Dårlig tone på arbejdspladsen

Selv om tonen er meget frisk på din arbejdsplads, så har du lov til at sige fra, hvis dine grænser bliver overskredet. Illustration: Sine Jensen

 

Omgangstonen i turist- og transportbranchen
24 % af alle privatansatte HK’ere oplever, at der falder seksuelle bemærkninger og hentydninger af på deres arbejdsplads. I transport og turismebranchen er det 31 % af jer.
Og blandt jer svarer:

31 %, at det er en del af
hverdagen.

32 %, at bemærkningerne er upassende.

53 %, at det primært er mænd, som gør de.t

4 %, at det primært er kvinder, som gør det.

41 %, at begge køn gør det.

Kilde: analysebureauet Epinion

Jargonen på transport- og turismearbejdspladser lader til at være lidt mere letsindig end i andre brancher. I hvert fald nikker hver tredje af jer genkendende til, at I lægger øre til seksuelt ladede kommenterer på jeres arbejdsplads. Blandt andre privatansatte HK’ere er det kun hver fjerde, der har oplevet det, viser en undersøgelse fra analysebureauet Epinion.

Det kniber heller ikke med at finde eksempler i undersøgelsen, hvor humoren går langt under bæltestedet:
”Du ville godt kunne bruges som side 9-pige, hvis du strammer dig lidt an”.
”Hvad med en gynækologisk undersøgelse”, siger han, da han tager gummihandskerne på.
”Har du ikke lyst til noget at sutte på”, spørger han en kollega, mens han tilbyder hende et bolsje.

Naturligvis trives ikke alle med kommentarerne. Ifølge undersøgelsen oplever hver tredje af jer, som har hørt dem, at de er upassende. Og blandt de af jer, som selv har følt jer krænket, er en markant overvægt af kvinder.
Ifølge maskulinitetsforsker Steen Baagøe Nielsen er det især et problem på mandsdominerede arbejdspladser:
- Der er ”locker room talk”. Og nogle mænd har en så gammeldags forståelse af maskulinitet, at de føler sig berettigede til at opføre sig som stereotypiske mænd, siger han.

Det handler om skam
Men det er ikke kun kvinder, som synes omgangstonen er upassende. Lars, hvis rigtige navn vi har kamufleret, arbejder i en virksomhed i transportbranchen, hvor drillerier med seksuelle undertoner er blevet en del af hans hverdag.
”Pas på, der kommer Lars”. Det er sådan noget, jeg bliver mødt med nede på lageret. Jeg giver dem tilbage af samme skuffe. ”Lad os gå ned og se, hvad I kan”. Så bliver de helt røde i hovederne, siger Lars og fortsætter:
- Jeg bryder mig ikke om den tone, der hersker på lageret. Jeg ville ønske, det var anderledes. Jeg bliver omtalt som ”ham bøssen”. Og jeg er så træt af alle de kommentarer, der går på min seksualitet.

Undersøgelsen viser, at det kun er fire ud af ti, som siger direkte fra, når deres grænser bliver overskredet. Godt hver femte bider det - lige som Lars - i sig. Og den accepterende facon er ikke ualmindelig, mener Steen Baagøe Nielsen:
- Det er forbundet med skam.

Det starter med ord
Ifølge kønsforsker Anette Borchorst er det vigtigt at sige fra, allerede første gang du oplever, dine grænser bliver overskredet.
- Det starter ofte med, at der bliver sendt friske bemærkninger afsted, og så eskalerer det over tid og kan ende i regulær verbal eller fysisk seksuel chikane, siger hun og konstaterer:
- Det starter med ord.

Desværre er det et faktum, vi kan genkende i Lars’ historie. For det stopper ikke ved det verbale. Han bliver også udsat for fysisk chikane.
- Folk får indtryk af, at så har jeg nok heller ikke noget imod at blive rørt ved. Til en julefrokost var der en kollega, som tog mig direkte i skridtet. Jeg blev handlingslammet i situationen, siger han og fortsætter:
- Efter jeg fortalte min øverste chef, at jeg var blevet skilt, begyndte han at røre ved mig på en meget upassende måde. Han har nusset mig på maven, brystet og kinden. Det føles ganske ubehageligt. Det er så grænseoverskridende, når han kommer for tæt på.

Det tolererer vi ikke her
Lars fortæller, at han ikke tør konfrontere sin chef.
- Jeg er bange for, at han vil blive gal på mig. Jeg føler mig sikker på, at han vil give mig en følelse af, at jeg har tolket situationen forkert; at det er mig, der er forkert på den. Nu forsøger jeg at holde mig på afstand af ham - uden at det virker åbenlyst.

Kun 13 % af alle jer HK’ere, der har modtaget upassende bemærkninger, har talt med ledelsen om det.
Eksperterne er enige om, at det kalder på personalepolitikker. For det er ledelsens opgave at tage hånd om jeres velbefindende. Derfor må de bane vejen for en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd bliver forebygget, og hvor det er trygt og legitimt at sige fra, hvis det sker, mener de.

- Det er vigtigt, at lederne udstikker nogle retningslinjer og etablerer en konsensus om, at ”det og det tolererer vi ikke her”. Og der skal være repressalier, hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt, siger kønsforsker Anette Borchorst.

Dansk frisind lig med tål lugten
Forholdene kalder også på, at vi begynder at respektere hinandens usynlige grænser, mener flere af eksperterne.
- Der er ikke noget problem i, at det danske frisind og humor præger en arbejdsplads, for der skal være plads til, at man kan have det sjovt med sine kolleger, siger Henriette Laursen, som er direktør for videnscentret KVINFO, og understreger:
- Så længe alle trives med det.
Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om, at menneskers grænser går forskellige steder, mener hun:
- Vi skal gøre op med en konsensus om, at den enkelte bare må tåle lugten i bageriet.

Er du i tvivl, så lad være
I transportvirksomheden Post Nord fortæller HK’ernes fællestillidsrepræsentant Eigil Johannesen, at der som direkte udløber af #MeToo er blevet etableret en whistleblower-ordning - oven på en i forvejen skærpet personalepolitik.

- Det er blevet signaleret klart, at både verbale og fysiske overskridelser af andres grænser er uacceptable. Og den klare linje fra ledelsens side lægger en naturlig dæmper på det mest løsslupne, siger han og fortsætter:
- For mig er #MeToo-bevægelsen udtryk for, at der sker ting, som er upassende. Jeg er tilhænger af, at man skal kunne gå på arbejde uden at blive forulempet. Det betyder ikke, vi skal være sexforskrækkede. Men det betyder, at hvis du er i tvivl, så skal du lade være.
Eigil Johannesen håber, at hans kolleger føler, det er blevet endnu nemmere at sige fra.

Du skal ikke tåle over evne
Er du blevet udsat for noget grænseoverskridende, skal du være tro mod dig selv, råder erhvervspsykologisk konsulent Lene Sheila Gjørup.
- De fleste af os vil ikke stå i vejen for en munter jargon. Men vi skal ikke tåle over evne. I værste fald kan vi få stresssymptomer, opleve angst og isolere os, siger hun og understreger:
- Hvis du opfatter det som en krænkelse, så er det en krænkelse.
Hvis ikke der er hjælp at hente hos din leder, råder hun dig til at bruge din tillidsrepræsentant og din fagforening.