Et HK-medlem, som i mere end 17 år arbejdede med administrative opgaver i forsvaret, har 27. juni 2018 fået medhold ved Højesteret i, at hun har ret til 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse, selvom hun kun var ansat som funktionær de 9 af årene. HK tabte sagen ved landsretten sidste år og valgte derfor at anke.

Advokat i HK Michael Møllegaard Jessen, som førte sagen for medlemmet, finder dommen i Højesteret både overraskende og usædvanlig.  

- I landsretten var der enighed om dommen blandt alle 3 dommere. Nu er den underkendt i Højesteret af samtlige 5 dommere. Det er i sig selv usædvanligt. Derudover er det meget sjældent, at staten som arbejdsgiver taber så stor en sag. Faktisk kender jeg ikke til fortilfælde.

Ifølge Michael Møllegaard Jessen har dommen stor og vidtrækkende betydning for hele det område, der omfatter funktionærarbejde.

- Den slår fast, at har man arbejdsopgaver, der hører under funktionærområdet, så ER man omfattet af funktionærloven. Selvom man er ansat på en overenskomst på tjenestemandslignende vilkår, som ikke giver funktionærrettigheder, er det nu slået fast, at det er ens arbejdsopgaver, der definerer om man er funktionær.  

Våbentræning stod i vejen

Siden kvinden blev ansat som konstabel i 1991, og indtil hun fratrådte 31. juni 2015 arbejdede hun primært med kontoropgaver som rejseafregninger og personaleadministration, men som militærperson var hun indtil 2006 ansat på tjenestemandslignende vilkår og ikke som funktionær med ret til fratrædelsesgodtgørelse. Først i marts 2006 fik hun nyt ansættelsesbrev som overassistent på HK's overenskomst og blev dermed omfattet af funktionærloven.

22. juni sidste år afgjorde Østre Landsret, at kvinden ikke havde ret til de 85.678,86 kroner, som godtgørelsen i hendes tilfælde udgør efter 17 års ansættelse. Begrundelsen lød, at hun frem til 2006 var ansat som konstabel og derfor ikke omfattet af funktionærloven – uanset at hun næsten udelukkende udførte kontorarbejde. Landsretten argumenterede, at hun i den periode indgik i det militære beredskab og derfor ikke var funktionær. Hendes militære funktioner var fx, at hun ved siden af sit daglige arbejde havde pligt til at deltage i militære øvelser og våbentræning.

HK valgte at anke dommen, som altså faldt ud til medlemmets fordel. Højesteret vurderede, at hun i kraft af at have haft kontorarbejde som sin hovedopgave i hvert fald siden 1998 også havde funktionærstatus. Forsvarets Personalestyrelse skal derfor betale hende de 3 måneders godtgørelse plus rente og 50.000 kroner i sagsomkostninger til HK.