Dårlig tone på arbejdspladsen

Går det dig på, at kollegerne bruger en vel frisk tone på arbejdspladsen, har du lov til at sige fra. Illustration: Sine Jensen

 

Omgangstonen i it-, medie- og kommunikationsbranchen

26 % af HK’erne inden for it, medie eller kommunikation, oplever, at der falder seksuelle bemærkninger og hentydninger på arbejdspladsen. 
Blandt de af jer, der har oplevet det, svarer:

32 %, at det er en del af hverdagen.

36 %, at bemærkningerne er upassende. Og blandt dem har 44 % selv været udsat for kommentarer.

42 %, at det primært er mænd, som er afsendere. 

3 %, at det primært er kvinder, som er afsendere.

54 %, at det er begge køn, som er afsendere.
Kilde: analysebureauet Epinion

Hvis du ikke vil give kage, så må du give oralsex”.
En bemærkning som denne kunne sagtens falde på Benjamins arbejdsplads. Benjamin, hvis fulde navn er redaktionen bekendt, er ansat som 3D-grafiker i en virksomhed, hvor der udelukkende arbejder yngre mænd.

Hver fjerde HK’er, der arbejder med it, medier eller kommunikation, oplever bemærkninger af seksuel karakter på arbejdspladsen, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for HK/Privat blandt 378 af jer. Og hver tredje af jer mener faktisk, at det er hverdagskost.

Men det er ikke alle, som bryder sig om, når snakken ryger under bæltestedet. Mere end hver tredje synes, at det, de hører, er upassende.

- Jeg har været tvangsindlagt til at høre på en yngre kollega blære sig med, hvor tit han har slikket fisse på en ung kvinde, fortæller en kvinde i undersøgelsen, der har 40 års erfaring i branchen.
- Det er lidt træls at høre på. Mændene tog generelt mere hensyn for ti og tyve år siden, end de gør i dag.

Det starter med ord
Det er vigtigt at være opmærksom på omgangstonen, mener kønsforsker på Aalborg Universitet, Anette Borchorst.
- Friske bemærkninger kan eskalere over tid. Det starter med ord, siger hun.

Netop det kan flere medlemmer skrive under på:
- Jeg har fået tilsendt pornobilleder fra mandlige kolleger, fortæller en kvinde i undersøgelsen, der arbejder med kommunikation, og tilføjer:
- Det er jeg bestemt ikke interesseret i at få.

Ifølge Anette Borchorst kan det have store konsekvenser for din motivation og trivsel, hvis du gang på gang oplever, at dine grænser bliver overskredet.
- Hvis det udvikler sig til regulær verbal eller fysisk chikane, kan du i værste fald ende med at isolere dig, få stresssymptomer og opleve angst, advarer hun.

Vi griner bare af det
Mange fra branchen har det dog fint med den frie tone. Benjamin er en af dem, der hilser den velkommen. For friske bemærkninger letter stemningen og fungerer som afbræk.

- Fordi vi kender hinanden godt, har vi en indforstået humor og måde at tale med hinanden på. Sjofle bemærkninger er en del af jargonen - ikke noget vi tænker så meget over. Vi griner bare eller filtrerer det fra, siger han.

Også trykkeren Ann mener - lige som Benjamin - der skal være plads til sjov på jobbet:
- Jeg bliver ikke stødt over kække bemærkninger og kan sagtens fyre en retur, siger Ann, hvis fulde navn er redaktionen bekendt.
Hun bifalder den frie tone på sin arbejderplads. For hende er det en naturlig del af den måde, de omgås på. Men Ann lægger vægt på, at det har noget at gøre med, at hun kender sine kolleger godt.
- Jeg har kendt nogle af kollegerne i 25-30 år. Vi er gode venner, siger hun.

Alle skal kunne være her
Vi danskere omfavner den fri omgangstone, fordi vi betragter os selv som frisindede, mener de eksperter, vi har talt med.

- Der er ikke noget problem i, at det danske frisind og humor præger en arbejdsplads, for der skal være plads til, at man kan have det sjovt med sine kolleger, siger Henriette Laursen, som er direktør for videnscentret KVINFO, og tilføjer:
- Så længe alle trives med det. Vi skal gøre op med en konsensus om, at den enkelte bare må tåle lugten i bageriet.

Anette Borchorst supplerer:
- Vi skal respektere, at det er forskelligt fra person til person, hvor grænsen går. På nogle arbejdspladser hersker der en tendens til, at du bliver latterliggjort, hvis du siger fra.

Hvis sjofelheder kammer over
Grænserne for, hvad man kan tillade sig, afhænger ifølge mange medlemmer af konteksten og relationen. Både Benjamin og Ann abonnerer på den holdning.

Benjamin understreger, at hverken han selv eller hans kolleger er ude på at støde nogen.
- Vi har situationsfornemmelse. Vi er påpasselige med at fyre bemærkninger af seksuel karakter afsted, når folk udefra er til stede, bedyrer han og fortsætter:
- Før i tiden har jeg selv dummet mig ved at sige noget upassende, og det har jeg lært af. I dag kan jeg hurtigt fornemme, hvad jeg kan tillade mig at sige, alt efter hvem det er, og hvordan vi kender hinanden.

Hvis sjofelhederne kammer over, er folk gode til at sige fra. Og det bliver respekteret, mener Benjamin. Han er fortaler for, at vi skal komme krænkelser til livs.
- Mange holder sig tilbage i forhold til at sætte ord på deres grænser, og det kan jeg godt se, er et problem. Hvis bare én kan få glæde af, at vi tager en diskussion om tonen, vil det da være fedt.

Ann stemmer i. Hun har ikke selv haft noget behov for at markere sine grænser. Men hun er forvisset om, at det ville blive taget positivt imod, hvis en kollega sagde fra.
- Vi aflæser folks kropssprog og passer på med, hvad vi siger, hvis vi kan mærke, at de ikke synes, det er sjovt, siger hun.

Nøglen til et trygt miljø
Anette Borchorst opfordrer lederne til at løfte deres del af ansvaret.
- Det er vigtigt, at der bliver udstukket nogle retningslinjer og skabt en fælles forståelse af, at ”det og det tolererer vi ikke her”. Og der skal slås ned på det, hvis det ikke bliver overholdt, siger hun.

Anette Borchorst forklarer, at personalepolitikker kan bane vejen for en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd bliver forebygget, og hvor det er trygt og legitimt at sige fra, hvis det finder sted.
- Formålet er at skabe grobund for et trygt arbejdsmiljø - ikke at udrydde al sjov og flirt, understreger kønsforskeren.

Men hvis du er blevet udsat for en krænkelse, skal du være tro mod dig selv, mener erhvervspsykologisk konsulent Lene Sheila Gjørup.
- Du skal ikke tåle over evne og tænke ”åh nej, jeg er til besvær”.
Lene Sheila Gjørup er enig i, at lederne bør gå forrest i forhold til at skabe en sund arbejdskultur med en god kommunikation. Hvis ikke der er hjælp at hente hos din leder, råder hun dig til at gå til din tillidsrepræsentant og din fagforening.

Sig fra, inden det går for vidt

Sig fra, inden det går for vidt
Kønsforsker Anette Borchorst har et par råd til, hvad du kan gøre, hvis du bliver udsat for uønskede bemærkninger:
- Du skal sige fra, inden det tager overhånd. Du kan sagtens gøre det på en måde, hvor du ikke angriber afsenderen. På den måde undgår du at optrappe en konflikt. Sig fx: ”Jeg føler, at du overskrider min grænse, når du siger det,” foreslår hun og fortsætter: 
- Tal med dine kolleger om det. Hvad tænker de om det konkrete tilfælde? Og har de været udsat for det samme fra den pågældende eller andre?