Samtlige ledere i Viborg Kommune har skullet holde virtuelle møder over video i stedet for at mødes fysisk. En god idé, som ifølge kommunen selv ville betyde en besparelse på 10 millioner kroner.

Men, skriver Viborg Stifts Folkeblad, så er virkelighed og teori ikke altid det samme.

2018-besparelse på 6,2 procent af målet

En opgørelse fra Viborg Kommune viser, at man eksempelvis på børn- og ungeområdet i 2018 kun vil spare 237.000 kroner ved at holde videomøder. Det er markant lavere end de 3,8 millioner kroner der var forventet.

KL og it-leverandøren KMD har lavet de beregninger, som kommunen har lagt til grund for de forventede besparelser, har ikke taget højde for den kommunale virkelighed.

- Det vurderes, at der i budgetreduktionen ikke i tilstrækkelig grad blev taget højde for de meget forskellige vilkår, der hersker i den kommunale organisation, herunder at man på nogle områder faktisk var i gang med et sideløbende projekt under velfærdsteknologien,' skriver kommunen til udvalget ifølge Viborg Stifts Folkeblad.

Den urealistiske besparelse har fået medarbejderrepræsentanterne i kommunens Hoved-MED til at bede om svar på, om der skal findes alternativer til at indhente den forventede besparelse.