Ellemann og Jensen

I sidste uge forsvarede miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (t.v.) spareplanen for Landbrugsstyrelsen. Det møder såvel Landbrug & Fødevarer som tillidsrepræsentant i styrelsen Michael Jensen med skarp kritik. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet og Mikkel Østergaard.

"Udbetalingen af støtte er og har imidlertid være præget af uacceptabelt lange sagsbehandlingstider. Det er dybt kritisabelt, og der er behov for en akut og mærkbar forbedring."

Sådan skrev Martin Merrild, formand for landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer (LF) i september i et brev til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Der er i dag flere hundrede landmænd, der venter på at få udbetalt deres tilskud, og der er eksempler på landmænd, der venter i flere år på at få udbetalt tilskuddet. Det er helt afgørende med en hurtig og effektiv udbetaling af midlerne, da projekternes likviditet ellers presses unødigt hårdt, skriver de videre.

LF: Situationen bliver mere alvorlig af, at Landbrugsstyrelsen skal fyre

I brevet, der også har to andre LF-formænd som afsendere, udtrykker den store organisation bekymring for de forestående besparelser i Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen lever ikke op til styrelsens egen resultatplan for 2018, hvor der ellers er klare mål om "kortere sagsbehandlingstid for kunden på projekttilskud". (…) vi forventer, at der bliver afsat tilstrækkelige ressourcer til at sikre en hurtig udbetaling – og vel at mærke med den helt afgørende forudsætning, at det ikke går ud over sagsbehandlingstiden for andre ordninger. Situationen bliver kun mere alvorlig af, at Landbrugsstyrelsen skal afskedige 60-70 medarbejdere," lyder det.

Underfinansieret flytning

I sidste uge forsvarede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen spareplanen, da han på spørgsmål fra socialdemokraternes ordfører Simon Kollerup sagde, at: "Jeg forventer, at Landbrugsstyrelsen kan gennemføre sit effektiviseringsprogram, uden at det skader serviceniveauet i forhold til dansk landbrug. På længere sigt, der forventer jeg oven i købet, at styrelsens service kan øges på flere områder".

Men den melding fik tillidsrepræsentant i Landbrugsstyrelsen og bestyrelsesmedlem i HK Stat Hovedstaden Michael Jensen til at reagere. Han mener, at styrelsen i forvejen er hårdt presset af en stor udflytning, som er underfinansieret, og de løbende krav om besparelser.

- Vi var og er allerede presset. Yderligere 70 medarbejdere har måtte sige farvel i forbindelse med masseafskedigelsen. Det har konsekvenser – også på serviceniveauet, og det har vi endda også lige fået en ny budgetanalyse, der advarer om, siger han.

Rigsrevisionen har flere gange kritiseret manglende kontroller i Landbrugsstyrelsen, og Michael Jensen er bekymret for kvaliteten, hvis der igen bliver skruet ned for kontrollen. De planlagte digitaliseringer er ved at blive indført, og man kan ikke høste, mens man sår, påpeger tillidsrepræsentanten.

- Gang på gang høster fiskeriområdet massiv kritik blandt andet på grund af kontrol med udbetalinger osv. Hvis vi i Landbrugsstyrelsen fjerner 2. sagsbehandlingen/kvalitetssikringen – i et eller andet omfang og dermed forringer kvaliteten – hvilke konsekvenser får det så for os, næste gang Rigsrevisionen eller andre revisionsmyndigheder kommer forbi, spørger Michael Jensen, der også undrer sig over styrelsens stigende brug af vikarer.

- Vi har kolleger, som knokler og har massivt overarbejde for at løse opgaverne. Alligevel skærer man 71 stillinger. Det hænger ikke sammen, og vi så helt op til afskedigelsesrunden, at styrelsen søger vikarer. Forventer ministeren, at det fremtidige sagsbehandler arbejde skal løses af vikarer, fordi pengene kommer fra en anden kasse, spørger Michael Jensen.

Han mener, at det minder om dårlige erfaringer fra Skat, når besparelsen kommer længe før effektiviseringerne.

- Hvis vi havde en styrelse i balance, så havde vi hurtigere kunnet tilpasse os den kommende digitalisering og automatisering. Man må spørge, om vi intet har lært af Skat eller styrelsens egne fejlagtige vurderinger blandt andet ved introduktion af BTAS, hvor vi "troede", vi kunne skære 100 medarbejdere. Det viste sig at være en kæmpe fejl. Vi er stadig udfordret på de økonomiske rammer, og vi har ikke høstet frugterne af automatisering, digitalisering og monitorering endnu, understreger Michael Jensen.

Han håber derfor, at regeringen lytter til kritikken og finder penge til at sikre Landbrugsstyrelsen på de igangværende finanslovsforhandlinger.

Rigsrevisionen: Fejl kan koste mindst 41,5 millioner 

Det har store konsekvenser for statskassen, hvis kontrollen med EU-midler ikke er i orden. Det kan føre til at EU ikke vil udbetale støtte, og så sent som i august kritiserede Rigsrevisionen en række fejl, som alene i to sager kan føre til tab på op til 75,3 millioner kroner:
  • Europa-Kommissionen kan på nuværende tidspunkt ikke godkende regnskabet for Landdistriktsfonden for 2017 på grund af fejl i forvaltningen. Europa-Kommissionen har i den forbindelse givet Danmark en underkendelse, der kan resultere i et tilbagebetalingskrav på ca. 19 mio. kr. Landbrugsstyrelsen har i forvejen reduceret refusionsanmodningen for Landdistriktsfonden med 15,5 mio. kr. ved regnskabsaflæggelsen for 2017, fordi fejl i sagerne om støtte samlet oversteg EU’s væsentlighedsniveau, jf. pkt. 113.
  • Landbrugsstyrelsen har udbetalt EU-midler til vandløbsrestaurering uden at gennemføre de påkrævede kontroller på stedet. Rigsrevisionen vurderer, at det øger risikoen for underkendelser, jf. pkt. 114.
  • Landbrugsstyrelsen har ikke implementeret en række kontrolkrav fra EU om beskyttelse af vilde fugle og identifikation af kvæg, får og geder. Styrelsen forventer derfor at få en underkendelse på mellem 22,5 mio. kr. og 56,3 mio. kr. Den endelige størrelse af underkendelsen afventer nærmere forhandlinger med Europa-Kommissionen.
  • Hvis det endelige tilbagebetalingskrav i de to sager ender på 19 og 22,5 millioner, vil fejl altså koste 41,5 millioner kroner, men tabet kan blive langt større.