Ansatte i beskæftigelsesindsatsen vil på mange punker have nemmere ved at hjælpe Ikkevestlige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ud på jobmarkedet sammenlignet med tilsvarende etnisk danske borgere.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Væksthusets Forskningscenter, der gennem fire år har fulgt cirka 4.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sammenlignet ikkevestlige indvandrere og efterkommere med etniske danskere.

Bedre helbred og psyke

Ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere har ganske vidst ofte et svagt kendskab til arbejdsmarkedet og et lavt uddannelsesniveau. Men de udfordringer mere end opvejes af, at de er betydeligt bedre stillede end de etnisk danske kontanthjælpsmodtagere, når det gælder helbred og sociale og psykiske udfordringer, viser studiet.

For eksempel har 15 procent fra den ikkevestlige gruppe fået stillet en psykiatrisk diagnose inden for de sidste tre år, mens det samme gælder 29 procent af den etnisk danske gruppe. Derudover begår de ikkevestlige mindre kriminalitet, og så tror de ikkevestlige borgere selv mere på, at de vil kunne klare et arbejde.

Sagsbehandlere overser jobchancer

Alligevel vurderer sagsbehandlerne på jobcentrene, at den ikkevestlige gruppe har langt dårligere jobchancer end de etniske danskere, viser forskningen. Det tyder på, at beskæftigelsesmedarbejderne ofte undervurderer de etniske lediges resurser.

Resultaterne overrasker Charlotte Liebak Hansen, projekt- og forskningschef på Væksthusets forskningscenter. Hun hæfter sig blandt andet ved sagsbehandlernes tiltro til den lediges jobparathed, der ifølge forskningen øger chancen for at få et arbejde med 32 procent.

- Det er ikke kun borgerens karakteristika, der afgør, hvordan sagsbehandlerne vurderer jobchancerne. Det handler også om sagsbehandlerens egen tilgang og tiltro, for hvis der generelt er en tro på, at borgeren kan komme i job, har vi bevist, at det øger jobchancerne, siger Charlotte Liebak Hansen til Dagbladet Politiken.

Artiklen er opdateret 20. november 2018