Arbejdspres Produktion

Tempoet i Produktionsdanmark er taget til. Seks ud af ti af jer - markant flere end i andre brancher - peger på, at I har for mange opgaver. Og det er bare en af årsagerne til, at tre ud af ti ofte eller hele tiden føler jer pressede, mens halvdelen af jer en gang imellem gør det. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for HK/Privat.

Blandt de 599 af jer, som er spurgt i undersøgelsen, lyder forklaringerne blandt andet:

”Jeg skal nå den samme mængde opgaver, selv om jeg er gået fra 37 til 30 timer om ugen”, skriver et medlem i undersøgelsen.

”Vores deadlines er blevet kortere”, skriver et andet.

”Vi er i forvejen for få, og der er for stor udskiftning i medarbejderstaben”, deler et tredje medlem.

”Der er sammenfald mellem flere større opgaver på samme tid”, skriver et fjerde medlem i undersøgelsen.
Ifølge professor i stress ved Københavns Universitet Naja Hulvej Rod er det især, når et stort arbejdspres er vedvarende, det er et problem:

- Når vi bliver pressede, sætter kroppen en stressreaktion i gang, så vi kan tænke og handle hurtigere for at yde vores bedste her og nu. Det er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion. Det problematiske er, hvis presset og dermed stressreaktionen er længerevarende og foregår i fire uger eller mere, for så tærer det på kroppens ressourcer, og det kan medføre helbredskonsekvenser. Så er der et reelt problem, som vi skal tage alvorligt.

Derfor er det vigtigt at holde nøje øje med fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stresssymptomer, advarer professoren.

Opgaver skal løses i arbejdstiden
Tilsyneladende forsøger I at løbe opgavepresset op ved at arbejde mere, end I er ansat til. Det gør fire ud af ti af jer - hvoraf hver tredje ikke engang får løn for det. Men det er en dårlig løsning at inddrage sin fritid, når der i virkeligheden er brug for at få skabt balance mellem krav og ressourcer, lyder det fra Dansk Psykolog Forening.

- Når krav til en medarbejder ikke stemmer overens med mulighederne for at efterkomme kravene, så er risikoen for et dårligt arbejdsmiljø til stede. Det kan man blive syg af. Fra forskning ved vi, at det kan føre til stress og stressrelaterede lidelser som angst og depression, siger formand Eva Secher Mathiasen og understreger:
- Det er alvorligt, hvis dit arbejdsliv kører dig derud, hvor du ikke kan løse dine opgaver med den tid og de ressourcer, du har til rådighed, og hvor også dit privatliv bliver påvirket.

Træk superheltekostumet af
Det er en ledelsesopgave at balancere krav og ressourcer. Men de mange eksperter, vi har talt med, er enige om, at lederne føler sig presset af deres egne chefer:

- I stedet for at stille krav og udfordre opad (altså cheferne, red.) tager lederne ansvaret på sig, løber stærkere og presser nedad. Så det pres, lederen oplever, forplanter sig ned gennem organisationen til medarbejderne, siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, som er medlem af stresstænketanken hos Ledernes Hovedorganisation.

I stedet for at sige fra over for sin leders pres er der rigtig mange medarbejdere, der trækker i supermands-kostumet, oplever erhvervspsykologen.

- Medarbejdere i dag er meget ansvarlige, selvkørende og selvledende, så de prøver at løse pres og problemer selv.

Hvad enten det er din leder eller superheltekostumet, der strammer, så er det ikke omkostningsfrit. Med 9 % pres og stressrelateret sygefravær er I blandt brancher i HK/Privat med færrest sygemeldte. Alligevel er flertallet af jer påvirket af presset. Syv ud af ti er det psykisk, mens to ud af tre er det fysisk. Fx svarer mange, at de oplever irritabilitet, problemer med at huske og koncentrere sig, sover dårligt eller har hovedpine.

Ledere er ikke tankelæsere
På trods af at syv ud af ti af jer faktisk føler behov for at tale med jeres ledere om at sænke arbejdspresset, er der to ud af ti, som ikke gør det. Det er især forventningen om ikke at blive taget alvorligt, som holder jer tilbage. Og måske har I noget at have det i. Selv om lederne i Produktionsdanmark lader til at være en kende bedre til at tage imod et råb om hjælp end ledere i andre brancher, så oplever hver fjerde, at I bliver affærdiget.

- Det er problematisk, hvis man ikke tør tale med sin leder eller ikke bliver taget alvorligt, hvis man gør. Vi bør kunne forvente, at lederen skaber en kultur, hvor det er o.k. at komme til en leder, som udviser tillid og forståelse. Det er en ledelsesopgave, siger professor i stress ved Københavns Universitet Naja Hulvej Rod.
Det er Pernille Rasmussen enig i:

- Lederen skal gå ind i det, hvis der er en, der har det skidt eller er overbelastet. Det er et ledelsessvigt, hvis den enkelte ikke får hjælp, siger hun og fortsætter:

- Hvis du har et problem eller føler dig overbebyrdet, er det vigtigt, at du går til din leder. Din leder har stjerner på skulderen og mandatet til at kunne lave noget om. Men ledere er ikke tankelæsere, så de skal også hjælpes til at forstå, hvad der sker. Hvis ikke din leder lytter, så gå til din tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant eller HR. Har du ingen af delene, så prøv igen. Og hvis din leder er helt ”off”, så find et andet arbejde. Det her handler om dit helbred, så det skal du tage alvorligt. ⁄⁄

Stresssymptomer du skal holde øje med

⁄  ondt i maven
⁄  hjertebanken
⁄  ondt i hovedet
⁄  muskelspændinger
⁄  koncentrationsbesvær
⁄  hukommelsesbesvær
⁄  anspændthed
⁄  svært ved at tænke klart
⁄  udkørthed
⁄  følelsesmæssig udmattelse
⁄  søvnproblemer
⁄  irritabilitet
⁄  svært ved at træffe beslutninger
⁄  været stresset
⁄  haft problemer med at slappe af
Kilde: Kort & Godt om Stress, Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2018

 

Læg vejen forbi www.hk.dk/stress og få mere viden om stress.