Anonym Luftfart

Ni ud af ti af jer i HK Luftfart oplever, at arbejdspresset er steget de seneste to år. Dobbelt så mange af jer - som HK’ere i andre brancher - mener sågar, det er steget voldsomt. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for HK/Privat.

Tidligere passageragent Lars Jensen er en af dem, der kender til presset:

- Væksten i ruter og den større kapacitet på de eksisterende ruter presser os. Hvor vi før i tiden havde omkring en time, så har vi i dag 25 minutter til at lave en vending - altså til at lave udkald, briefe, tælle håndbagage og holde øje med, at det er de rigtige passagerer, der går om bord. Listen er 14-15 punkter lang, siger han og fortsætter:

- Også presset på priserne er ligefremt proportionalt på os, der håndterer passagererne. Kunderne tilkøber ikke ekstraydelser til bagage, og så er det os, der skal diskutere det med dem eller charge dem, når de står der. Tidligere var det nemmere på de korte flyvninger - altså short haul-flyvninger - fordi folk checkede bagage ind.

Ifølge professor i stress ved Københavns Universitet Naja Hulvej Rod er det især, når et stort arbejdspres er vedvarende, at det er et problem:

- Når vi bliver pressede, sætter kroppen en stressreaktion i gang, så vi kan tænke og handle hurtigere for at yde vores bedste her og nu. Det er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion. Det problematiske er, hvis presset og dermed stressreaktionen er længerevarende og foregår i fire uger eller mere, for så tærer det på kroppens ressourcer, og det kan medføre helbredskonsekvenser. Så er der et reelt problem, som vi skal tage alvorligt.

Derfor er det vigtigt at holde nøje øje med fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stresssymptomer, påpeger professoren.

Rekord i sygemelding

Tilsyneladende er arbejdspresset i luftfarten af mere vedvarende karakter. Mere end halvdelen af jer beskriver i undersøgelsen, at presset i perioder har været for stort. Og det sætter desværre sit tydelige aftryk i sygemeldingsstatistikken. Med 18 % sygemeldte på grund af arbejdspres og stress indtager luftfarten - sammenlignet med andre brancher på det private arbejdsmarked - en kedelig rekord.

- Det er mange. Det skal tages alvorligt, at så mange er nødt til at sygemelde sig med udgangspunkt i arbejdet, siger Naja Hulvej Rod.

Der kan være flere årsager til den høje sygestatistik, mener hun. Medarbejdernes skiftende arbejdstider, overarbejde i højsæsonen og selvbetjeningsløsningernes trussel mod jobsikkerheden er bare et par af dem:

- Vi ved, at søvn er en vigtig faktor i forhold til at restituere sig, så dårlig søvnrytme kan i sig selv være en stressbelastning. Usikkerhed er også en grundlæggende stressbelastning, forklarer Naja Hulvej Rod og fortsætter:

- Forskningen peger også på, at der i brancher, hvor man arbejder med mennesker, er en større stressbelastning i relationen til kunder. Alle, der har været i en lufthavn, kan nikke genkendende til, at det ikke er pæne ord, der bliver sendt i retning af dem, som har til opgave at fortælle os om fx en flyforsinkelse. Det er verbale overfald, konflikter, trusler og krænkende adfærd, vi er vidner til. Det kan være en stor stressbelastning og kan føre til langvarige sygemeldinger, siger professoren.

Desværre er Lars Jensen endt i sygestatistikken:

- For mit vedkommende byggede presset sig op over længere tid. Jeg var meget ked af det og mentalt skrøbelig. Og pludselig væltede det hele for mig, siger han og fortsætter:

- Jeg var kun sygemeldt i få dage - og de var forfærdelige. Men jeg er af den gamle skole: Hvis det er noget oven i hovedet, så må man bare bide det i sig og komme videre. Så det gjorde jeg. Jeg fik dog psykologhjælp gennem mit pensionsselskab og fik bearbejdet min stress.

Giv lederen mulighed for at handle
- Ledelsen ved godt, at der er et stort pres på os. Alligevel synes jeg ikke, de altid har været lige nemme at råbe op, siger Lars Jensen.

Blandt de mange eksperter, vi har talt med, er der bred enighed om, at det er en ledelsesopgave at håndtere og forebygge arbejdspres og stress.

- Men vi kan ikke forvente, at lederne kan se pres og stress på den enkelte. Derfor er vi nødt til at tale med dem om det, så de har en chance for at intervenere, siger Naja Hulvej Rod.

Selv om to tredjedele af jer egentlig synes, det er nødvendigt, er det færre end halvdelen af jer, der har talt med jeres ledere om at nedbringe presset. Det er især forventningen om ikke at blive taget alvorligt, være dygtige nok eller miste jeres job, som afholder jer fra at bede om hjælp. Og måske har I noget at have det i. I hvert fald oplever mere end halvdelen af jer, der taler med jeres leder, at I bliver affærdiget.

- Det er problematisk, hvis man ikke tør tale med sin leder eller ikke bliver taget alvorligt, hvis man gør. Vi bør kunne forvente, at lederen skaber en kultur, hvor det er o.k. at komme til en leder, som udviser tillid og forståelse. Det er en ledelsesopgave, siger Naja Hulvej Rod.

Hun bliver bakket op af erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, som er medlem af en stresstænketank hos Ledernes Hovedorganisation:

- Når en leder ikke hjælper, er der tale om et ledelsessvigt. Samtidig risikerer lederen at skabe en kultur. Medarbejderen kommer ikke igen, og det vil rygtes, og derfor kommer andre heller ikke. Man risikerer at få skabt en kultur, hvor folk ikke bliver taget alvorligt eller får hjælp.

O.K. at overrule en stresset kollega
Jan Rohwedder, som er lektor i HR og ledelse på Erhvervsakademi Aarhus, mener, at medarbejdere - såvel som ledere - skal lede opad - altså kommunikere og påvirke deres ledere, når det gælder arbejdspres:

- Selv om du bliver afvist i første omgang, skal du blive ved at lede opad. Vær insisterende, og undersøg, hvorfor der ikke sker noget, siger han.

Når det gælder stress, mener han, det er for alvorligt til at placere ansvaret for at tale med en leder hos den enkelte:

- Tit vil stressede ikke indrømme problemet over for andre, andre gange har de ikke erkendt det. Og derfor skal det ikke være overladt til den enkelte. Det er et organisatorisk og fælles ansvar. Derfor har kollegerne også ansvar for at se hinanden i øjnene, lægge mærke til adfærdsændringer og gå til lederen og sige: Er du opmærksom på, at min kollega har tidlige symptomer på stress.?Den gode intention gør det o.k. at overrule en kollega i nød.

Heldigvis for Lars Jensen og hans kolleger er der i dag opmærksomhed på presset:

- Efter min sygemelding tog jeg fat i mine ledere og fortalte, at jeg syntes, det var for stramt til, at jeg kunne yde det, jeg skulle. Det tog de til efterretning. De har anerkendt, at der er pres, og gjort tiltag til at ændre nogle af procedurerne, så vi har mulighed for at gøre vores arbejde bedre og ordentligt.

Lars Jensen er et dæknavn for en tidligere mandlig passageragent, som ønsker at være anonym. ⁄⁄