fornøjelse at være med til at sætte fokus på alle de gode opgaver, siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal.

 

BRUG KARRIERETELEFONEN – DEN ER OGSÅ FOR DIG

Vi har et helt hold af karriererådgivere, der sidder klar til at tale med dig – uanset om du ved, hvad du vil eller er lidt i tvivl om, hvor du skal hen i dit arbejdsliv. De lytter til dig og hjælper dig med at komme godt videre. De rådgiver dig om dine muligheder og alt det, du kan gøre for at udvikle dig, blive dygtigere og få styr på dine mål og ambitioner.