Organisere i HK Sydjylland, Nina Lynggaard (til venstre) og Stinna Pinstrup fortæller her, hvorfor de er på vej ud for at indsamle oplysninger til Lønstatistik 2018.

Hvad får du i løn? Det spørgsmål stiller HK Sydjyllands ansatte for tiden til mange både over telefonen og under besøg på arbejdspladser.

Vi samler nemlig besvarelser ind til årets lønstatistik, som er dit allerbedste redskab, når du skal forhandle løn. I HK’s lønstatistik kan du søge på din branche og finde ud af, hvor meget ansatte i dit fag gennemsnitligt tjener. Den viden kan hjælpe dig både, når du får nyt job eller gerne vil justere på lønnen i det gamle.

Men HK’s lønstatistik er kun så stærk, som medlemmerne gør den.

- Jo flere besvarelser, vi får, jo mere retvisende bliver lønstatistikken, som organiser Nina Lynggaard forklarer i videoen.

Vi håber derfor, at du vil taste dine lønoplysninger ind her. Det foregår naturligvis på en sikker linje. Og måske er du så heldig at vinde en iPad eller biografbilletter.

Sidste år fik mere end 70.000 glæde af HK Lønstatistik. Du kan vælge at modtage en lønrapport, når indsamlingen er færdig, så du kan se, hvad du bør få i løn.