Tag en uge eller to ud af arbejdskalenderen, og bliv dygtigere indenfor dit fag. Du har ret til både at få fri til at uddanne dig og få løn undervejs. Og der er mange gode grunde til at tage efter- eller videreuddannelse. Det giver dig bedre mulighed for nye opgaver, mere jobsikkerhed og mulighed for højere løn.
Tager du ekstra uddannelse, får du løn undervejs via Matas’ kompetencefond. Kompetencefonden udbyder selv en række kurser, som du kan finde på Matas’ intranet. Du kan også søge fonden om midler til eksterne uddannelser eller kurser.

E-handel, ledelse eller make-up-teknikker?

Kompetencefonden tilbyder kurser inden for mange relevante områder indenfor dit arbejdsliv. Men du kan også søge eksternt, ligesom du selv kan komme med ideer til, hvilke kurser fonden evt. kunne udbyde. Pengene er der allerede, så det er bare med at komme i gang.
Find alle informationer og interne kurser på Matas’ intranet. Her kan du også se, hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål, og læse mere om, hvordan du melder dig til.

Se andre kurser og efteruddannelsesmuligheder

www.efteruddannelse.dk 

www.amukurs.dk

www.ug.dk 

Dine rettigheder i forbindelse med selvvalgt uddannelse: 

Du har ret til to ugers frihed om året til selvvalgt uddannelse med fuld løn, som du kan bruge på flere måder: 

  • Du har ret til at opspare frihed til selvvalgt uddannelse i op til tre år, svarende til seks uger det tredje år
  • Du kan bruge friheden til grundlæggende såvel som videregående niveau og almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse
  • Du kan aftale med din arbejdgiver at opspare op til 12 ugers selvvalgt uddannelse, så du kan tage uddannelsen p akademiniveau over tre år med fuld løn. 

Kilde: Butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver