plejer1

Vi mænd har det med at tale teknisk og indforstået. Vi glemmer, at andre end os skal kunne være med i samtalen. Vi snakker om CPU, RAM, HDMI og alle mulige andre mærkelige forkortelser.

Vi mænd, der sidder i ansættelsesudvalgene rundt omkring, skal være åbne overfor at ansætte kvinder i stedet for endnu en mand.
Henrik Sohl, medlem af bestyrelsen SAMDATA\HK

Og jeg tror, at mange – mænd som kvinder – bare holder op med at lytte til den syndflod af indforstået kodesprog. Ganske som på et morgenmøde, hvor en kollega taler varmt og længe om en sag, hvis nuancer og detaljer du ikke helt kan følge med i. Så er det næsten umuligt at holde opmærksomheden på, hvad der bliver sagt.

Som IT-medarbejdere – hvor mændene som regel er i overtal – har mange af os ikke været vant til at kommunikere med andre end vore kolleger i IT-afdelingen. I dag er det bare ikke nok. Vi er nødt til at vænne os til at tale med andre, der ikke er hjemmevante i vores verden.

HVORFOR SÅ FÅ KVINDER?

Mens mange af os fortaber os i de tekniske termer, er vore kvindelige kolleger bedre til at hæve sig ud over teknikken. I stedet er de ofte stærke, når det handle om at formulere, hvad de systemer rent faktisk skal bruges til i hverdagen. Hvor de gør en forskel for brugerne i deres hverdag.

Tag nu min arbejdsplads, IT-afdelingen i Sønderborg Kommune, hvor jeg har set, hvor gode mine kvindelige kolleger er til at forklare teknikken overfor brugerne som f.eks. personalet i daginstitutioner. Her vil mange af mine mandlige kolleger komme til kort. Vi er ikke vant til at kommunikere på den måde. Så ikke alene er mange kvinder bedre til at kommunikere, som oftest er de lige så gode til det tekniske som vi mænd.

Jeg tror, at det er de færreste af mine kolleger, mænd som kvinder, der vil være uenige i det. Men hvad er så årsagen til, at så få kvinder rent faktisk søger og får IT-jobs?

Svaret kan være svært at sætte på en enkel formel. Den analyse, som Epinion har foretaget for os i SAMDATA giver mange gode bud på svar. Og over de næste sider i dette nummer af SAMDATA Magasinet vil du kunne læse mere om dette.

TEKNIKKEN ER TIL AT LÆRE

Selv mener jeg, at vi – som noget af det første – er nødt til at gentænke den måde, vi formulerer jobopslag.

Groft forenklet kan man sige, at mænd ikke har de store problemer med at søge jobs, hvor de måske ikke helt opfylder alle de opstillede krav. Det lærer vi sgu nok hen ad vejen, tænker vi.

Men mange kvindelige ansøgere kan blive afskrækket af, at de ikke helt er på højde med det, der kræves i jobbet. De stiller meget høje krav til sig selv. Umiddelbart er det jo positivt, men det kan holde nogle tilbage fra at søge opslåede jobs. Her kan det være en hjælp, hvis vi i ansættelsesudvalgene og ledelsen bliver bedre til i stillingsopslagene at fremhæve mulighederne for at blive uddannet i de specifikke systemer, som virksomheden har brug for.

I stedet skal vi have in mente, at det er de personlige kompetencer, som i sidste ende er de afgørende. Teknikken kan man altid lære. Og der går alligevel som regel omkring et halvt år, før man som nyansat medarbejder er inde i alle facetter af det job, man er blevet ansat til.

Men det er ikke gjort med at skrive stillingsopslag, der appellerer til begge køn.

Noget andet er, at vi bør være indstillet på at ansætte personer, der ikke ligner os selv. Normalen er, at vi helst vil ansætte mennesker, der ligner os selv. En sælger hyrer helst en sælger.

En akademiker ansætter helst en akademiker. Det er nærmest en naturlov. Den vanetænkning er vi simpelthen nødt til at gøre op med, hvis vi skal have flere kvinder ind i IT-branchen. Vi mænd, der sidder i ansættelsesudvalgene rundt omkring, skal være åbne overfor at ansætte kvinder i stedet for endnu en mand.

På en arbejdsplads, hvor der er flest mænd, skal man være bevidst om at gøre noget andet, end det man plejer at gøre. Vi skal turde at tænke anderledes. Og hvorfor ikke hyre kvinder til jobbet, hvis de har kvalifikationerne? I stedet for at hyre en mand. Igen. Og igen.

Jeg mener bestemt ikke, at man skal ansætte kvinder blot, fordi de er kvinder. De færreste har lyst til at få et job, blot fordi de har det ene eller det andet køn. Så kan man let føle, at man har fået det hele foræret uden at have de faglige kvalifikationer. Men har man to eller flere ansøgere med de samme kvalifikationer, er der intet i vejen for at ansætte en kvinde i stedet. Det har vi selv gjort på min arbejdsplads. Og det er vi glade for.

FORVENTER AF OS

Flere kvinder kan være med til at skabe en ny dynamik på arbejdspladsen, som der vil være hårdt brug for. Mænd og kvinder tænker forskelligt. Og har man på en arbejdsplads flere forskellige mennesker ansat, vil det give flere forskellige input og tilgange til opgaverne. Og i sidste instans vil det give os flere ideer til at gøre vores arbejde bedre til gavn for brugerne – uanset om vi, som jeg, arbejder i det offentlige eller man er ansat i en privat virksomhed.

Vi har brug for forandringer, hvis vi skal holde trit med det, vore brugere eller kunder forventer af os i fremtiden.

Samtidig kan en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder være med til at skabe en helt anden tone på den enkelte arbejdsplads.

Selv har jeg aldrig oplevet, at kolleger bliver udsat for uønskede seksuelle tilnærmelser, som analysen fra Epinion viser, og som du kan læse mere om i artiklen Seksuel Chikane bør koste det samme som uberritiget fyring. Hvis sådan noget foregår, skal der skrides hårdt ind overfor det. Ingen tvivl om det.

Men en mere ligelig fordeling af kønnene vil i sig selv give en anden tone, hvor man taler pænere til hinanden. Og hvor vi bliver gladere for at gå på arbejde hver morgen.