pigernes1

Kan pigerne nås i 7. klasse, kan de fænges. I den alder finder de det interessant at kode, og de vil fortsætte med det. Men rækker man først ud efter dem i 9. klasse er løbet kørt. Så har pigerne absolut ingen interesse for IT.

Sådan var erfaringen, da University College Nordjylland (UCN), i samarbejde med Aalborg kommune sidste år tilbød kurset ”kreativ kodning” som valgfag i folkeskolens 7.-9. klasse. Kurset var udviklet og afholdt af lektor Anita Lykke Clemmensen, UCN, sammen med en kvindelig kollega.

Men det var et forsøg. IT er ikke på skemaet i folkeskolen, og det er ifølge lektoren en af de væsentlige årsager til, at så få piger og kvinder vælger IT-relaterede uddannelser.

På UCN udgør unge kvinder syv procent af de studerende på datamatikeruddannelsen, hvor fokus mest er på softwareudvikling. På IT-teknologuddannelsen, hvor fokus er mere på installation og systemadministration, er kvindeandelen på fem procent.

SKELLET RISIKERER AT VOKSE

Det er for lidt, mener studielederen for alle IT-uddannelser på UCN, Jørgen Søgaard Jakobsen.

”Digitaliseringen bliver mere og mere integreret i vores liv, og hvis vi ikke får den anden halvdel af befolkningen med, bliver skellet endnu større, end det er i dag.”

Jørgen Søgaard Jakobsen ser ingen forretningsmæssig fordel i, at det overlades til det ene køn at udvikle til hele menneskeheden, også fordi det kan være for præget af eget køns prioriteringer og holdninger.

”Min erfaring fra erhvervslivet er desuden, at der bare er bedre dynamik i projektteams, hvor der også deltager kvinder.”

Også for studiemiljøet betyder de unge kvinder noget, pointerer Anita Lykke Clemmensen.

”De gør noget positivt i klasserne. De kigger på tingene på en anden måde. Det behøver ikke være lige så nørdet, om end nørderi er en god ting, men pigerne er også opmærksomme på andet. De er typisk også bedre til at samarbejde, også udadtil med involverede virksomheder. Der er heller ikke megen IT, der udvikles i dag, uden at godt samarbejde er helt nødvendigt.”

PIGERNE SAMLES I ÉN KLASSE

Men selv om pigerne er et plus for samarbejdet, så vælger UCN at sætte de relativt få piger i samme klasse, for der er en vis tryghed ikke blot at være en eller to piger alene i en klasse.

”Vi har også dannet en lille klub kun for piger, inspireret af, hvad man gør på sygeplejerskeuddannelsen, hvor der etableres et lille forum for de relativt få mandlige studerende,” fortæller Clemmensen.

Hun pointerer, at rollemodeller er vigtige også udadtil, så man får fortalt, at det med IT ikke kun er for drenge. Når UCN for eksempel deltager på uddannelsestræf, tager Clemmesen typisk både en kvindelig og en mandlig studerende med.

Men de særlige bestræbelser på UCN gælder ikke kun det ene køn. Til efteråret lægger UCN for eksempel rammer til et såkaldt elevakademi, hvor børn i alderen 9-12 år kan komme og få lært noget om IT. Og i december 2017 hjalp UCN med at ruste en lille snes lærere fra folkeskolen med viden i relation til faget teknologiforståelse, der indføres visse steder på forsøgsbasis som valgfag efter et ministerielt initiativ.

SVÆR OPGRADERING AF LÆRERE

”Der havde vi også en workshop, men det kræver jo tid at sætte sig ind i tingene, og jeg er spændt på, om folkeskolen får opgraderet tilstrækkeligt mange lærere,” siger Clemmensen, der frygter, at det endnu en gang kun bliver ”Tordenskjolds soldater” – de få ildsjæle, der klarer det.

UCN har i øvrigt også tilbudt det regionale Center for Undervisningsmidler (CFU) at udvikle nogle kurser, men uden resultat.

Studieleder Jørgen Søgaard Jakobsen er imidlertid slet ikke i tvivl om, at IT bør være et obligatorisk fag i folkeskolen på linje med de øvrige fag. IT er så centralt i alt, og det nytter ikke, at børn og voksne kun er gode brugere.

UDFORDRINGEN I PERSONLIGE DATA

”Så fatter de for eksempel ikke alt det, der kan ske og sker, når de bare afleverer personlige data på de sociale medier. Alt det med GDPR, EU’s persondataforordning, er jo gået i selvsving, fordi folk ikke ved nok bagom,” siger Jakobsen.

Anita Lykke Clemmensen er enig, og netop en argumentation for behovet for IT i folkeskolen var essensen i hendes Master i brugen af IT til læring.

”Der er mange andre ting, børn skal lære – om mennesker, planter, geografi og meget andet – men IT rækker ind i så meget, at det er nødvendigt at vide noget om kodning. Børnene skal jo også lære om phytagoras-ligningen, selv om mange ikke får behov for at have den viden senere,” siger Clemmensen.

Årtiers manglende interesse i at få teknologien ind i Folkeskolen er ifølge Jørgensen og Clemmensen blevet en ond cirkel. Når det ikke er et fag i skolen, er det ikke et linjefag på læreruddannelsen, altså uddannes lærere ikke på dette område. Og når lærere ikke uddannes, går det lave vidensniveau ud over folkeskolen. Årgang efter årgang af elever kommer igennem uden at være blevet introduceret til mulighederne og udfordringerne, og alt for få søger derfor ind på de IT-relaterede uddannelser.

Også UCN er ramt på manglen på IT-kyndige, når der søges lærere: ”Vi kan ikke tillade os at være for kræsne”, siger studielederen.

Lige nu er der kun fire kvindelige undervisere på IT-uddannelserne ud af 30 i alt, og gælder det ren teknologi, altså programmeringen, er der kun to.