Der er gået et år, siden Pernille Nyrup Just fra Silkeborg blev overrasket med konfetti og kage og besked om, at hun var en af finalisterne i HK’s konkurrence, Danmarks Bedste Kollega. Men selv om festen for længst er forbi, lever de gode minder videre.

- Nomineringen i sig selv gjorde mig rigtig glad. Da jeg fik en mail om, at en kollega havde nomineret mig, tænkte jeg: wow, hun har taget sig tid til at skrive noget om mig og anerkende mig. Det er noget jeg stadig sætter stor pris på og husker på de dage, hvor der er travlt og på dage, der er lidt dumme, fortæller Pernille Nyrup Just.

Derfor opfordrer hun alle til at nominere den gode kollega. For det handler ikke om at vinde, men at få skulderklappet fra kollegaen, mener hun.

- Nomineringen har betydet, at jeg er opmærksom på at være en god kollega. Jeg gør mig umage hver eneste dag, for at være en god kollega, siger hun.

I videoen kan du høre Pernille Nyrup Just fortælle om, hvad Danmarks Bedste Kollega har betydet for hende.

Du kan nominere din kollega lige her: https://www.hk.dk/raadogstoette/kollegakarma