hverdag1

”Broager Frivillige Brandværn.”

”Socialdemokratiet Broager Gråsten Sundeved.”

Postkassen udenfor viser klart, at her skal posten til de to foreninger afleveres. Selv om Henrik Sohl og hans familie ikke har boet længe i det hvide byhus, få meter fra Broager Kirke, er der ikke tvivl om, at han tager sine tillidshverv i det sønderjyske alvorligt. Og det gælder også det at være med i SAMDATA’s bestyrelse.

”Medlemmerne skal kunne føle sig som en del af noget større. Selvfølgelig kan det være svært, når man sidder i en bestyrelse langt væk i København. Men heldigvis har jeg min daglige gang i en IT-afdeling sammen med IT-faglige mennesker,” siger Henrik Sohl.

SKRUE OP OG NED FOR DERES ENGAGEMENT

En vigtig del af SAMDATA\HK er, at man arbejder på at styrke den faglige aktivitet og organisering på arbejdspladserne. Her er det vigtigt at have en vision for, hvilket digitalt Danmark, man som fagforening ønsker sig i fremtiden. Det er afgørende for, hvilke typer arbejde medlemmerne kommer til at udføre. Ideen er, at det skal være nemt for medlemmerne at bidrage til udviklingen af denne vision og fleksibelt, så de kan skrue op og ned for deres engagement i forhold til, hvad de har tid og overskud til, fremfor at have faste forpligtelser.

Henrik Sohl fremhæver, at medlemmernes faglige engagement og bidrag til den politiske retning bliver mere og mere vigtigt i takt med, at den teknologiske udvikling tager til i fart.

”Det stiller krav om, at vi hele tiden er til stede med noget, som de finder interessant og vedkommende. Jeg ved godt, at det er svært. Men det er udfordringen,” siger Henrik Sohl.

SKAL VÆRE VEDKOMMENDE

Ifølge ham er den bedste måde at få medlemmerne til at se nytten af SAMDATA og bidrage til at udvikle den politiske vision, at de kan se tydelige fordele ved at være med i et fagligt fællesskab. Henrik Sohl tager en slurk kaffe, inden han understreger, at skal man have det engagement frem ude på arbejdspladserne, handler det grundlæggende om at være vedkommende.

”Jeg stødte fx ind i et medlem, som havde nogle udfordringer i forhold til hendes flexjob med hjælpemidler og en lønforhandling, hun skulle til. Og fordi vi kendte hinanden i forvejen, fortalte hun, at hun havde nogle problemer. Og det får man jo ikke fat i som fagforening, hvis man ikke er med ude på gulvet og er åben overfor dem, der har brug for at snakke. Så skal man være der,” siger han.

Samtidig skal man huske at tale et sprog, som alle forstår. Man skal være nede på jorden.

”Udfordringen er at man skal være nærværende for den enkelte for at få dem til at engagere sig. Det er den måde, vi får indflydelsen til fx at skaffe bedre efteruddannelsesmuligheder for medlemmer, der ikke bor tæt på de store byer.”