Danmark Bedste Kollega 2018
 
Det er fjerde gang, at HK kårer Danmarks Bedste Kollega – og der har tidligere været to finalister fra HK Midt’s område. Måske du sidder overfor eller sammen med den næste finalist fra Fyn eller Fredericia?

 

>> nominér din kollega her 
(frist 28. september - og vi trækker vindere af kage hver uge blandt alle, der har nomineret en eller flere kolleger) 

- Gode kolleger betyder så meget for vores trivsel på arbejdspladsen. Med Danmarks Bedste Kollega vil vi gerne give os alle mulighed for at hylde de gode kolleger, der gør en stor en forskel for dem, fortæller Pia Tørving, formand for HK Midt.

 

- Vi bruger så meget tid på vores arbejde. Netop derfor er det vigtigt, at vi trives, når vi er der – og her sætter vi alle stor pris på den gode kollega og det gode kollegaskab. Med Danmarks Bedste Kollega kan vi sammen hylde begge dele – og du kan hylde netop den kollega, som betyder en masse for din trivsel.
 
Video: Se de Fynske finalister fra de sidste par år bliver overrasket med deres finaleplads her: 

Så nemt er det at nominere

Det er bare med at komme til tasterne og nominere den her særlige kollega.
Det gør du på www.hk.dk/kollegakarma, hvor du bliver hjulpet godt på vej med et par spørgsmål, der gør det lettere for dig at formulere præcist, hvorfor lige netop han eller hun fortjener titlen som Danmarks Bedste Kollega.

 

De sidste tre år er over 5000 gode kolleger blevet nomineret, og HK håber, at du og mange andre igen i år vil tage imod opfordringen til at give en særlig kollega et velfortjent skulderklap.
 

 

Vinder kåres i København ved awardshow

I oktober udvælges 10 finalister, der sammen med den kollega, der har indstillet dem, kommer med til København, hvor kåringen af Danmarks Bedste Kollega finder sted den 13. november i Cirkusbygningen. Kåringen holdes i samarbejde med kåringen af Danmarks Bedste Arbejdspladser, som Great Place to Work står bag.
 
Der er nedsat en særlig jury, som vurderer finalisterne. Juryen består af medlemmer fra Dansk Erhverv, Foreningen af offentlige HR-chefer, en arbejdsmiljørepræsentant og HK.
 
Nominér din kollega her: www.hk.dk/kollegakarma