Stress ITMK

Første gang bryder jeg sammen foran en kollega. Selv om vi taler sammen om, at jeg skal få fat i noget hjælp, så tørrer jeg øjnene og går på arbejde igen dagen efter. Jeg er opdraget til, at jeg skal passe mit arbejde, indtil jeg har noget nyt på hånden - uanset hvor skidt jeg har det, siger HK’er Helle Jensen, som dengang arbejdede i et mediehus.

For halvandet år siden blev hendes leder ramt af en alvorlig sygdom, som gjorde det svært for hende at navigere i samarbejdet. Da hendes kollega senere på året går på pension, bliver hun tilmed presset på opgavesiden.

- Jeg kommer til at dele opgaverne med min anden kollega. Det går nogenlunde. Men så går min kollega ned med stress. Og så sidder jeg pludselig med to mands arbejde oven i mit eget, fortæller Helle Jensen.

Hun får ikke sagt fra, selv om hun gradvist - gennem de tre måneder, hun halser efter - får flere og flere stresssymptomer. Ved årsskiftet prøver hun at få en aftale i stand med sin leder om en fast ugentlig hjemmearbejdsdag.

- Jeg deler kontor med 60 andre, og derfor er det umuligt for mig at koncentrere mig, når jeg skal fordybe mig i de tungere arbejdsopgaver. Men han afviser mig, siger Helle Jensen.

Det er her, hun får sit første sammenbrud.

Det her er ikke bare Helle Jensens fortælling om, hvordan ledelsessvigt i et dansk mediehus gjorde hende syg. Mange andre HK’ere, der arbejder med it, medie og kommunikation, gemmer på lignende oplevelser.

Hold nøje øje med symptomer
Tempoet i branchen er steget de seneste år. Mere end hver fjerde af jer oplever, at arbejdspresset ofte eller hele tiden er for stort. Og det påvirker jer både fysisk og psykisk, viser en undersøgelse, som analysebureauet

Epinion har lavet for HK/Privat.

Ifølge professor i stress ved Københavns Universitet Naja Hulvej Rod er det især, når etstort arbejdspres er vedvarende, det er et problem:

- Når vi bliver pressede, sætter kroppen en stressreaktion i gang, så vi kan tænke og handle hurtigere for at yde vores bedste her og nu. Det er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion. Det problematiske er, hvis presset og dermed stressreaktionen er længerevarende og foregår i fire uger eller mere, for så tærer det på kroppens ressourcer, og det kan medføre helbredskonsekvenser. Så er der et reelt problem, som vi skal tage alvorligt.

Derfor er det vigtigt at holde nøje øje med fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stresssymptomer, advarer professoren.

Ledersvigt skaber præcedens
Blandt de mange eksperter, vi har talt med, er der bred enighed om, at det er en ledelsesopgave at håndtere og forebygge arbejdspres og stress.

- Men vi kan ikke forvente, at lederne kan se pres og stress på den enkelte. Derfor er vi nødt til at tale med dem om det, så de har en chance for at intervenere, siger Naja Hulvej Rod.

Selv om tre ud af fire af jer egentlig synes, det er nødvendigt, er det kun en tredjedel af jer, der taler med jeres ledere om at nedbringe presset - sammenlignet med andre brancher er det rekord få. Det er især forventningen om ikke at blive taget alvorligt, som afholder jer fra at bede om hjælp. Og måske har I noget at have det i. I hvert fald oplever en tredjedel af jer, der taler med jeres leder, at I - ligesom Helle Jensen - bliver affærdiget.

- Det er problematisk, hvis man ikke tør tale med sin leder eller ikke bliver taget alvorligt, hvis man gør. Vi bør kunne forvente, at lederen skaber en kultur, hvor det er o.k. at komme til en leder, som udviser tillid og forståelse. Det er en ledelsesopgave, siger Naja Hulvej Rod.

Hun bliver bakket op af erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, som er medlem af stresstænketanken hos Ledernes Hovedorganisation:

- Når en leder ikke hjælper, er der tale om et ledelsessvigt. Samtidig risikerer lederen at skabe en kultur, fordi folk ikke bliver taget alvorligt eller får hjælp. Den pågældende medarbejder kommer ikke igen, og det vil rygtes, og derfor kommer andre heller ikke.

Også formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen går ind for en kom-til-mig-kultur:

- En leder bør skabe en kultur, hvor det er helt legitimt at komme og sige når der er uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer. Den gode leder afbalancerer krav og ressourcer, tager hånd om det, der er svært, og er klar og tydelig i sin forventningsafstemning omkring sine krav. Når det ikke sker, er risikoen for et dårligt arbejdsmiljø til stede. Fra forskning ved vi, at det kan føre til stress og stressrelaterede lidelser som angst og depression. Det er alvorligt, hvis dit arbejdsliv kører dig derud.

Pres forplanter sig nedad
- Jeg oplever, at lederne er ydmyge, når der bliver stillet krav til dem. I stedet for at stille krav og udfordre opad tager de ansvaret på sig, løber stærkere og presser nedad. Så det pres, lederen oplever, forplanter sig ned gennem organisationen, siger Pernille Rasmussen.

Det nikker Helle Jensen genkendende til.

- Den hektiske stemning, der er i mediehuset, forplanter sig fra direktionsgangene ned gennem huset og ind i alle afdelinger. Der har været en masseflugt siden sidste år. Og det burde jo give stof til eftertanke og anledning til at kigge indad, men det gør ledelsen ikke, sukker Helle Jensen fortvivlet.

Men afvisningerne handler om afmagt - ikke uvilje, mener Pernille Rasmussen:

- Når medarbejderne konfronterer lederne med, at krav og ressourcer ikke stemmer overens, føler ledere en form for afmagt og ved ikke, hvad de skal gøre. De kan ikke ansætte flere, kan ikke lave mindre og har ikke handlemuligheder og ressourcerne.

Led opad - igen og igen
Ifølge lektor på Erhvervsakademi Aarhus Jan Rohwedder, som har undersøgt lederes handlingskapacitet, handler afvisningerne dog ikke kun om lederens betingelser:

- Der er også nogle almenmenneskelige mekanismer i spil. Ledere bryder sig ikke om at handle i situationer, der kan blive følelsesmæssigt ubehagelige. En del af det handler om, hvor god relationen er både opad og nedad. Det, der karakteriserer en god relation, er opbakning, opmuntring, tillid og accept. Og den kræver investering fra begge sider, siger han.

Han opfordrer medarbejdere - såvel som ledere - til at lede opad - altså kommunikere og påvirke deres ledere, når det gælder arbejdspres:

- Selv om du bliver afvist i første omgang, skal du blive ved at lede opad. Vær insisterende, og undersøg, hvorfor der ikke sker noget, siger han.

Hvis din leder alligevel ikke vil lytte, så må du gribe til andre metoder, forklarer Pernille Rasmussen:

- Gå til din tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant eller HR. Og hvis din leder er helt ”off”, så find et andet arbejde. Det her handler om dit helbred, så det skal tages alvorligt.

Min hjerne gik i sort
Efter afvisningen bliver Helle Jensen ved at arbejde trods stresssymptomer som kronisk influenza og migræneanfald, der løber op i mange enkeltstående sygedage. Et stykke tid senere bliver hun igen og igen passet op af sin leder og afkrævet svar på det samme spørgsmål.

- Hen på eftermiddagen bryder jeg sammen og kan pludselig ikke finde ud af noget som helst. Jeg kan ikke engang skrive en mail. Min hjerne er gået i sort.

Tilfældigvis kommer Helle Jensens tillidsmand forbi og opdager, at hun er desorienteret. Han insisterer på, at hun skal sygemeldes, og ender med selv at sygemelde hende.

- Jeg var kun sygemeldt i tre uger. Jeg var bange for at blive fyret. Min læge syntes, jeg skulle have den tid, det krævede at komme over det, men det ”overrulede” jeg. Jeg fik en optrapningsplan, en ny leder og minimeret mine opgaver. Jeg synes virkelig, der blev gjort meget for mig. Men jeg ved også, at tingene har en tendens til at ryge tilbage i samme genre, og derfor var jeg nødt til at komme væk og viske min tavle ren. ⁄⁄

Helle Jensen er et dæknavn for et HK-medlem i mediebranchen, som ønsker at være anonymt.

Læs mere om stress