Karrieretelefonen hjælper dig med at komme videre i arbejdslivet.

Måske er det bare en tanke, men Karrieretelefonen kan hjælpe dig til at finde den gode idé, når du skal videre i dit arbejdsliv.

 

Gad vide, om mit arbejdsliv kunne se anderledes ud?

Hvis du er en af dem, der har tænkt sådan de sidste tre gange, du er kommet tilbage fra sommerferie, har vi ét simpelt råd til dig: Ring til HK’s Karrieretelefon mellem kl. 13-16 på tlf. 3330 4460.

Men der er også rigtig mange andre gode grunde til, at du kunne have gavn af en snak med en karrierevejleder.

- I Karrieretelefonen oplever vi rigtig ofte, at det netop er, når medlemmerne holder fri fra arbejdet, at tankerne om, hvorvidt man trives eller ej på arbejdet, kommer op til overfladen. Det at få den travle hverdag lidt på afstand og komme væk fra trummerummen, kan for mange os netop give luft, tid og plads. Så kan vi hæve os lidt op i helikopteren og se vores arbejdsliv og os selv udefra, fortæller Louise Theil, der er teamleder af HK’s Karrieretelefon.

Hun fortsætter:
- Så hvis der er noget, der knirker i dit arbejdsliv, så ring til os. Du behøver ikke engang vide helt præcist, hvorfor du ringer. Vi skal nok sparre med dig, opmuntrer Louise Theil.

Hun har erfaring for, at det altid alligevel lykkes at spore sig ind på, hvad det er, der skal være anderledes. Og sammen lægger I så en plan for, hvordan du kan nå derhen, hvor du gerne vil. Du kan se, hvad Karrieretelefonens vejledere har hjælpe dig med.

Tjek Karrieretelefonen

For nogle handler det om at slippe af med nogle af de opgaver, de sidder med. For andre kan en sommerferie betyde fornyet energi og ønsket om at få ny viden og inspiration. For andre igen kan det handle om at turde se i øjnene, at det arbejde, man har, ikke nødvendigvis er noget, man kan se sig selv i mange år fremover. Og så er der brug for hjælp til at få tilrettelagt en jobsøgningsstrategi, der virker.

Ring til HK’s Karrieretelefon og få hjælp til din proces. Telefonerne er åbne hele sommeren kl. 13-16 på tlf. 3330 4460