…den kan faktisk nedsættes til 8 timer 14 gange på et kalenderår ved bl.a. statusopgørelser og udsalg. Og altså også til Black Friday og Cyber Monday.
11-timersreglen er den bestemmelse, som sikrer, at du skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer for hver periode på 24 timer. Det er en lovbestemt ret, så den gælder altså, uanset om du er på overenskomst eller ej.
Fravigelse af 11-timersreglen – også kaldet hviletidsbestemmelsen – skal altid drøftes med tillidsrepræsentanten. Har I ikke en tillidsrepræsentant, skal det drøftes med de ansatte, før der træffes beslutning om at nedsætte hviletiden.
Når du kontrollerer 11-timers reglen, skal du regne 24 timer tilbage fra det tidspunkt, hvor du er stoppet med at arbejde. I den 24-timers periode skal der være mindst 11 timers sammenhængende hvileperiode.