Allerede fra 30. august i år kan du tage hul på en ny uddannelse og udvikle dine kompetencer indenfor digital projektledelse. Det er HK Stat Østjylland og Erhvervsakademi Aarhus, der i samarbejde udbyder den nye uddannelse i digital projektledelse.

Uddannelsen i digital projektledelse kan tages både på akademiniveau eller på diplomniveau, alt efter hvad der passer dig bedst. Med digital projektledelse får du kompetencer til at:

  • Optimere en projektproces i projekter med mange ubekendte
  • Estimere digitale produkter Holde tid og budget på et projekt – uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Sætte de bedste teams
  • Opbygge og gennemføre et projekt i tæt samarbejde med en kunde

 

- Uddannelsen har givet mig en bevidst tankegang

Puk Lund er industrilaborant ved institut for ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. Her er hun til daglig med til uddanne fremtidens ingeniører. Hun har taget uddannelsen i digital projektledelse på Erhvervsakademi Aarhus og anbefaler den varmt til hendes kolleger på Aarhus Universitet.

- Kurset har givet mig en bevidst tankegang om, hvordan man arbejder med projekter i konstant forandring. Undervisningen på kurset var god, fordi der var en blanding af teori og praksis. Man møder også folk med flere forskellige baggrunde og hører, hvordan de arbejder med tingene i deres hverdag.

- Jeg vil klart anbefale alle andre på universitetet at prøve kræfter med kurset i digital projektledelse, fortæller Puk Lund.

Se videoen og hør mere om Puks erfaringer med uddannelsen i digital projektledelse:

  

Uddannelsen i digital projektledelse

 
  • Digital projektledelse på akademiniveau á 10 ECTS-point strækker sig udover 8 dage, hvorefter der en afsluttende eksamen.

       30. august – 31. december 2018. Pris 5.570 kr.

      Læs mere her og tilmeld dig akademiuddannelsen i digital projektledelse (Linket virker ikke pr. 2. november 2018)

 

  • Digital projektledelse kan også tages på diplomniveau á 5 ECTS-point og tager 4 dage + en afsluttende eksamen.

        Diplommodulet finder sted i efteråret 2018. Pris 6.600 kr.

       Læs mere her og tilmeld dig diplomuddannelsen i digital projektledelse