Tænd et lys for de opsagte i Region Sjælland

- I HK Kommunal Sjælland er vi meget bekymrede for vores fremtidige sundhedsvæsen og den effektive administration af vores velfærdsydelser, fortæller formand Michael Rosenberg og fortsætter:

- Region Sjælland tror, at borgere og patienter ikke vil mærke manglen på HK’ere. De taler om kolde og varme hænder. Men en HK’er er ikke en ’kold hånd’. En HK’er sikrer bl.a. koordinering, patientrettigheder, kvalitetssikring af dagsordener – og sikker IT og løn. Vi mener, at et sundhedsvæsen uden HK’ere er et utrygt sundhedsvæsen.

Det vil de markere ved at tænde et lys for hver enkelt HK’er, som er sparet væk

mandag den 3. december 2018 kl. 15.30 på Alleen 15, 4180 Sorø.

Mener du også, at HK’ere er en vigtig brik i et moderne sundhedsvæsen? Så mød op, vær med til at sende et stærkt signal, og giv din opbakning til de opsagte.

Læs også: Lægesekretærer sikrer kvalitet for alle