Det strider mod al sund logik, når regeringen som forleden foreslår, at færre arbejdsløse skal kvalificeres til ledige job gennem uddannelse. I stedet skal ledige sendes i ulønnet virksomhedspraktik. På den måde vil regeringen spare omkring 1 milliard kroner på mindre vejledning, opkvalificering og mentorforløb, lyder planen.

Men ulønnet virksomhedspraktik er slet ikke i nærheden af de samme resultater for at få folk tilbage i arbejde som for eksempel job med løntilskud. Derfor er det en komplet usammenhængende købmandslogik, at regeringen satser på et af de beskæftigelsespolitiske værktøjer, der virker dårligst. Situationen er så grotesk, at landspolitikerne i en debat i Folketingssalen taler om, at virksomhederne ”kæderyger virksomhedspraktikanter”. Og den lille købmand dør i røgen.

Alligevel insisterer den borgerlige regering på at fastholde og endda udvide den omdiskuterede ordning om at sende arbejdsløse borgere i ulønnet praktik i virksomhederne. Sidste år fik under 11.000 modtagere af dagpenge et job med løntilskud; mens mere end 41.000 kom i ulønnet praktik. Selv om effekten af job med løntilskud er næsten dobbelt så god som ulønnet praktik.

Allerede for 1½ år siden afslørede en ekstern analyse af ulønnede virksomhedspraktikker i København, ”at antallet af virksomhedspraktikker i Københavns Kommune er øget de seneste år, men at der er færre, der efter virksomhedspraktik kommer i job eller uddannelse”. Kun 18% fik et reelt job efter endt virksomhedspraktik – og oftest slet ikke i praktikvirksomheden.

Konkurrencen forvrides
Oveni forsvinder tusindvis af ordinære job ned i denne praktik-karrusel. Reelle job der tidligere var besat af ordinære ansættelser. I dag bliver tusindvis af dagpengemodtagere stillet i udsigt, at der er et job, uden at det er tilfældet. Salling Group, som vi tidligere kendte under navnet Dansk Supermarked, og Coop er de største brugere af ordningen, der forvrider konkurrencen over for de små virksomheder i detailbranchen.

Salling Group og Coop har så store interesser i ordningen, at der er medarbejdere ansat til at koordinere virksomhedspraktikkerne. Men de gør det ikke for at vise samfundssind. Det er rå profitmaksimering at spare lønkroner ved at bruge ulønnede virksomhedspraktikanter. Der er hermed tale om skjult ”løntilskud” til koncernerne. Det er endog særdeles svært at forstå, at denne praksis ikke skulle fortrænge ordinære, lønnede job i Salling Groups og Coops utallige supermarkeder landet over.

Den omfattende brug af ulønnet virksomhedspraktik i detailhandlen har haft store konsekvenser, ikke bare for den lille købmand henne om hjørnet. For mens antallet af virksomhedspraktikanter vokser, falder antallet af reelt fuldtidsansatte, voksne medarbejdere. HK Handel har vist eksempler på varehuse, hvor kun nogle håndfulde var lønnede fuldtidsansatte, altså havde et job, de kunne leve af. En stor del af det rutineprægede arbejde blev nemlig udført af arbejdskraft i ulønnet virksomhedspraktik.

Salling Group og Coop har i alt og næsten ligeligt fordelt, hvad der svarer til 2.400 fuldtidsjob besat hele året. De to selskaber sparer årligt lønudgift på 720 millioner kr., hvis årslønnen 300.000 kroner bruges som beregningsgrundlag. Med andre ord har de to dagligvarekoncerner i perioden 2015-17 sparet over to milliarder kroner i lønudgift. Det er oplagt konkurrenceforvridende.

Salling Group sikret konstant strøm af gratisarbejde
Den nyeste aftale mellem Salling Group og Københavns Kommune sikrer en jævn og konstant strøm af ulønnede virksomhedspraktikanter til blandt andet din lokale Netto, Bilka eller Føtex.

”Kommunen vil finde en ny borger/kandidat til jer, når forløbet er afsluttet, så pladserne…udnyttes optimalt”, hedder det nemlig i aftalen.

Sagt med andre ord: Straks praktikanten er færdig, står ny, gratis arbejdskraft klar til at tage over. HK har samtidigt meldinger om, at en praktikant i sine sidste arbejdsdage ofte skal lære sin afløser som virksomhedspraktikant op i jobbet.

Så detailgiganten får gratis hjælp til rutineopgaver som at sætte dåser med hakkede tomater på hylderne i hovedstaden. En tilsvarende hjælp får Salling Group via sin aftale med Aarhus Kommune. ”Gennem samarbejdet tager I et sociale ansvar ved at hjælpe borgere, der har brug for særlig støtte. Samtidig får I afprøvet nye potentielle medarbejdere”, skriver Aarhus Kommune desuden i formålet med aftalen.

Desværre viser tallene, at langt de fleste ulønnede virksomhedspraktikanter forbliver ”potentielle medarbejdere”. På landsplan var kun 12% af virksomhedspraktikanterne sidste år nemlig efterfølgende i beskæftigelse. Det tal har ikke ændret sig i de seneste fem år.

Stedmoderlig forvaltning af regler
Udover den katastrofalt manglende effekt af virksomhedspraktik forvaltes reglerne stedmoderligt af forvaltningens lederenheder. Konsekvensen er ledelsespålæg og striks kontrol over for medarbejdere i jobcentre. Det er, hvad jobkonsulenter i jobcentrene fortæller.

Der føres desværre et alt for lemfældigt tilsyn og kritisk kontrol af virksomhedernes reelle hensigter. Vi ved, at der foretages opkald fra virksomhedsledere til medarbejdere i jobcentre, ”har du nogle egnede?”. Vi ved, at der spekuleres i ”gratis arbejdskraft” fra arbejdsgiveres side.

Samlet set var der 143.614 i virksomhedspraktik i 2016, og der var det samme antal eller endnu flere i 2017. Det svarer til mindst 25.000 fuldtidsjob.

Det tal er nogenlunde som det samlede antal af jobparate kontanthjælpsmodtagere. En afskaffelse af den tvungne virksomhedspraktik ville formentligt give tusindvis af jobåbninger, som ville kunne besættes af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Samtidig ville samfundet spare udgifter til overførselsindkomster og opnå øgede skatteindtægter.

Bruge for skærpede regler
Ulønnet virksomhedspraktik er at forråde de ledige, hvis det ikke fører til mere varig ansættelse. Det er udnyttelse af deres gratis arbejdskraft oven i købet for skatteydernes penge. Derfor er der brug for skærpede regler for at undgå fortrængning af ordinært ansatte og for at få større succes med at få de ulønnede virksomhedspraktikanter videre i ustøttet lønarbejde.

Hvis ulønnet virksomhedspraktik skal have beskæftigelseseffekt, skal virksomhederne derfor være mere målrettede i indsatsen for praktikanterne. For selvfølgelig kan der være sund fornuft i at understøtte langtidsledige ved at tilbyde arbejdsmæssige og sociale kompetencer.

Virksomhedspraktik kan være en vej for borgeren tilbage på arbejdsmarkedet, hvis praktikken kombineres med reel sidemandsoplæring på virksomheden og efterfølgende målrettede kurser til den arbejdsløse udbudt af jobcenteret.

Men succesen afhænger først og fremmest af, at kommunerne stiller konkrete og målbare krav til virksomhedernes indsats, og hvordan de tackler opgaven. Der bør foretages løbende evalueringer, hvor borgeren bliver spurgt om hvad de oplever i praktikken – og dette følges op med skærpet tilsyn af jobcentre. Her skal arbejdspladsens tilbagemelding om forløbet omsættes til indsats for den ledige, eksempelvis kursus og/eller vejledning.

HK Hovedstadens erfaring er desværre, at kommunerne fører utilstrækkeligt tilsyn på området. Dermed forspilder de lokale politikere og forvaltninger muligheden for at sikre, at de arbejdsløse får en reel træning til arbejdsmarkedet. Det bør være sådan, at 10 ulønnede praktikforløb forpligter virksomheden til at tage 4 i løntilskud efterfølgende.

Mit håb er, at august-aftalen om den forenklede beskæftigelsesindsats vil vise sit værd med sit skærpede krav til indholdet af virksomhedspraktikker, når den træder i kraft 1. juni 2019. I hvert fald har partierne aftalt, at en virksomhedspraktik skal tilrettelægges, ”så den har en retning og et indhold, der hjælper borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver mulighed for opnåelse af ordinære løntimer”.

Netop lønnet, ordinært arbejde er målet, for ellers er kæderygning af virksomhedspraktikanter blot som i dag blåstemplet og sat i system. Og det er helt uantageligt.

 

Læs Christian Grønnemarks kommentar på avisen.dk.