2 af de 10 skatteministre fra perioden 2001 til nu. Kristina Jensen (V) 2004-2010 og Thor Möger Pedersen (SF) 2011-2012.

Hvad gik der galt, da politikerne i 2004 besluttede at lade Skatteministeriet overtage alle opgaver med at inddrive skatter og afgifter i Danmark – og troede, at de fremover kunne få det hele for det halve? Det spørgsmål har to professorer i offentlig forvaltning sat sig for at besvare i en ny bog: 'Overmod og afmagt - Historien om det nye Skat', af Jørgen Grønnegård Christensen & Peter Bjerre Mortensen.

Svarene er ikke kun interessante for alle, der som borgere i velfærdssamfundet er optaget af et velfungerende skattevæsen eller er tæt på problemerne som nuværende eller tidligere ansatte i Skat. Også ansatte i andre dele af den offentlige sektor vil formentlig nikke energisk, når de læser nogle af professorernes pointer om svaghederne ved store reorganiseringer. For slet ikke at tale om de bud, forfatterne har på, hvad man kan lære af fejlene i historien om Skat.

Dyrekøbt lærestreg

I 2015 kastede skatteminister Karsten Lauritzen håndklædet i ringen. Skat havde spillet fallit. Inddrivelsessystemet EFI blev skrottet. Skat skulle endevendes og starte på en frisk med syv nye styrelser. Et opgør med den udgave af skattevæsenet, der kom til verden ved en storstilet reform i 2004-2005 – og som siden fik store problemer med blandt andet at kontrollere virksomheders skattebetaling og med at inddrive den skat, der skal betales.

En dyrekøbt lærestreg, kalder forfatterne historien om Skat. ‘Dyrekøbt, fordi omkostningerne (økonomisk, ledelsesmæssigt, renommémæssigt og måske politisk) ved en reorganisering, som på væsentlige punkter kørte skævt, har været usædvanligt store,’ skriver de. ‘Det er en bevægelse fra overmod til afmagt, fra først den sejrssikre lancering af Det nye Skatteministerium i 2004, til man i 2015 resignerende erkender, det ikke var gået som lovet.’

Fra overmod til afmagt

Bogen deler hug ud til både embedsmænd, ministre og andre politikere og deres partier, og ikke mindst til den hær af konsulenter fra flere firmaer, som leverede mange af de rapporter, der lå til grund for oprettelsen af Skat i 2004-2005 og til planerne om noget nær at halvere antallet af medarbejdere.

En kritik, HK Stat i øvrigt har rejst gang på gang de seneste mere end ti år. Professorerne skriver, at konsulent-rapporterne giver ‘et nedslående indtryk af faglig lødighed i forfald.’ Bogens afsluttende kapitel hedder ’Embedsmænds overmod, politikeres afmagt’. Citater herfra sammen med et par fra bogens indledning giver en god fornemmelse af, hvor skoen ifølge forfatterne har trykket. 

Politikernes sparemål var urealistiske

‘Der var altså en bredt funderet politisk tro på, at man i tilfældet SKAT kunne få det hele for nogenlunde det halve.’

Store planer er sårbare – sats på mindre skridt:

‘Beslutningstagere skal erkende deres begrænsninger, hvilket naturligvis er lettere sagt end gjort. Men man kan gøre noget andet (….). Det er at erkende, at meget store forandringer, og her reorganiseringer, og systemfornyelser er sårbare. Der er så meget, ingen kan overskue, og som derfor kan gå galt. Så renoncér på dristige planer, selv om markedsføringsværdien falder, og sats i stedet på mindre og velafgrænsede tiltag.’

Den rationelle organisation er en myte

Forfatterne langer ud efter en måde at tænke udvikling af organisationer og styring på, som har gennemsyret embedsmænd, konsulenter og politikere bag Det nye Skat. Nemlig at der findes en bestemt organisations- og styringsmodel, der er bedre og mere effektiv end alle andre – og ikke mindst slår den måde, man før drev i det her tilfælde skatteforvaltningen på. På den måde går megen viden og mange kompetencer tabt, når store reformer bliver rullet ud efter en model, der ikke tager hensyn til normer og regler og opsamlede kompetencer og erfaringer, mener forfatterne. ’Rationalisterne’ kalder forfatterne de embedsmænd og andre, der tænker udvikling på den måde.

‘(Modellen) blev af dem alle uden tøven præsenteret som den sikre løsning på forvaltningens effektivitetsproblem. Ikke en af rationalisterne var synligt opmærksomme på, at den rationelle organisations effektivitetsmæssige overlegenhed savner empirisk støtte i forvaltnings- og organisationslitteraturen, og at modellen derfor i sig selv er en sejlivet myte.’

Kritik af reorganisering som midlet også fra 2015 og frem

‘Ja, troen på reorganiseringer som middel til bedre og billigere opgaveløsning samt målopfyldelse er tilsyneladende usvækket vurderet ud fra de store reorganiseringer, den igangværende genopretning af Skat er baseret på.’

Giv tid – ellers kommer der ikke noget godt ud af at reorganisere

‘De positive effekter af en given organisering opnås kun, hvis den får tid til at virke, idet effekterne skabes ved, at medarbejderne i organisationen får gradvis fortrolighed med den arbejdsdeling, specialisering og koordination, en given organisatorisk struktur forudsætter.’

Toppen har intet lært – klogt at holde igen med rationaliseringer

‘I disse år, hvor der blandt politikere og embedsmænd er en tyrkertro på, hvad dygtige og veluddannede offentlige ledere kan udrette, kunne det derfor være forfriskende, hvis man fjernede de bestandige reorganiseringer fra værktøjskassen og bad lederne klare sig med de mange andre ledelsesværktøjer, der er til rådighed. Det ville forudsætte stabile og enkle krav indenfor rammer, det er stabile og troværdige, og som man derfor kunne holde dem fast på, hvad enten det er den øverste daglige ledelse med minister, departementschef, direktion, Folketingets Skatte- og finansudvalg eller for den sags skyld Rigsrevisionen. Men har de slette erfaringer fra 2005 til 15 fået den erkendelse til at bundfælde sig hos den politiske og administrative ledelse i Skatteministeriet? Det er der foreløbig intet, der tyder på.’

Indkøbte konsulenter tog fejl igen og igen

En lang række konsulentfirmaer har været med til at sige okay til at tage EFI i brug. EFI er skatteinddrivelsessystemet, som aldrig kom til at fungere. Det fremgår af et svar fra skatteministeren til Skatteudvalget i 2015. Skat blev rådgivet af blandt andre PA Consulting Group, Globeteam, Deloitte, Rambøll, Implement, 7N og Capgemini Sogeti.

'Vi har været dybt nede i de af deres rapporter, der er offentligt tilgængelige. Vi kan konstatere, at de giver sig ud for at være empirisk og teoretisk funderede analyser og handlingsanvisninger. Vi kan imidlertid også konstatere, at de alt for ofte hviler på et spinkelt og uigennemsigtigt grundlag.(…) I tilbageblik er det ganske klart, at det ikke på noget punkt gik, som konsulenterne havde stillet i udsigt. Opgaveløsningens kvalitet levede ikke op til estimaterne, effektiviseringerne blev ikke indhøstet i det omfang og det tempo, man havde regnet med, og produktiviteten haltede på mange områder. Konsulenternes estimater holdt langtfra i mødet med virkeligheden.' 

Finansministeriet vidste for lidt om Skat

‘Finansministeriet er magtfuldt, det er prestigiøst, og dets embedsmænd  lider ikke under falsk beskedenhed. Deres ressortfaglighed er imidlertid svag; altså den faktiske og analytiske indsigt, som er fornøden, når man forbereder indgreb og forandringer på politikområder, som er lovgivningsmæssigt og administrations- og it-teknisk komplicerede. Og Skatteministeriet var og er et sådant ressortministerium, der i lighed med Finansministeriet er uden naturlige politiske venner.’

Krav om effektivitet kvalte kvalitet og retssikkerhed

‘… i de foregående kapitler har vi gang på gang vist, hvordan hensynet til effektivitet og besparelser satte hensyn til kvalitet i opgaveløsning og retssikkerheden til side, selvom netop skatteforvaltningen administrerer særdeles indgribende foranstaltninger over for borgere og virksomheder.’

 

 

'Overmod og Afmagt - Historien om det nye Skat'

af Jørgen Grønnegørd Christensen & Peter Bjerre Mortensen.

266 sider, 285 kroner. Djøf Forlag.

Bogen gennemgår blandt andet: 

  •  De store beslutninger på skatteområdet i 2004/2005. Hvem var aktørerne?
  •  Bag om de store beslutninger. På hvilket grundlag hvilede beslutningerne? 
  • Implementeringen af de store reformer. Holdt tidsplanerne? Holdt planerne for effektivisering i form af reduktion af personaleforbruget?
  • De svære ejendomsvurderinger. 
  • Folketingets rolle.
  • Genopretningsplanen fra 2015.