Rygsmerter

De unge skal passe på sig selv i deres møde med arbejdsmarkedet. Derfor er tunge løft, som i artiklen her, vigtige at have fokus på, så de unge ikke starter karrieren med en dårlig ryg. (Modelfoto)

 
   - Første år mødte vi en meget imødekommende souschef i butikken, der satte os i kontakt med en ung ansat, som vi fik snakket med. Han var ved at løfte nogle meget tunge poser med sand. Det synes vi ikke så helt godt ud, og vi fortalte ungarbejderen selv, at han faktisk ikke måtte løfte så tungt. Det var han selvfølgelig glad for at få at vide, fortæller Jonas Greve Wrobel, der er lærerstuderende, men gerne bruger to uger af sin sommerferie på at være medlem af Jobpatruljen på Fyn og i Fredericia-området:
 
   - Bagefter fandt vi souschefen igen og fortalte ham, hvad problemet var – og at de skulle være opmærksomme på det. 
 
TIP: Få mange flere gode råd til dit fritidsjob her: www.jobpatruljen.dk eller generelt om arbejdsmiljø her: www.hk.dk/arbejdsmiljoe 

 

God snak med god virkning

Det blev til en god snak med souschefen, der sagtens kunne se problemet – og åbenbart også gerne ville være med til at løse det. For da Jobpatruljen vendte tilbage året efter, så var der godt nok en ny chef i jem&fix-butikken, men til gengæld var problemet løst:
 
   - Vi fik at vide, at det var godt, vi havde været der året før. For de var blevet opmærksomme på nogle ting, der kunne give problemer. De delte faktisk vores pamflet ud til folk, så de kunne lære noget om tunge løft. Det var samtidig en positiv overraskelse at se, at pamfletten også lå ude i butikkens spiserum.
 
   - Det var generelt fedt og fantastisk for os, at vi kunne se, at vores besøg året før havde gjort så stor en forskel – og havde fået dem til at ændre nogle ting, siger Jonas Greve Wrobel.
 

 

Får en fantastisk modtagelse

Jonas engagerer sig gerne i forskellige sammenhænge, hvor han kan være med til at gøre en forskel. Han sætter derfor stor pris på at være en del af det faglige fællesskab som frivillig i Jobpatruljen:
 
   - Det er dejligt at være med ude på arbejdspladserne, hvor vi 9 ud af 10 steder får en fantastisk modtagelse. Både de unge og deres arbejdsgivere er så søde, og de ser også Jobpatruljens besøg som en hjælp omkring oplysning af de unges rettigheder og arbejdsforhold, konkluderer han.
 

DU FÅR GODE RÅD OG FAGLIG HJÆLP – NÅR DU ER I JOB

Vi er eksperter i dine vilkår på jobbet – for hver arbejdsplads har sin egen kontaktperson og faglige medarbejder hos HK. Hun kender de unikke vilkår, som lige præcis jeres arbejdsplads har. Og så kender hun dit fag. Derfor er du garanteret kompetent og professionel rådgivning, uanset om det handler om løn, stress, arbejdsmiljø eller spørgsmål om overenskomst. Du er altid velkommen til at kontakte dine lokale afdeling for at få råd og vejledning.