En 31-årig mand blev i januar ramt af skud udenfor en Nettoforretning i Taastrup. Billedet er taget dagen efter episoden.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018

To kugler fløj gennem vinduet og havnede i øl- og sodavandsafdelingen om aftenen søndag den 21. januar 2018. Pistolen blev affyret fra en bil mod et bandemedlem, som befandt sig ved en Netto-butik i Taastrup.
Heldigvis blev ingen Netto-medarbejdere sårede, men tanken om at kunne være blevet ramt, og det at være vidne til en så chokerende oplevelse, kan sætte sig spor i sindet.
- Episoden kan opleves som uvirkelig, en leg. ’Det var som i en film,’ er noget, vi tit hører folk sige, fortæller chefpsykolog Anders Korsgaard fra Krisepsykologisk Klinik på Rigshospitalet.
Man er nemlig sjældent forberedt på voldsomme hændelser. Jo mindre varsel man har, desto større er chokket, og har man set noget ubehageligt, fx en mand falde om eller blod på fortovet som i skudepisoden i Taastrup, kan det forstærke reaktionen.

"Hvad skete der?" 

Politiet dukker som regel op som de første og begynder at afhøre personale og vidner, og det er med til at gøre episoden virkelig.
- Politiet yder faktisk den første psykiske førstehjælp via afhøringen, forklarer Anders Korsgaard.
Det er politiets behov for fakta og hændelsesforløb, der virker positivt.
- Noget af det første, mennesker har brug for, er at få historien på plads. Hvad skete der, hvem slog alarm og så videre, siger Anders Korsgaard.
Skudofferet i Taastrup blev kort efter erklæret uden for livsfare, men chokket og den megen virak med ambulancer, politi og presse vil påvirke dem, der oplevede det. Efter nogle timer begynder tankerne om, hvad der kunne være sket. Man genoplever hændelsen for sit indre øje igen og igen.
- Det kan være rigtig plagsomt og ret detaljeret. Man kan opleve søvnvanskeligheder og have svært ved at være på jobbet, forklarer Anders Korsgaard.

 

"Man får ingen point for at være helt i Netto"

Netto har arbejdet gennem mange år for at skabe et godt beredskab til, når der sker voldsomme oplevelser. Det har for Netto betydet, at man har udviklet ”NettoCare”.
Birgitte Oredson, arbejdsmiljøkonsulent i Netto, fortæller, at programmet har tre indsatser, nemlig før, under og efter krisen:

Før
: Medarbejderne bliver uddannet i, hvordan de forskellige sikkerhedsmekanismer, flugtveje, alarmer, mm. fungerer. NettoCare afholder kurser året rundt.
Under: ”Slip slanterne”, siger Birgitte Oredson og forklarer, at under for eksempel et røveri skal man gøre, som røveren siger. ”Man får ingen point for at være helt i Netto”.
Efter: Der bliver tilkaldt en psykolog som det første. Der afholdes gruppesamtaler og individuelle samtaler efter behov. I perioden efter bestemmer de ansatte selv, hvor meget de kan holde til at arbejde. Ledelse og medarbejdere støtter hinanden. Har episoden været voldsom, kan der hyres sikkerhedsvagter i en periode.

Psykolog med det samme

Kortlægning af hændelsesforløbet er noget af det første, krisepsykologer gør, når de ankommer til butikken. På selve dagen tager man en såkaldt defusing, en ”afmontering”, hvor medarbejdergruppen i fællesskab laver en hurtig gennemgang af hændelsesforløbet og tjekker, om alle er ok til at gå hjem alene. Dagen efter mødes man igen, og her bliver der gået mere i detaljer.
- Der er ofte stor talelyst. De fleste har behov for at sætte ord på, men for nogle er det måske ikke nok, og så tager vi nogle 1-til-1 samtaler, siger Anders Korsgaard og fortæller, at man får et direkte nummer til psykologen, så man altid kan ringe.

Kriser styrker sammenholdet

Hvis efterspillet bliver gjort ordentligt, kan arbejdspladsen faktisk komme styrket ud af krisen. De ansatte rykker tættere sammen, spørger mere til hinandens velbefindende, og tilliden til, at arbejdsplads og ledelse er på de ansattes side, kan gøre, at arbejdsmiljøet faktisk bliver forbedret.
- Kriser kan man komme styrket ud af. De ansatte vil typisk støtte hinanden, og hvis ledelsen griber det rigtigt an, kan den fælles oplevelse styrke sammenholdet, siger Anders Korsgaard.
Ledelsen skal vise, at de er opmærksomme, vil hjælpe, og at de ved, det er voldsomt.
- Det er vigtigt, at de er hurtige og synlige. Ellers kan der opstå konflikter i gruppen. Typisk retter vreden sig imod ledelsen, siger Anders Korsgaard og fortæller, at den lokale leder må blive ved at spørge, hvordan det går i et godt stykke tid efter. På samme måde skal hovedkontoret spørge til den lokale leder.
- Ingen må føle sig glemt. Det kommer an på hændelsen, men de fleste kommer forholdsvist hurtigt videre, siger Anders Korsgaard.

HK Handel kan hjælpe

Når der er sket voldsomme hændelser på en arbejdsplads, har medarbejderne krav på, at arbejdsgiveren håndterer hændelsen og hjælper dem. Og det er noget, de fleste dagligvarekæder har meget godt styr på, siger Merete Kaffka, som er arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel. Desuden kan HK Handel også hjælpe, hvis der har været en hændelse på arbejdspladsen:
- Nogle medlemmer henvender sig med det samme efter hændelsen. Men det typiske billede er, at medlemmet henvender sig efter længere tid, fordi han eller hun har været i kontakt med egen læge pga. belastningssymptomer som fx søvnbesvær, grådlabilitet, uro eller i forbindelse med sygemelding, forklarer Merete Kaffka.
- I den forbindelse kan HK Handel hjælpe med at anmelde det som en arbejdsskade og rådgive medlemmet i det efterfølgende forløb. Det er de færreste, som får så voldsomme symptomer, at de ikke kan passe deres arbejde, men oplever man flere voldsomme episoder, kan der komme alvorligere symptomer som fx angst, siger Merete Kaffka.

Krisepsykologens 1, 2, 3

1: På selve dagen vender man episoden i fællesskab. Psykologen snakker med de ansatte og sikrer, at alle er trygge ved at gå hjem.
2: Dagen efter mødes man igen. Nu er folk gerne klar til at gå mere i detaljer med hændelsesforløbet, og man udvikler en fælles fortælling om episoden.
3: Enkelte har behov for mere end gruppesamtaler. Det er typisk personer, som er blevet direkte udsat, fx personen i kassen under et røveri. Her tilbyder psykologen 1-til-1 samtaler, og man har mulighed for at ringe, hvis tankerne bliver for meget.

Kilde: Krisepsykologisk Klinik, Rigshospitalet

Læs også: Alt du skal vide om arbejdsskader