FB1

Godt 87 millioner menneskers data, høstet fra Facebook siden 2014, blev brugt af det britiske selskab Cambridge Analytica (CA) i bestræbelser på at påvirke demokratiske valg for selskabets kunder. Data blev brugt til profilering af vælgere, så de hver især blev bearbejdet med meddelelser, der talte direkte til, hvad den pågældende holdt af og ikke kunne udstå.

CA har blandt andet været involveret i Brexit og i valget af Donald Trump. Facebook, der blev ramt på både image og aktiekurs, har undskyldt, at det kunne lade sig gøre.

Vi spørger tre eksperter og et medlem af HK om deres syn på skandalen.

HK’ER: HAR ALTID VÆRET VARSOM

Søren Sperling, siden 2006 projektmedarbejder hos Sampension, hvor han arbejder i et team, der tester IT-systemerne. Han var tidligere gennem mange år pensionsrådgiver hos Sampension. Kasserer i HK-klubben.

”Mit syn på Facebook og min brug af det sociale medie har ikke ændret sig, siden skandalen med misbrug af Facebook-data blev kendt.

Det er selvfølgelig en trist sag, men man skal heller ikke være naiv. Facebook lever af viden om os, ligesom for eksempel Google, der også samler oplysninger.

Men jeg har altid været varsom med brugen af Facebook. For eksempel slår jeg ikke ting op offentligt, udelukkende for ”venner”. Det er et bevidst valg, vi tog i familien for mange år siden, og vores børn ved også, at de skal være opmærksomme. Men der er jo ikke så mange unge, der i dag bruger Facebook, for de er ovre på Snapchat og Instagram. Det er mere min egen generation.

Jeg bruger fortsat Facebook dagligt, og det har jeg gjort næsten helt fra starten af Facebook. Ikke til meget, men typisk til noget, der har med familien at gøre, og så til at skrive tillykke med fødselsdagen. Udover Facebook bruger jeg Instagram og LinkedIn.

Jeg har ikke haft behov for at tage alternative kanaler i brug. Det handler jo om sund fornuft. I starten var der ret mange, der postede billeder offentligt af sig selv og andre på druk, men det synes jeg ikke, jeg ser ret meget af i dag. Folk er blevet klogere. De ved, at andre kan kigge med – også potentielle fremtidige arbejdsgivere.

Facebook vil nok stadig være her om fem-ti år, men måske ikke i helt så stort omfang som nu, fordi de unge går andre veje.”

BORGERNE: DELER MINDRE, SLETTER MERE

Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik. Journalist og Master i journalistik fra Columbia University, stifter af firmaet Digital Identitet, medstifter af den europæiske tænketank DataEthics.eu. og bag bøgerne Fake It og Dataetik.

”Det tog tid, før folk – masserne – fandt ud af, at der er noget galt med Facebooks indsamling og håndtering af data, og det, der skulle til, var afsløringen af selskabets rolle i Cambridge Analytica-skandalen. Journalisterne vågnede og dermed borgerne. Men jeg blev selv betegnet som tosse, da jeg for en halv snes år siden begyndte at advare mod Facebook.

Jeg tror dog ikke, at danskerne i stor stil smider Facebook af mobilen eller sletter kontoen. Mange er dog blevet mere forsigtige med at dele egne og andres informationer, og man sletter mere.

Det ser jeg for eksempel, når jeg underviser 6.-10. klasser og fortæller dem, hvor meget like’s fortæller om dem. Jeg anvender tjenesten stalkscan.com til at demonstrere for de unge, at deres like’s og andre tilkendegivelser på Facebook også kan bruges af andre.

De unge får hurtigere fornemmelsen af, at deres data er noget værd, og at det er vigtigt at kunne kontrollere dem. De synes i hvert fald mere bevidste end dem på 30-40 år, og langt mere end politikerne, der har lyttet for meget til snakken fra Singularity University, Facebook og Google om, hvor fantastisk et land Danmark er, fordi der indsamles så mange data.

Jeg håber, at det bliver superhot at være lidt hemmelig, og der er andre messenger-platforme, der ikke snager i folks liv på samme måde som Facebook, for eksempel Wire, Telegram og Signal.”

ERHVERVSLIVET: SLUT SOM GULDGRAVERLAND

Katrine Emme Thielke, digital rådgiver. Cand.mag. i Informationsvidenskab. Ekstern lektor på Københavns Universitet og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Medforfatter af ”Når tasterne taler” om konflikthåndtering.

”Kunderne er blevet meget mere bevidste om, at sociale medier ikke længere udgør et guldgraverland. Jeg hører ikke længere noget om, at ”Vi lige skal lave noget smart på Facebook, og det er jo gratis”. Nu følger der en pris med, og den har noget med etik at gøre, for både borgere og virksomheder er blevet meget mere kritiske.

Alle ved i dag, at personlige data udnyttes af Facebook til at profilere folk med gevinst for øje, og erhvervslivet ved, at man har bidraget til at lokke folk til Facebook. Derfor har Facebook-skandalen gennemtvunget en pludselige modning, hvad angår etikken, ligesom af GDPR (EU’s databeskyttelseskrav, red.) har gjort det. En tiltrængt modning.

Virksomheder kigger nu mere på brug af andre platforme herunder LinkedIn, som har været lidt til grin for sin konservatisme.

Spørgsmålet er dog, om LinkedIn er mere sikker for brugerne end Facebook.

Kunderne taler også mere om behovet for at etablere egne sociale platforme til kundekommunikationen. For 10 år siden var det noget, man snakkede meget om, og for eksempel tyske SAP gik den vej. Det var dyrt, men sådanne virksomheder står mere fordelagtigt i dag.

Facebook har dog stadig fordele. Facebook repræsenterer en effektiv infrastruktur, og Facebooks annonceringsværktøjer er stadig uhyggeligt billige. De trækker folk til, og det er jo det hårde arbejde.

POLITIKERE OG LOBBYISTER: FORVIRRING

Benjamin Rud Elberth, digital rådgiver især i politisk rettet kommunikation. Cand.mag. i dansk, Master i tværmedial kommunikation.

Tilknyttet Center for Information og Boblestudier, gæsteforelæser på Københavns Universitet.

”Cambridge Analytica-skandalen har skabt forvirring – vendt op og ned på den måde mine politiske kunder og kunderne inden for interesseorganisationer bruger Facebook.

Helt overordnet ved mine kunder, at de ville komme langt med målrettet annoncering til folk med relevante interesser, hvis de skrev til den indre svinehund, og hvis de så stort på GDPR-regler.

Men de ønsker at holde sig til den rigtige side af vælgernes og brugernes etiske grænser og til de lovmæssige krav, selvom de er forvirrede over, hvordan de gør det. Det er svært at forstå GDPR-reglerne, ikke mindst Datatilsynets seneste fortolkning af EU-dommen fra 5. juni, hvor Facebook-administrator vurderes at have delt dataansvar med Facebook.

De oplever det derfor som sværere at bruge Facebook som kanal, og de begynder at bruge flere kræfter andre steder, som f.eks. på LinkedIn, selvom flere er klar over, at der kan være de samme dataproblemer som på Facebook.

For første gang i mange år står kunderne afventende på, hvad der virker kampagnemæssigt. Det kan betyde en opblomstring af klassisk markedsføring, og det kan lede til, at vi slet ikke i samme grad får et Facebook-valg herhjemme hverken i relation til det kommende valg til Europa-parlamentet eller til næste folketingsvalg.”