Regeringen lægger ikke op til nedskæringer på skattevæsenet. Så klart lød det mandag eftermiddag den 29. oktober 2018 i en pressemeddelelse fra Finansministeriet

Udmeldingen kom, efter Berlingske den 25. oktober skrev, at "regeringen lægger op til en milliardbesparelse i det danske skattevæsen. Det fremgår af finanslovsforslaget. Besparelserne begynder i 2021 og stiger til knap 1,7 milliarder kroner i 2022."

I artiklen udtaler den kendte Århus-professor (emeritus) Jørgen Grønnegård Christensen, at "besparelserne forudsætter, at skattevæsenet ikke alene er blevet genoprettet, men at det igen kan strammes og rationaliseres. Det er nogle meget dristige antagelser."

Finansministeriet går i rette med medier

Det fik Finansministeriet til at udsende pressemeddelelsen, hvor det fremgår, at "flere medier har i sidste uge fejlagtigt skrevet, at regeringen lægger op til besparelser på skattevæsenet. Det er ikke korrekt. Med finanslovforslaget for 2019 lægges der ikke op til besparelser på skattevæsenet i 2022. Der er siden finansloven for 2016 samlet set prioriteret mere end 12 milliarder kroner til skattevæsenet. Der er således også tilført midler til skattevæsenet på regeringens finanslovforslag for 2019."

Finansministeriet skriver også, at "det er helt normal praksis, at der teknisk er fald i bevillingerne på finansloven, når man ser 4 år frem. Det er udgangspunktet på alle statslige driftsområder og dermed også på skatteområdet. Det afspejler, at finansloven er etårig, og at man i udgangspunktet kun fastlægger bevillingerne et år ad gangen."

"Budgetteringen i finanslovens budgetoverslagsår (2020-2022) er således en teknisk budgettering, der ikke afspejler regeringens endelige politiske prioriteter", lyder det.

Svar fra bogaktuelle professorer

Den pressemeddelelse fik de to professorer Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen, som for nylig har udgivet bogen Overmod og afmagt - Historien om det nye Skat, til at svare i en kommentar i Berlingske under overskriften:  "Skal der skæres i skattevæsenet? Finansministeren siger nej, men budgettet siger ja." 

Læs også: De ville have det hele for det halve: Drøje hug til det nye Skats fædre 

I kommentaren spørger de to professorer, hvordan fremkommer dette tekniske budget?

"Hvad er det eksempelvis for en teknik, der tilsiger, at Vurderingsstyrelsens årsværk skal falde med 436 årsværk, hvilket svarer til 65 procent fra 2019 til 2020?"

"Hvis budgetoverslagene ikke afspejler de nuværende regeringspartiers prioriteter, afspejler de så heller ikke Finansministeriets? Er det helt utænkeligt, at budgetoveslagene kommer til at indgå som en baseline for de fremtidige armlægninger mellem Finansministeriet og i dette tilfælde Skatteministeriet", Lyder spørgsmålet afsluttende fra de to professorer.

HK Statbladets redaktion har søgt aktindsigt og følger op på sagen.

 

Sådan ser regeringens forslag til finanslov ud

I et svar til folketinget viser skatteminister Karsten Lauritzen, at “Det er min forventning som skatteminister, at der også på finanslove efter FL19 vil være behov for at tilføre skatteforvaltningen yderligere midler. Det forudsætter aktive politiske beslutninger i forbindelse med kommende finanslove og fremgår derfor ikke af tabel 1."

 

Svar fra skatteministeren på spørgsmål  531 vedrørende udviklingen i skattevæsenets budget stillet af Rune Lund (EL) 

Svar fra skatteministeren på spørgsmål  532 vedrørende udviklingen i antallet af årsværk i skattevæsenet  stillet af Rune Lund (EL)