Omgangstone

Sig fra allerede første gang en kollega overskrider dine grænser. Illustration: Sine Jensen

 

Omgangstonen i organisation branchen
21 % af jer HK’ere i organisationer oplever, at der falder seksuelle bemærkninger og hentydninger af på arbejdspladsen. Blandt de
af jer svarer:

28 %, at det er en del af
hverdagen.

40 %, at bemærkningerne er upassende.

47 %, at det primært er mænd, som er afsendere.

7 %, at det primært er kvinder, som er afsendere.
Tror du, at du er noget?”, spurgte han i et aggressivt tonefald. 

 

For ti år siden blev Maarit, hvis fulde navn er redaktionen bekendt, antastet af en yngre kollega til en julefrokost. Han var fra en anden afdeling i organisationen end den, hun vikarierede i. Han var meget fuld.
Kollegaen kommenterede Maarits udseende. Hun fejede ham af, men så let gav han ikke op.
- Han blev ved med at komme med tilnærmelser. Og da jeg afviste ham, blev han meget pågående og pressede mig op ad baren.
Andre medarbejdere til festen var vidne til episoden, hvor kollegaen gik for vidt.
- Men der var larm og godt gang i den, så ingen tog videre notits af det, siger hun og tilføjer:
- Jeg var ikke den eneste, han antastede den aften.
Hvert femte af jer HK’ere, som er ansat i organisationer, har oplevet bemærkninger med seksuelle undertoner på arbejdspladsen. Fire ud af ti synes, at det, I har hørt, er upassende. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for HK/Privat blandt 378 af jer.

Krænker trængt op i en krog
Maarit ville ikke finde sig i kollegaens grænseoverskridende opførsel, så hun tog fat i sin HR-chef:
- HR-chefen indkaldte ham til et møde, hvor jeg også selv deltog. Jeg tror, at han følte sig trængt op i en krog og så sig nødsaget til at sige undskyld. Ellers var han højst sandsynligt blevet fyret, siger Maarit.
Som arbejdsgiver reagerer man helt korrekt ved at tage den krænkedes parts ord for gode varer. Det mener Lene Sheila Gjørup, som er erhvervspsykologisk konsulent.
- Det skal være i orden at sige fra, og det skal have konsekvenser for krænkeren frem for den udsatte person, siger hun.
Langt fra alle reagerer lige som Maarit. For selv om godt og vel fire ud af fem svarer, at de vil gå til deres chef, hvis de oplevede en krænkelse, så ser virkeligheden anderledes ud. Faktisk er det kun knap hver ottende i organisationsverdenen, der har talt med ledelsen om uønskede bemærkninger.
Som krænket skal du følge din intuition og være tro mod det, du føler, opfordrer Lene Sheila Gjørup.
- Man skal ikke tænkte: ”Åh nej, jeg er til besvær” og tåle over evne. Effektiviteten i dit arbejde daler, hvis arbejdsglæden forsvinder. I værste fald kan du få stresssymptomer, opleve angst og isolere dig, hvis seksuelle bemærkninger eskalerer til regulær verbal eller fysisk chikane, siger hun.

Stereotyper holdes i hævd
Begge køn er afsendere af seksuelle -bemærkninger. Men det er i langt højere grad mænd end kvinder, der lader bemærkningerne falde, viser under-søgelsen.
Nogle mænd har stadig en gammeldags, patriarkalsk forståelse af maskulinitet, siger Steen Baagøe Nielsen, som er maskulinitetsforsker på Roskilde Universitet.
- De kan opleve, at de har ret til at afsøge grænser. Der er tilsyneladende stadig mange mænd, som har lært, at de ikke skal stoppe, før der bliver sagt klart fra.
Steen Baagøe Nielsen forklarer, at mænd historisk set forventes at være udfarende, imens kvinder er passive og eftergivende, men samtidig skal passe på deres dyd.
- De stive kønsroller afspejler ikke samfundets udvikling med de moderne, ligestillede familier og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Men ikke desto mindre eksisterer dynamikken mellem mænd og kvinder stadig, siger han og understreger:
- Men det kan aldrig være en undskyldning for at overskride andres grænser.

Begravede stridsøksen
Da Maarit nogle år senere fik fastansættelse i samme organisation, var hendes krænker stadig ansat.
- Jeg var kommet videre. Men der var kold luft imellem os, og vi ignorerede hinanden, siger hun og fortsætter:
- På et tidspunkt sendte jeg ham en e-mail og rakte hånden frem. Jeg spurgte, om vi skulle begrave stridsøksen. Og det var han med på. Nu kan vi godt hilse på hinanden på gangen.
- Jeg tror, at episoden ville have naget mig i lang tid, hvis ikke jeg havde reageret ved både at sige fra i situationen og tage den op med ledelsen, tilføjer Maarit.

Nøglen til et trygt miljø
Anette Borchorst, som er kønsforsker på Aalborg Universitet, opfordrer lederne til at løfte deres del af ansvaret.
- Det er vigtigt, at der bliver udstukket nogle retningslinjer og skabt en fælles forståelse af, at ”det og det tolererer vi ikke her”. Og der skal slås ned på det, hvis det ikke bliver overholdt, siger hun.
Anette Borchorst forklarer, at personalepolitikker kan bane vejen for en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd bliver forebygget, og hvor det er trygt og legitimt at sige fra, hvis det finder sted.
- Formålet er at skabe grobund for et trygt arbejdsmiljø - ikke at udrydde al sjov og flirt, understreger kønsforskeren.
Blandt de af jer, der har oplevet seksuelt ladede bemærkninger, mener en fjerdedel faktisk, at de er en del af hverdagen. Og mange har det fint med det.

Vi skal alle være her
Det er glædeligt, at mange ikke opfatter bemærkninger med seksuelle undertoner som upassende, mener Henriette Laursen, som er direktør i videnscenteret KVINFO.
- Der er som sådan ikke noget problem i, at det danske frisind og humor præger en arbejdsplads, for der skal være plads til, at man kan have det sjovt med sine kolleger. Så længe alle trives med det, siger hun.
Henriette Laursen understreger, at vi skal gøre op med en konsensus om, at den enkelte bare må tåle lugten i bageriet.
- Vi danskere omfavner den fri omgangstone, fordi vi betragter os selv som frisindede, supplerer Anette Borchorst og tilføjer:
- Men vi skal respektere, at det er forskelligt fra person til person, hvor grænsen går. På nogle arbejdspladser hersker der en tendens til, at du bliver latterliggjort, hvis du siger fra.
Maarit er glad for omgangstonen på sin arbejdsplads.
- Der kan sagtens ryge nogle bemærkninger af seksuel karakter afsted, uden at de bliver taget ilde op. Men tonen er respektfuld, siger hun og fortsætter:
- Vi kan mærke på hinanden, hvor grænsen går. Faktisk har jeg en kollega, der på et tidspunkt beklagede, at han havde været lidt for kæk i replikken.
Maarit føler sig overbevist om, at ingen ville holde sig tilbage fra at melde klart ud, hvis deres grænser bliver overskredet.