Dårlig tone på arbejdspladsen

Selv om der er en frisk tone på arbejdspladsen, har du lov til at sige fra, hvis du mærker, at dine grænser bliver overskredet. Illustration: Sine Jensen

 

 

Omgangstonen i luftfartsbranchen
36 % af jer HK’ere, der arbejder i luftfarten, oplever, at der falder seksuelle bemærkninger og hentydninger af på jeres arbejdsplads. Sammenlignet har 24 % andre privatansatte HK’ere oplevet det samme.
Blandt de af jer, der har oplevet det, svarer:

47 %, at det er en del af hverdagen.

40 %, at bemærkningerne er upassende.

44 %, at det primært er mænd, som gør det.

2 %, at det primært er kvinder,
som gør det.

52 %, at det er begge køn,
som gør det.

Kilde: analysebureauet Epinion
Sammenlignet med andre brancher i det private erhvervsliv, slår luftfartsbranchen rekorden. Mere end hver tredje af jer, der arbejder i luftfarten, lægger øre til seksuelt ladede kommentarer på jeres arbejdsplads. Sammenlignet er det kun hver fjerde blandt de andre privatansatte HK’ere, der oplever det samme. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for HK/Privat.
En del trives fint med den frivole tone.

- ”Vi har masser af lir. Dagen går hurtigere og bedre med et godt grin en gang imellem. Men det er altid med et glimt i øjet og masser af kærlig omsorg fra mine kolleger”, fortæller et HK-medlem i undersøgelsen.
Op mod halvdelen af jer, der kender til den løsslupne omgangstone, oplever, at det er en del af hverdagen. Alligevel er det bestemt ikke jer alle, som er begejstrede for den.
Det kniber heller ikke med at finde eksempler på, at humoren ikke kun bevæger sig på antydningsplan, men går langt under bæltestedet:
- ”Du skal bare sutte noget pik!”, svarer han sin kvindelige kollega, som netop har delt, at hun har ondt i halsen.
Fire ud af ti af jer, der låner øre til de seksuelle bemærkninger, mener - hånden på hjertet - at de er upassende.

Når seksualitet bliver nedgjort
Selv om der blandt de krænkede er en markant overvægt af kvinder, er det ikke kun kvinder, der kalder på salontonen.
- Det hænder med mellemrum, at kolleger kommer med drillende hentydninger til, at jeg er homoseksuel, siger en heteroseksuel HK’er i Københavns Lufthavn, hvis navn vi har valgt at kamuflere og i stedet kalde M for mand.

Han slår drillerierne hen og forsøger ikke at lade sig gå på af det. Men M spekulerer alligevel på, om andre bliver kede af det.
- Jeg kan ikke læse andres tanker, så jeg ved ikke, om vores homoseksuelle kolleger bliver stødt, når deres seksualitet bliver brugt til fx at nedgøre mig. Det er jo ikke usandsynligt, siger M.

Mange indordner sig hierarkiet
M fortæller, at arbejdsmiljøet i lufthavnen er præget af et højt stressniveau. Flyene skal af sted til tiden. Og mens det nogle gange klapper, går det andre gange knap så godt.
- Når der har været pres på, kommer mange ned for at ventilere i vores opholdsrum. Det er her, vi får afløb for følelser og frustrationer, siger M fortsætter:
- Det er især de ældre medarbejdere, der påberåber sig retten til sige, hvad der falder dem ind. Fx bemærkninger med seksuelle undertoner. De har et behov for at markere sig og nogle gange hævde sig på andres bekostning. Og de fleste medarbejdere indordner sig det hierarki og ser gennem fingrene med kommentarerne, der går på min seksualitet.

Det tolererer vi ikke her
M siger altså ikke selv fra og har heller ikke talt med sin ledelse. Alligevel undrer han sig over, at der ikke er nogen, som siger fra over for den tone, der hersker på arbejdspladsen.
- Ledelsen har påtalt, at nye og yngre medarbejdere har følt sig utrygge, når de har befundet sig i opholdsrummet på samme tidspunkt som bestemte kolleger. Men påtalen har ikke fået nogen til at ændre adfærd, og ledelsen har ikke handlet yderligere på problematikken, fortæller han.

Kun hver tredje af jer, der føler jer krænkede, siger direkte fra. Langt flere siger enten indirekte fra eller bider det i sig. Men ikke nok med det. Kun omkring hver ottende af jer har talt med ledelsen om det og givet dem en chance for at reagere.
Det faktum får eksperterne til at kalde på personalepolitikker. For det er ledelsens opgave at tage hånd om jeres velbefindende. Derfor må de bane vejen for en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd bliver forebygget og hvor det er trygt og legitimt at sige fra, hvis det sker, mener de.

- Det er vigtigt, at lederne udstikker nogle retningslinjer og etablerer en konsensus om, at ”det og det tolererer vi ikke her”. Og der skal være repressalier, hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt, siger kønsforsker Anette Borchorst.

Dansk frisind lig med tål lugten
Forholdene kalder ikke bare på personalepolitikker. De kalder også på, at vi begynder at respektere hinandens usynlige grænser, mener flere af de spurgte eksperter.
- Der er ikke noget problem i, at det danske frisind og humor præger en arbejdsplads, for der skal være plads til, at man kan have det sjovt med sine kolleger, siger Henriette Laursen, som er direktør for videnscentret KVINFO, og understreger:
- Så længe alle trives med det.
Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om, at menneskers grænser går forskellige steder, mener hun:
- Vi skal gøre op med en konsensus om, at den enkelte bare må tåle lugten i bageriet, siger Henriette Laursen.

Det starter med ord
Anette Borchorst påpeger, at det er vigtigt at sige fra, allerede første gang du oplever, at dine grænser bliver overskredet.
- Det starter ofte med, at der bliver sendt friske bemærkninger afsted, og så eskalerer det over tid og kan ende i regulær verbal eller fysisk seksuel chikane, siger hun og konstaterer:
- Det starter med ord.

Desværre er det et faktum, vi kan genkende i jeres besvarelser. For det stopper ikke ved det verbale. En del af jer beskriver, hvordan udsagn bliver fulgt op af upassende berøringer.
”Der bliver givet nakkemassage, uden at jeg er blevet spurgt”.
”De får lige strøget en hånd hen over mit lår”.
”Jeg bliver klappet i røven og udsat for nærgående berøringer”.

Du skal ikke tåle over evne
Er du blevet udsat for noget grænseoverskridende, skal du være tro mod dig selv, forklarer erhvervspsykologisk konsulent Lene Sheila Gjørup.
- De fleste af os vil ikke stå i vejen for en munter jargon. Men vi skal ikke tåle over evne. I værste fald kan vi få stresssymptomer, opleve angst og isolere os, hvis seksuelle bemærkninger eskalerer til regulær verbal eller fysisk chikane, siger hun og understreger:
- Hvis du opfatter det som en krænkelse, så er det en krænkelse.
Hvis ikke der er hjælp at hente hos din leder, råder Lene Sheila Gjørup dig til at bruge din tillidsrepræsentant og din fagforening.