Bedre vejledning og forenklede regler giver borgerne bedre retssikkerhed. Men indførelsen af de såkaldte agterskrivelser giver modsat retssikkerheden et skud for boven. Det mener HK Kommunals næstformand, Mads Samsing, om den aftale om sanktioner i kontanthjælpssystemet, et flertal i Folketinget netop har indgået.

Agterskrivelser udvander retssikkerheden

De såkaldte agterskrivelser, man indfører med aftalen, betyder nemlig ifølge HK Kommunals næstformand, at borgernes retssikkerhed bliver udfordret med en ny og svært gennemskuelig proces.

- Indførelsen af agterskrivelser, hvor borgeren bliver præsenteret for partshøring og afgørelse i samme brev, stiller borgerne ringere. Det er ærgerligt, for aftalen indeholder på andre punkter klare fremskridt i spørgsmålene om forenklinger, forståelighed og vejledning, siger Mads Samsing.

Forståelige sanktionssatser

Forbedringerne består ifølge HK Kommunals næstformand blandt andet i, at borgerne med den nye aftale har udsigt til at blive vejledt bedre om konsekvenser og ankemuligheder.

Og så kvitterer han for, at antallet af sanktionssatser med aftalen bliver reduceret fra 80 til bare fire. Det gør det nemmere og mere forståeligt for både borgere og jobcentre, lyder det fra Mads Samsing.

Jobcenteransatte efterlyser bedre sanktionsmuligheder

De nye sanktionsregler matcher umiddelbart ønskerne fra mange medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen. I en undersøgelse, HK Kommunal har udarbejdet i samarbejde med Ugebrevet A4 og Avisen.dk, svarer sagsbehandlerne nemlig, at mulighederne for at sanktionere borgere, der beviseligt snyder, enten er utilstrækkelige eller besværlige at anvende.

39 procent mener, at det er for besværligt at få iværksat sanktioner, 23 procent ser en fordel i flere sanktionsmuligheder, og 22 procent mener, at der er brug for hårdere sanktioner, viser undersøgelsen. Omvendt mener næsten en tredjedel af svarpersonerne, at sanktionsmulighederne er tilstrækkelige.

De nye sanktionsregler betyder også skærpede straffe for uberettiget ophold i udlandet, hvor borgeren reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Gråzoner i kontrolindsatsen

Et af formålene med aftalen er at styrke kontrollen med udbetaling af ydelser, så borgere, der snyder, opdages. Den intention trænger ifølge Mads Samsing i den grad til at blive konkretiseret.

- Vores medlemmer, der på forskellig vis arbejder med kontrol, har nogle særdeles vanskelige rammevilkår. Der er masser af gråzoner, der slet ikke bliver taget hånd om i den nye aftale. Det gælder for eksempel spørgsmålet om medarbejdernes brug af sociale medier i kontrolindsatsen. Hvad må de ansatte, og hvad må de ikke?, lyder det fra Mads Samsing.

Artiklen er opdateret 20. november 2018