Dårlig tone på arbejdspladsen

Selv om tone er frisk på din arbejdsplads, har du lov til at sige fra, hvis dine grænser bliver overskredet. Illustration: Sine Jensen

 

Omgangstonen i produktionsbranchen
61 % af jer HK’ere i produktionsbranchen synes, der er en behagelig omgangstone på arbejdspladsen. Men 22 % af jer oplever, at der falder seksuelle bemærkninger og hentydninger af på arbejdspladsen. Blandt jer svarer:

43 %, at bemærkningerne er upassende.

35 %, at det er en del af hverdagen.

55 %, at det primært er mænd, som gør det.

5 %, at det primært er kvinder, som gør det.

35 %, at begge køn gør det.

Kilde: analysebureauet Epinion

Flere end hver femte af jer HK’ere i Produktionsdanmark hører seksuelt ladede bemærkninger på jobbet. Mere end halvdelen af jer hører kun mænd sende erotiske replikker ud i æteren. Og det er rekord i regi af HK/Privat. Kvinderne i branchen er derimod langt mindre tilbøjelige til at være en del af det spil end i andre brancher, viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for HK/Privat.

Blandt de oplevelser, som I fortæller om i undersøgelsen, skorter det ikke på sexistiske ytringer rettet mod kvinder:
”Ret ryggen og skyd brysterne frem!”
”Hvad med en gynækologisk undersøgelse”, siger han, da han tager gummihandskerne på.
”Skal vi ikke gå i bad sammen?”,
spørger en kollega uopfordret, som gentagne gange har sendt e-mails om, at han er alene i sin afdeling, hvis hans kollega skulle få lyst til at ”hygge” sig.

Selvsagt trives ikke alle med kommentarerne. Ifølge undersøgelsen synes godt fire ud af ti, at de kommentarer, I hører, er upassende. Og blandt de krænkede er en markant overvægt af kvinder.
Ifølge maskulinitetsforsker Steen Baagøe Nielsen er der især problemer på arbejdspladser, hvor mænd er i overtal:
- Der er ”locker room talk”. Og nogle mænd har en så gammeldags forståelse af maskulinitet, at de føler sig berettigede til at opføre sig som stereotypiske mænd, siger han.

Mindreværd: bare en kvinde
En af de kvinder, som kun alt for godt kender til klichéagtige manerer, er 55-årige Karin, hvis rigtige navn vi har valgt at kamuflere. Hun er direktionssekretær i en mandsdomineret virksomhed.
- Jargonen er præget af mandehørm. Når jeg får bemærkninger, bliver jeg bragt ud af kurs. Og jeg bliver ramt af en følelse af mindreværd; at jeg jo bare er en kvinde.
Undersøgelsen viser, at kun fire ud af ti af jer siger direkte fra, når jeres grænse bliver overskredet. Tre ud af ti bider det - lige som Karin - i sig. Og den accepterende facon er ikke ualmindelig, mener Steen Baagøe Nielsen:
- Der er skam forbundet med det.

Nøj, nogle store kasser
Lige så lidt nogen bryder sig om den fri jargon, er der medlemmer - såvel mænd som kvinder - som hylder den uformelle omgangstone.
- Når jeg går ned ad gangen med kasser i armene, kan der komme kommentarer som: ”Nøj, nogle store kasser”. Det har seksuelle undertoner, men jeg oplever det ikke som upassende. Jeg fyrer selv igen af samme skuffe. Det bliver alt sammen sagt med et glimt i øjet. Så det er humor, der bliver leveret i gensidig respekt, siger Tina Baasch.

Hun er én af to kvinder blandt 20 mand på lastbilværkstedet, hvor hun står for indkøb og salg af reservedele - og blandt andet pakker varer ud af kasser. De seksuelle undertoner er en del af hverdagsjargonen.

Respekt er nøglen til succes
Netop jargonen er en af grundene til, at Tina Baasch stadig arbejder der.
- Uden den ville det ikke være lige så interessant at sælge reservedele til lastbiler, konstaterer hun og markerer:
- Der er grænser. Folk, vi ikke kender, skal ikke gå under bæltestedet. Det, vi har sammen, er en del af et samspil mellem voksne mennesker, som kender hinanden rigtig tæt, har en god kemi og respekterer hinandens grænser. Og der er aldrig tale om seksuel tilnærmelse eller berøring, for der går min grænse.

Og netop respekten for hinandens usynlige grænser er nøglen til succes, mener flere af de adspurgte eksperter.
- Der er ikke noget problem i, at det danske frisind og humor præger en arbejdsplads, for der skal være plads til, at man kan have det sjovt med sine kolleger, siger Henriette Laursen, som er direktør for videnscentret KVINFO, og understreger:
- Så længe alle trives med det.
Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om, at menneskers grænser går forskellige steder, mener hun:
- Vi skal gøre op med en konsensus om, at den enkelte bare må tåle lugten i bageriet.

Det starter med ord
Hvis dine grænser bliver overskredet, er det ifølge kønsforsker Anette Borchorst vigtigt at sige fra, første gang det sker.
- Det starter ofte med, at der bliver sendt friske bemærkninger afsted, og så eskalerer det over tid og kan ende i regulær verbal eller fysisk seksuel chikane, siger hun og konstaterer:
- Det starter med ord.
Desværre er det et faktum, vi kan genkende i Karins historie. For det stopper ikke ved det verbale. Undertiden eskalerer mandehørmen til regulær fysisk chikane.
- Det er almindeligt kendt, at en af mine mandlige kolleger render og klapper kvinder bagi. Jeg er én af de kvinder. Jeg har ikke sagt fra i situationen. Og jeg har heller ikke vendt det med mine kolleger. Jeg frygter at blive latterliggjort.

Ledelsen skal lægge en linje
Der er flere grunde til, at Karin ikke for længst er gået til sin leder:
- Jeg kan ikke overskue konsekvenserne af at anmelde ham. Han har høj status i virksomheden og vil højst få en reprimande. Og jeg gider ikke sidde til et møde og glo på ham, når jeg ved, at han får en chance mere. Desuden vil jeg ikke placere mig selv i en udsat position.

Kun 12 % af jer, der har følt jer krænket, har talt med ledelsen om det. Og eksperterne er enige om, at det kalder på personalepolitikker. For det er ledelsens opgave at tage hånd om jeres velbefindende. Derfor må de bane vejen for en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd bliver forebygget, og hvor det er trygt og legitimt at sige fra, hvis det sker, mener de.
- Det er vigtigt, at lederne udstikker nogle retningslinjer og etablerer en konsensus om, at ”det og det tolererer vi ikke her”. Og der skal være repressalier, hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt, siger kønsforsker Anette Borchorst.

Du skal ikke tåle over evne
Er du blevet udsat for noget grænseoverskridende, skal du være tro mod dig selv, råder erhvervspsykologisk konsulent Lene Sheila Gjørup.
- De fleste af os vil ikke stå i vejen for en munter jargon. Men vi skal ikke tåle over evne. I værste fald kan vi få stresssymptomer, opleve angst og isolere os, hvis seksuelle bemærkninger eskalerer til regulær verbal eller fysisk chikane, siger hun og understreger:
- Hvis du opfatter det som en krænkelse, så er det en krænkelse.
Hvis ikke der er hjælp at hente hos din leder, råder hun dig til at bruge din tillidsrepræsentant og din fagforening.