I 1997 blev det gamle Banestyrelsen udskilt fra DSB som en selvstændig styrelse. I 2004 skiftede Banestyrelsen navn til Banedanmark, som står for drift og vedligeholdelse af danske jernbaneanlæg og togstationer.

'Et ord er ikke længere et ord'.

Så kontant var meldingen fra HK Trafik & Jernbanes formand Dennis A. Jørgensen, efter Højesteret havde afsagt dommen. Afhængigt af rejseafstanden kan dommen koste de ansatte i Banedanmark op mod 50.000 kroner om året i merudgifter til transport.

Tilbage i 2015 valgte Banedanmark at opsige de ansattes ret til fri transport mellem hjemmet og arbejdspladsen, gældende fra 1. februar 2016.  Det fik Dansk Jernbaneforbund og HK Trafik & Jernbane til at stævne Banedanmark, da man mente, at personalegodet var en del af lønnen for de flere hundrede medlemmer, der havde retten til fri transport skrevet ind i deres ansættelseskontrakter.

En dyr omgang for medlemmerne

For HK Trafik & Jernbane omfatter afgørelsen mange hundrede medlemmer, både tjenestemænd og overenskomstansatte. Ifølge beregninger fra Jernbaneforbundet og HK Trafik & Jernbanes advokater vil Højesterets afgørelse blive en dyr affære for de ansatte i Banedanmark, der blev ansat inden 2007. Nu skal de nemlig selv betale transportudgifterne til og fra deres arbejdsplads.

Stævningen af Banedanmark tog udgangspunkt i syv Banedanmark-ansattes opgjorte udgifter til transport mellem privatadressen og tjenestestedet. Beregningerne viser blandt andet, at en ansat med bopæl i Odense, der arbejder i København, vil blive pålagt en merudgift på 47.850 kroner om året. En medarbejder, der rejser mellem Aabenraa og Rødekro i Sønderjylland skal op med 3.774 kroner mere om året, mens en ansat, der pendler mellem Fredericia og Horsens skal afholde 17.050 kroner mere i transportudgifter mellem hjem og arbejde.

For alles vedkommende er det udgifter, der før Banedanmarks beslutning om at fjerne personalegodet, af de ansatte og deres ledelse, blev betragtet som en del af lønnen, hvilket også er blevet brugt som argument mod lønforhøjelser, fortæller faglig sekretær i HK Trafik & Jernbane Henrik Witt.

Efter ophøret af ordningen kan en del af merudgiften til transport trækkes fra i skat, i fald at man har mere end 25 kilometer til arbejde.

Faglig sekretær: Medlemmerne føler, at kontrakten er værdiløs

Sammen med Dansk Jernbaneforbund krævede HK Trafik & Jernbane, at de ansatte fik deres frikort tilbage, eller at de blev kompenseret økonomisk for tabet. Derfor er der i kølvandet på Højesterets afgørelse skuffelse at spore hos medarbejderne og deres faglige organisationer. Henrik Witt, der gennem sit virke som faglig sekretær i HK Trafik & Jernbane, har været med til at forberede sagen, kan godt forstå medlemmerne.

- Banedanmark har siden tvangsflytningen af op mod tusind medlemmer fra DSB til Banedanmark vidst, hvor vigtig den fri transportordning var for de ansatte. Derfor blev de lovet fortsat gratis transport, og det blev skrevet ind i ansættelseskontrakterne. Dengang gjorde ingen os opmærksom på, at ordningen kunne afskaffes med et pennestrøg. Det er et klart løftebrud, og det har rystet medlemmerne, siger Henrik Witt til HK Stat.

Højesterets afgørelse vedrører ikke ansatte i DSB.

Pensionerede Banedanmark-folks skæbne afgøres næste år

I august 2016 - et halvt år efter opsigelsen af retten til fri transport mellem hjem og arbejde gjorde Banedanmark gældende, at det også skulle omfatte pensionerede Banedanmark-medarbejdere. Hidtil havde pensionerede Banedanmark-ansatte med mere end 25 års anciennitet ellers ret til livsvarig fri transport. Den sag afgør Østre Landsret først i maj 2019.  Det skyldes, at Østre Landsret i sin tid besluttede, at man ville vente på afgørelsen i sagen for de nuværende Banedanmark-ansatte.

Faglig sekretær Henrik Witt forventer ikke, at Højesterets første dom vil få indflydelse på pensionisternes skæbne.

- Det er to vidt forskellige sager. Her er der tale om tidligere medarbejdere, der har optjent retten til fri transport. Det kan man ikke bare tage fra dem. Det ville svare til, hvis man pludselig fjernede folks ret til pension. Vores medlemmer har opfyldt deres del af aftalen. Arbejdsgiverne bør derfor ikke kunne løbe fra deres del.

Læs også: HK Trafik & Jernbanes tema om hele sagen

HK's jurister: Dommen kan fjerne andre personalegoder

HK's juridiske afdeling, der løbende har fulgt sagens gang, skriver i en mail til HK Stat, at Højesterets dom kan gå hen og blive principiel og få betydning for lignende sager, hvor der skal tages stilling til om et personalegode er en del af lønnen.

I dommen lagde Højesteret vægt på, at frikortet som personalegode ikke gik ind under lønbegrebet, og derfor ikke kunne kædes sammen med de ansattes løn og ansættelsesvilkår

 

Frikortsagen

 

Højesterets begrundelser for at give Banedanmark medhold:

 

  • At frikortet som personalegode ikke kunne sidestilles med de ansattes løn og ansættelsesvilkår

 

  • Højesteret vurderede, at personaleordningen ikke var ydet til medarbejderne som et vederlag for arbejdet, og at ordningen var uafhængig af medarbejderens kvalifikationer og arbejdsopgaver

 

  • Retten begrundede sin afgørelse med, at de medarbejdere, der ikke gjorde brug af personalegodet, ikke fik nogen kompensation til gengæld

 

 

Kilde: Højesteret, HK JurKom