Mens mange kommuner har fået store efterregninger fra den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, så kan de sjællandske kommunerne uden for Hovedstaden glæde sig over betydelige mindreudgifter.
Det skyldes, at indførelsen af det kontroversielle IT-system på hospitalerne, Sundhedsplatformen, har givet borgerne væsentligt færre behandlinger. Derfor skal kommunerne betale mindre i deres medfinansiering. Det skriver NB Økonomi.
Lav produktivitet giver mindre medfinansiering
Sundhedsplatformen har medført en så lav produktivitet, at eksempelvis Ringsted Kommune har fået skåret 14 procent af kommunens betaling til den kommunale medfinansiering.
I et notat fra Sundhedsministeriet hedder det blandt andet, at samtlige af de kommuner, der har lavere medfinansiering end forventet, kan henføres til Region Sjælland.
’Region Sjælland er ...overgået til Sundhedsplatformen, hvilket umiddelbart indebærer (midlertidig) aktivitetsnedgang’, lyder det fra Sundhedsministeriet.