Hvis din kollega begynder at fortælle anekdoter om borgerne, skal du være på vagt.

- En historie handler ofte om, hvordan fortælleren ser sin verden. Og jeg har desværre hørt mange forråede fortællinger gennem årene. Sådan lyder det fra Dorthe Birkmose, psykolog og foredragsholder om begrebet forråelse. For det handler om forråelse. Hvordan den kommer snigende, og hvordan du som medarbejder kan blive opmærksom på den. Moralen i anekdoterne kan være, at borgerne bare er ude på at få hjælp til alting eller er ude på at snyde.

- Det kan også ske, at professionelle fortæller ”sjove” men devaluerende historier eller kommer med mistroiske bemærkninger om borgerne, uddyber Dorthe Birkmose.

Sproget afslører

Dorthe Birkmose ser forråelse som en proces, hvor man gradvist kan blive mere rå i sin måde at tænke og handle på.

Den dukker op, når man ikke kan overskue situationen, når man er udmattet, når man ikke kan forstå eller rumme andre, når man føler sig krænket, eller når kollegerne siger, at råhed er det eneste, der virker. Besparelser, omstruktureringer, pseudoarbejde og hård lovgivning risikerer også at øge forråelsen.

- Så sker det, at afvisning, hånlighed, manipulation, ligegyldighed, straf, trusler, ignorering og skældud kommer til at virke som helt logiske reaktioner. Også for professionelle, der har de bedste intentioner om at hjælpe, siger Dorthe Birkmose.

Hun ser sproget, som det sted, hvor det er lettest at opdage forråelsen, fx når praksis italesættes med mere positive ord: Afvisninger og ydmygelser kan kaldes grænsesætning. Straf kan kaldes sanktioner eller konsekvenser. Og ligegyldighed kan kaldes professionalisme.

Magt har to ansigter

Det er her, at refleksioner over egen – og kollegers – adfærd bliver centrale. For når følelsen af afmagt rammer én, oplever man et ubehag, og det eneste, der kan dæmpe afmagt, er magt. Magt betyder, at man tager kontrol over situationen. Det er alle sagsbehandlere ansat til. Spørgsmålet er bare, om man tager magt på en måde, der hjælper borgeren til at leve sit liv, eller om man tager magt for sin egen overlevelses skyld.

- Det første er faglighed. Det andet er forråelse. Forråelsen virker i den forstand, at når man skælder ud, ignorerer eller latterliggør, så forsvinder afmagtsfølelserne. I hvert fald for en stund, siger Dorthe Birkmose.

Få styr på afmagtsfølelsen

Og hvad gør man så, når forråelsen viser sit ansigt? Det første skridt er ifølge Dorthe Birkmose at bryde tabuet om, at der kan ske fejl og krænkelser. For det kan der. Det er blot et spørgsmål om at blive presset hårdt nok.

Dernæst handler det om at opdage, når forråelsen sniger sig ind på arbejdspladsen, selv om den menneskelige evne til selvbedrag kan gøre det svært at opdage forråelsen.

- Forråelse kan komme i korte glimt, men den kan også komme som et årelangt skred i holdningerne til, hvordan man bør behandle andre, og tit er forråelse svær at opdage, når man står midt i den, påpeger hun.

Det sidste skridt er ifølge Dorthe Birkmose at tage magt over afmagtsfølelserne på en sundere måde. Det kræver, at man gør sig klart, hvad årsagerne til den aktuelle afmagtssituation er. Og så er opgaven at bruge sin faglighed til at få magt over situationen.

- Der findes ikke én løsning, men flere, og dem skal personalegruppen finde i fællesskab med deres faglige leder og supervisor.

Psykologens anbefalinger

Forråelse er et kollektivt problem. Det handler altså om ikke at individualisere problemerne til at handle om en enkelt medarbejder. Faglige ledere bør derfor – sammen med medarbejderne – finde ud af, hvilke afmagtsfølelser der ligger til grund for forråelsen. Medarbejderne og den faglige leder skal identificere de konkrete afmagtssituationer for at kunne arbejde med at finde faglige alternativer til forråelsen.

 

 

Artiklen er opdateret 03. oktober 2018