Efter tre år i Danmark er bare 18 procent af flygtningekvinderne i job, mens hele 53 procent af mændene har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet.

Begrundelsen er ofte, at kvinder fra ikke-vestlige lande hverken har arbejdsmarkedserfaring eller uddannelse, og at de hellere vil være hjemme og passe børnene. Men det er absolut ikke hele forklaringen.

Flere job i det private

Jobcentrene tager nemlig ofte et misforstået hensyn til kvinderne, lød det på KL’s netop overståede integrationstræf.

Blandt flygtningene bliver mændene ifølge NB Økonomi hurtigere tilbudt både aktivering og virksomhedspraktik, der fører til job i det private. Kvinderne bliver derimod tilbudt praktik i den offentlige sektor, hvor jobåbningerne er færre.

Jobcentre fastholder strukturer

At jobcentrene på den måde indirekte er med til at understøtte de familiestrukturer, flygtningene har med hjemmefra, fremgår af en analyse fra analyse- og konsulentfirmaet LG Insigts. Lars Larsen fra LG Insigts fortæller, at man giver virksomhedspraktik med faste arbejdstider i det offentlige til kvinderne.

- Der ligger en hensyntagen til en travl familie, men det er ikke der, jobbene er. De er i detail, industri og servicefag, og hvis vi ikke udfordrer familierne til at få det til at hænge sammen med skiftende arbejdstider, så får de ikke job, siger Lars Larsen til NB-Beskæftigelse.

Artiklen er opdateret 19. september 2018