Problemer i elevtiden

Hvis du får problemer i din praktiktid, kan du altid få gode råd i din lokale HK-afdeling. Modelfoto

Langt de fleste elevforløb går godt, Men der er arbejdsgivere, der ikke kan finde ud af at følge spillereglerne.
Det er især arbejdsgivere, der ikke har en faglig organisation i ryggen i form af en arbejdsgiverforening, der ikke kan finde ud af at give deres elever den rigtige løn, pensionsordning, fritvalgskonto og feriefridage, som alle elever har krav på i henhold til overenskomsten på området.

Og det er som regel også uorganiserede arbejdsgivere, der indimellem forsøger at skille sig af med en elev, som de ikke er tilfredse med.
Det er Klara Elizabeth Hoffritz’ erfaring. Hun er advokat i HK/Privat og bliver involveret i elevsager, når alle forsøg på forlig er brugt op. Så skal sagerne finde en afgørelse i Tvistighedsnævnet, en institution udelukkende sat i verden for at tage sig af elevsager. Det er sidste instans inden domstolen - forud ligger både muligheden for at løse sagen direkte mellem HK og elevens praktikplads, eller i det Faglige Udvalg, hvor man forsøger at mægle.

HK/Privat er ifølge Klara Elizabeth Hoffritz involveret i omkring 15 Tvistighedsnævnssager om året.
- Men det er kun få sager, som kommer så langt. Ud over de sager, som ender med, at man taler sig til rette, er der givet også forhold, som vi aldrig hører om. Enten fordi eleven ikke er opmærksom på, at hun fx ikke får det, hun har ret til - eller ikke har lyst til at tage kampen, siger Klara Elizabeth Hoffritz.

Reglerne er klokkeklare
En elev har nemlig altid ret til overenskomstmæssig løn og goder - også selv om ens uddannede kolleger ikke har det. Og det kommer indimellem meget bag på en arbejdsgiver. Sagerne kan både handle om grundlønnen, eller den overenskomstsikrede ret til at få pension, feriefridage, eller indbetaling til en fritvalgskonto.

- Selv om reglerne er meget, meget klare, så tror arbejdsgiveren hverken på eleven eller HK, og derfor går sagen så langt som Tvistighedsnævnet. Og her virker arbejdsgiverne oprigtigt overraskede og forargede over, at en elev fx har ret til pensionsindbetaling, fortæller Klara Elizabeth Hoffritz, der har en opfordring til eleverne:
- Hvis du har en mistanke om, at du ikke får, hvad du har ret til, skal du tage fat i din HK-afdeling. Det kan være rigtig mange penge, du går glip af. Jeg kan godt forstå, at man som elev måske ikke har lyst til at føre en sag mod sin arbejdsgiver, mens man er i et uddannelsesforløb. Men hvis du har et krav, og ikke gør noget ved det, risikerer du, at du mister retten til goderne på grund af passivitet.

Næsten umuligt at fyre en elev
Nogle af sagerne handler om, at en arbejdsgiver forsøger at skille sig af med eleven. Måske fordi kemien er dårlig, eller eleven fagligt ikke lever op til det, man havde håbet på.
- Men efter de tre måneders prøveperiode er det stort set umuligt at skille sig af med en elev, uden at det koster rigtig mange penge, fastslår Klara Elizabeth Hoffritz.

- Og sådan skal det også være. Eleven accepterer en elevløn for at få en uddannelse, og det er et læringsforløb, hvor der skal være plads til fejl. Men her ser vi altså arbejdsgivere, som ikke viger tilbage for at grave alle mulige begrundelser frem for, hvorfor de må skille sig af med eleven. Men det kan man altså kun, hvis eleven groft misligholder ansættelsesforholdet, ved fx slet ikke at møde op uden at give lyd fra sig eller tager af kassen, og ofte skal der være givet flere advarsler, fortæller hun.

Læs også: 10 ting, du skal være opmærksom på som ny elev