For andet år i træk er der fald i sygefraværet i landets kommuner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Fra 12,88 dage i 2016 er tallet faldet til 12,63 dage sidste år. Generelt er fraværet lavere i Vestdanmark end i øst, og lavest ligger Samsø, Lemvig og Esbjerg. I toppen finder vi Ballerup, Albertslund og Faxe.

I hele 55 kommuner er sygefraværet faldet siden 2016. Fanø, Samsø, Herlev, Glostrup og Nordfyns kommuner har oplevet det største fald.

Kvinder er mest syge

De største stigninger i forhold til året før findes i Læsø, Albertslund, Hjørring, Kolding, Thisted og Aabenraa kommuner.

Danmarks Statistiks tal viser også, at kvinder stadig er mere syge end mænd, og at det meste af sygefraværet er langvarigt - kun 40 pct. af det samlede antal sygedage er i perioder på en-syv dage.

Artiklen er opdateret 13. november 2018

BRUG KARRIERETELEFONEN – DEN ER OGSÅ FOR DIG

Vi har et helt hold af karriererådgivere, der sidder klar til at tale med dig – uanset om du ved, hvad du vil eller er lidt i tvivl om, hvor du skal hen i dit arbejdsliv. De lytter til dig og hjælper dig med at komme godt videre. De rådgiver dig om dine muligheder og alt det, du kan gøre for at udvikle dig, blive dygtigere og få styr på dine mål og ambitioner.