Anne Marie Kverneland modtager Novo Nordisk-ledelsens gave til Laborantklubben: et maleri hun i mange år har siddet og kigget på, når hun forhandlede med selvsamme ledelse.

FOTOS: KIRSTEN GREGERS JØRGENSEN

På vej hen til det lokale, hvor vi skal lave interviewet, stopper laborantklubformand Anne Marie Kverneland op foran et vægmaleri. Det er ”The Bridge” af Trine Boesen, et knaldfarvet værk med et utal af detaljer.

Anne Marie Kverneland er gået på opdagelse i det maleri utallige gange, for det har tidligere hængt i et rum, hvor hun gennem årene har haft mange forhandlinger med ledelsen i Novo Nordisk. Men nu er det Laborantklubbens.

Midt i maleriet er en bro, der fører beskuerens blik ind mod dets midte. Det er den bro, Senior Vice President Michael Hallgren hæftede sig ved, da han på ledelsens vegne overrakte maleriet ved Laborantklubbens jubilæumsreception i september. Her talte han om, hvordan klubben er brobygger mellem medarbejdere og ledelse, og den beskrivelse er Kverneland, som er formand for Laborantklubben på 24. år, enig i.

- Vi er jo brobyggere. Det er os, der skal sikre dialogen mellem ledelse og medarbejdere, når den ikke  fungerer, siger hun og tilføjer med et skævt smil:

- Jeg havde aldrig tænkt på det selv. Jeg syntes bare, det var et fedt billede. Men da han sagde det, kunne jeg da godt se, at det passede rigtig godt.

Maleriet med bro og en eksplosion af detaljer.

Struktur og samtaler

Trine Boesens maleri har i dag en vis værdi, og det afspejler måske meget godt, at Laborantklubben med årene er blevet en både stærk og værdsat samarbejdspartner i Novo Nordisk. Med et sted mellem 1.300 og 1.400 medlemmer (tallet er inkl. cirka 300 der hører til HK Sjælland) og hele seks tillidsrepræsentanter er den også den største klub i HK it, medie & industri Hovedstaden. Men sådan har det selvfølgelig ikke altid været. Ved stiftelsen 1. august 1968 var der 10 medlemmer, og der ligger masser af hårdt arbejde bag den udvikling, klubben siden har gennemgået.

- Jeg kan jo bedst tale om, hvad vi har lavet i min egen tid som formand, siger Anne Marie Kverneland, som sammen med næstformand Ulla Morin blev Laborantklubbens første fuldtids-tillidsrepræsentanter.

- Det gjorde selvfølgelig en forskel, at vi kunne bruge al vores tid på klubben. Noget af det, vi gjorde, var at begynde at arbejde meget systematisk med at føre logbog over alle medlemmer og alle, der var omfattet af vores aftale. Og vi begyndte på den måde at organisere ved at gå ud og tale med alle dem, der ikke var med i klubben. Det var også en fast ting, at vi tog en snak med alle nyansatte – hvilket vi stadig gør i dag. Vi fortæller om det faglige fællesskab, og hvorfor det er en god idé at være med. Og vi lytter selvfølgelig også til, hvorfor man eventuelt ikke vil være medlem, siger hun.

Peter Jacques Jensen, formand for HK it, medie & industri Hovedstaden, holdt tale for afdelingens største klub. ”Vi kan være sikre på, at i alt, hvad vi laver, er der altid repræsentanter herfra til stede,” sagde han. ”Det er svært at overvurdere, hvilken betydning I har.”

Resultater på den lange bane

Laborantklubben har også fået synlighed ved at deltage i faglige kampe. Anne Marie Kverneland mindes klart den seneste konflikt i 2012, hvor ledelsens meget utilfredsstillende lønudspil på 1 pct. førte til to stærkt besøgte fællesmøder med klubbens medlemmer. En mobilisering og en styrkedemonstration, der ganske vist blot endte med et løndiktat på 1,5 pct., men i andre henseender viste sig værdifuld.

- Det, som bagefter gav os meget respekt og anerkendelse, var de timelønnedes reaktioner. De havde aldrig troet, sådan nogle funktionærer kunne finde ud af noget som helst af den her karakter, og det fik vi masser af ros for. Det har givet os mere styrke i Fællesklubben, hvor vi som funktionærgruppe ikke altid er blevet accepteret på samme niveau som timelønsgruppen, siger hun.

- Vi blev meget synlige som klub og fik vist en styrke, som jeg ikke engang tror, vores medlemmer selv var bevidste om. Vi holdt også det første fællesmøde i den kantine, som ledelsen gik lige forbi, når de skulle op til deres kontorer. Så kunne de se, hvor mange der var mødt op. Det var altså fedt at opleve. Og den viden har jo ligget hos dem siden og har været med til at gøre nogle ting lidt nemmere. Der var mere forhandlingsvilje året efter, lad mig sige det sådan.

Potentielle medlemmer

I sin seneste årsberetning her i 2018 kunne Laborantklubben fremvise en rekordhøj medlemsprocent på 79,2. Et resultat af hårdt arbejde, som Anne Marie Kverneland er stolt af, men hun vil gerne endnu mere.

- Det her er da ikke nok. Mit formål har hele tiden været flere medlemmer. For jo flere vi er, jo stærkere står vi. Over for dem, siger hun og peger sigende ud ad vinduet mod den bygning på den anden side af vejen, hvor afdelingen for personalevilkår holder til.

- En gruppe som farmakonomerne føler for eksempel hverken en naturlig tilknytning til HK eller til noget, der hedder ”Laborantklubben”. Men vi har lige oplevet i forbindelse med nedlukningen af nogle afdelinger, at flere farmakonomer er blevet fundet for smalle i deres uddannelse. Der var også samtidig en sag med et stillingsopslag, hvor Novo Nordisk først søgte en farmakonom på lige fod med procesteknolog og laborant og siden fjernede ordet ”farmakonom” fra opslaget igen. Så den her gruppe er blevet lidt nervøse for fremtiden. Det kan de selvfølgelig ikke være tjent med. Nu skal vi vise dem, at klubben ikke kun er for laboranter, men også for dem. Vi har faktisk en undersøgelse klar til at sende ud til alle, der arbejder inden for kvalitetsområdet, hvor en del farmakonomer arbejder. Den har vi arbejdet på hen over sommeren, fordi vi gerne vil vide noget mere om, hvad de har brug for, og hvad vi kan gøre for dem. Det er lidt heldig timing.

Jubilæumsbanneret var doneret af HK it, medie & industri Hovedstaden. 

Modstridende følelser

Bare to dage efter Laborantklubbens 50-års jubilæumsreception blev klubben hårdt ramt af en fyringsrunde, hvor 104 laboranter – heraf 86 medlemmer – blev afskediget. Det er den anden store fyringsrunde i Novo Nordisk på to år: I 2016 mistede 143 laboranter deres job. 

Denne gang skete opsigelserne på en mere human måde end i 2016, hvor medarbejderne måtte gå i dagevis uden at vide, om de var købt eller solgt. Og Anne Marie Kverneland fortæller, at klubben i forbindelse med opsigelserne sørgede for at få privat kontaktinfo på alle medlemmerne, så man kunne være der for dem i ugerne efter.

- Jeg har skrevet et fredagsbrev til dem de seneste uger, hvor jeg har informeret om KvikStart-kurser og efteruddannelse og bare om, hvordan man kan få fat på mig og mine tillidsrepræsentantkolleger. Jeg har også snakket med nogle af medlemmerne, men det er meget forskelligt, hvad de har af behov. Men alle ved da i hvert fald, at vi er her, siger hun.

Alle skal med

Adspurgt om de to fyringsrunder har manet til eftertanke om klubbens rolle og fremtidige udfordringer, svarer Anne Marie Kverneland uden at tøve, at ”ja, det har de”.

- Da folk blev fyret i 2016 var det en sparerunde. Det var det ikke denne gang, og det er vigtigt at huske på. Denne gang var det for at frigøre ressourcer til at forfølge en strategi, som involverer nye fokusområder, nye samarbejder og ny teknologi. Hvad kan vi i dag i forhold til robotter og teknologi? Ingenting. Noget af det, Laborantklubben skal kaste sig ind i kampen for nu, er derfor efteruddannelse til vores medlemmer, siger hun og understreger, at klubben skal træde i karakter og tage hånd om sine medlemmer – og hun mener alle sine medlemmer.

- Jeg er meget varm fortaler for, at den efteruddannelse bliver obligatorisk, så alle vores medlemmer er klar, når ny teknologi rykker ind i laboratorierne. Det skal ikke være frivilligt, så nogle dukker hovedet og ikke kommer med. Nu skal vi simpelthen ud af starthullerne med efteruddannelse.

Laborantklubben 2018

Seks ud af syv formænd for Laborantklubben gennem de 50 år var samlet til jubilæumsreceptionen. Bagest fra venstre er det Ulla Morin (formand 1992-94), klubbens første formand, Erik Andersen (1968-71), og formand siden 1994 Anne Marie Kverneland. Forrest fra venstre er det Lene Pedersen (1988-92), Inge Jensen (tidligere Hesselholdt) (1984-88) og Kirsten Iversen (1979-84).