Fra 2008 til 2018 er antallet socialformidlere og socialrådgivere i kommunerne vokset fra 8.413 til 13.487 fuldtidsstillinger. De 5.000 nye stillinger svarer til en stigning på ikke mindre end 60 procent i den ti-årige periode.

Det viser en opgørelse foretaget af Altinget baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Investeringer betaler sig

Formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, Helle Linnet, er ikke i tvivl om, at forklaringen skal findes i, at mange kommuner har prioriteret at ansætte flere sagsbehandlere ud fra en forventning om større gevinster på eksempelvis udgifter til overførselsindkomster.

- Investeringsperspektivet har jo efterhånden vundet stærkt indpas. Det betyder, at vi kan se, at hvis vi arbejder meget individuelt og intensivt, kan vi faktisk gøre en forskel, siger Helle Linnet, der til daglig er Social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune, til Altinget.dk.

Færre på overførselsindkomster

Over de senere år har kommune efter kommune ganske rigtigt oprustet på personalesiden med gode resultater i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken til følge.

Bedst kendt er nok Hjørring Kommune, der med en indsprøjtning på 125 millioner kroner i 2014 oprustede massivt på mængden af sagsbehandlere - og som konsekvens fik flyttet 600 modtagere af overførselsindkomster til uddannelse eller arbejde.

Senest har for eksempel Horsens ifølge Altinget.dk i et særskilt projekt valgt at skrue op for opmærksomheden over for unge arbejdsløse, så de socialformidlere og socialrådgivere, der normalt må jonglere med 85 sager, nu kan nøjes med 35.

Kommunernes glubende appetit på socialformidlere og socialrådgivere dækket ifølge Helle Linnet også over, at der er sket en markant stigning i underretninger på børne- og familieområdet.

Artiklen er opdateret 30. august 2018