Uddannelsescenter Holstebro, UCH, har fået 12 indstillinger fra elever, der er så begejstrede for deres læreplads, at de mener, at arbejdspladsen fortjener at vinde prisen som ”Årets Læreplads 2018”.

 

Ud fra indstillingerne har UCH valgt Ikast-Brande Kommune som den lokale kandidat til prisen, der bliver delt ud torsdag den 15. november 2018 i København.

 

Mandag den 15. oktober 2018 overraskede Majbrit Thingstrup Alstrup Jensen og
underviser Ann-Vibeke Mose, UCH, samt Ann Østergaard, der er direktør for UCH, Susan Hedegård Boss.

Susan er leder af Personale- og Organisationsafdelingen og uddannelsesansvarlig for eleverne i Ikast-Brande Kommune sammen med fællestillidsrepræsentant Jette Skovbjerg Hansen.

Og det var en glad Susan, der tog imod beskeden om, at Ikast-Brande Kommune er kandidat til ”Årets Læreplads 2018”.

 

Mandag den 15. oktober 2018 overraskede Majbrit Thingstrup Alstrup Jensen og Ann Østergaard, der er direktør for UCH, Susan Hedegård Boss, leder af Personale- og Organisationsafdelingen og oplæringsansvarlig for eleverne i Ikast-Brande Kommune sammen med fællestillidsrepræsentant Jette Skovbjerg Hansen. Og det var en glad Susan, der tog imod beskeden om, at Ikast-Brande Kommune er kandidat til ”Årets Læreplads 2018”.

 

Majbrit, der er kontorelev med speciale i offentlig administration, har blandt andet skrevet følgende i sin indstilling af Ikast-Brande Kommune:

 

”Som elev ved Ikast-Brande kommune bliver man taget imod med åbne arme og bliver en del af teamet på lige vilkår med de andre kolleger. Man bliver inviteret med til alle personalearrangementer, og Ikast-Brande kommune vægter det sociale rigtig højt blandt de ansatte”.

 

”Som kontorelev ved Ikast-Brande Kommune, er du selv med til at designe din uddannelse. Kommunen giver nemlig eleverne mulighed for at ønske, hvilke tre afdelinger de gerne vil rundt i, i løbet af deres elevtid. Jeg oplever, at man som elev hele tiden bliver udfordret. De elevansvarlige er gode til komme med nye opgaver, så man bliver udfordret fagligt”. 

 

”Som anden års elev er du med til at stå for elevrekrutteringen med alt, hvad det indebærer fra elevopslag til den endelige samtale. Et andet eksempel er det at være borgerguide – en hjælp til selvhjælp kommunen tilbyder. Her skal du ikke kun være behjælpelig med kommunale opgaver men også have en viden og en forståelse for, hvad der sker hos Udbetaling Danmark og SKAT. Opgaver som disse gør, at man som elev får en faglig bred uddannelse og bliver godt rustet til, når man bliver udlært”.

 

Artiklen er opdateret 17. oktober 2018

DU FÅR FAGLIGT FÆLLESSKAB

Vær med i det faglige fællesskab på din arbejdsplads. Det er dig og dine kolleger, der vælger tillidsrepræsentanten, der er HK’s lokale repræsentant. Og som kan hjælpe dig i dagligdagen. Et fagligt fællesskab er ikke blot faglig støtte – det er også socialt fællesskab, hvor du har indflydelse på aktiviteter og handlinger.