Peter Raben

- Erhvervsuddannelserne har ligesom de øvrige uddannelsesinstitutioner været hårdt ramt af omprioriteringsbidraget. Det har betydet færre undervisere og administrative medarbejdere ude på skolerne til stor skade for de studerende, lyder det fra næstformanden. Foto: Mikkel Østergaard.

 

NB! Artiklen er opdateret 5/10 kl. 13:36 med en uddybende kommentar fra  Venstres undervisningsordfører Anni Mathiesen

- Vi snurrer pengene godt og grundigt rundt og ruller dem ind i erhvervsskolerne igen.

Sådan lød det kryptisk fra statsministeren, da han i sidste måned præsenterede regeringens udspil til et løft af erhvervsskolerne. Ved samme seance påpegede han, at han ikke kunne tallene i hovedet, men han lovede, at udspillet i sidste ende ville give flere penge til erhvervsskolerne, selv når besparelserne var trukket fra.

Den påstand ser dog ud til ikke at holde stik, viser beregninger fra erhvervsskolernes brancheforening, Danske Erhvervsskoler-og Gymnasier (DEG). Det skyldes, at omprioriteringsbidraget består til 2022, samt at erhvervsskolernes mister midler fra kvalitetsudviklingspuljen, der bortfalder ved dette års udgang.

Erhvervsskoler skal spare over en halv milliard

Alt imens Lars Løkke, ifølge ham selv, snurrer pengene godt og grundigt ind i erhvervsskolerne, lader det til, at manøvren først og fremmest har gjort ham selv rundtosset. I regeringens eget forslag bliver erhvervsskolerne tilført 350 millioner kroner om året.

Men ifølge beregningerne er det kun i 2019, at erhvervsskolerne kan vise et plus på bundlinjen, når besparelserne er trukket fra i de 350 millioner kroner. Af beregningerne fremgår det, at erhvervsskolerne får et plus på 45 millioner næste år, når man trækker besparelserne fra.

Men i årene derefter bliver de årlige 350 millioner kroner udhulet af omprioriteringsbidraget og den mistede kvalitetsudviklingspulje. Sammenholdt med 2018-budgettet vil erhvervsskolerne i 2022 have mistet hele 354 millioner kroner, når besparelserne er trukket fra de 350 millioner kroner, som regering vil tilføre.

Tallene viser også, at erhvervsskolerne kommer til at spare i alt 704 millioner kroner i perioden 2019-2022. Heraf 400 millioner kroner som følge af omprioriteringsbidraget og 304 millioner fra kvalitetsudviklingspuljen, der ophører i år.

Se alle DEG's beregninger her

HK Stat: Man fodrer hunden med dens egen hale

HK Stats næstformand er alt andet end begejstret for konklusionerne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasiers beregninger.

- Det er nærmest fake news, og i alt fald pinligt, at landets statsminister ved præsentationen af udspillet til at løfte erhvervsskolerne påstår, at erhvervsskolerne ender med at få flere penge end hidtil, når det modsatte er tilfældet, siger Peter Raben og fortsætter:

- Det handler ikke bare om, at pengene snurrer godt og grundigt rundt og ruller ind i erhvervsskolerne igen, som Lars Løkke dumsmart hævdede. Fra 2020 og frem er den accelererende toprocents-besparelse større end de 350 millioner kroner, som regeringen hvert år vil tilføre erhvervsskolerne.

Peter Raben så gerne, at man helt fjernede omprioriteringsbidraget fra hele uddannelsessektoren. Men i forhold til erhvervsskolerne, forstår han ikke, at regeringen vil spare, når der er et stigende behov for faglært arbejdskraft i Danmark.

- Når der fra alle sider bliver efterlyst mere veluddannet faglært arbejdskraft, stikker besparelserne en kæp i hjulet på at dække det behov. Derfor skal omprioriteringsbidraget fjernes fra uddannelsesområdet, og i det hele taget afvikles hurtigst muligt over hele den offentlige sektor, hvor det gør mere skade end gavn.

Venstre: Kvalitetspuljen var en engangsgave 

Venstres undervisningsordfører Anni Mathiesen (V) siger til Ekstra Bladet, at udspillet til at løfte erhvervsuddannelserne er ambitiøst.

- Jeg er rigtig glad for, at vi med det her ambitiøse udspil mere end tilbagefører omprioriteringsbidraget. Det er en meget fornuftig prioritering. Derudover har jeg noteret mig, at regeringen har afsat flere penge til erhvervsskolerne end Socialdemokratiet har, siger Anni Mathiesen (V) til avisen.

Overfor HK Stat uddyber Anni Mathiesen (V) sit synspunkt. Hun peger på, at man ikke kan inddrage kvalitetsudviklingspuljen i beregningerne, fordi der var tale om enkeltstående bevilling.

- Kvalitetsudviklingspuljen var en engangsgave, som skulle bruges til at opkvalificere. Den viden har medarbejderne stadig, og derfor er det erhvervsskolernes grundøkonomi, som man skal sammenligne med. Til den tilføres 2 milliarder. Så kort og godt: Fordi man får en gave det ene år - kan man ikke tage for givet, at man får en gave hvert år, skriver Anni Mathiesen (V) i en sms til HK Stat.

Kan du dokumentere Lars Løkkes påstand om, at ervhvervsskolerne,med jeres udspil, får flere penge at gøre med , end de har haft tidligere?

- Jeg ved, at omprioriteringsbidraget i runde tal udgør 1,3 milliarder. For flere detaljer må jeg henvise til Finansministeriet, skriver Anni Mathiesen (V).

Ifølge regeringens seneste finanslovsforslag er det planen, at dele af omprioriteringsbidraget fra uddannelsesområdet skal føres tilbage i sektoren efter 2022.