Digitaliseringsstyrelsen er netop nu i gang med at etablere en kørekort-app til mobilen.
Planen er, at borgerne nemt og hurtigt skal kunne tilgå deres kørekort via deres mobil ved at indtaste en kode eller med fingeraftryk på appen.
Kørekort-appen vil i første omgang være et supplement til det fysiske kørekort. Det skyldes, at ikke alle borgere kan eller vil benytte appen.
Direktiv gør fysisk kort nødvendigt i udlandet
Derudover fortæller EU's kørekortdirektiv, at kørekort skal udstedes fysisk, hvorfor appen udelukkende kan bruges som legitimation i Danmark.
Kørekort-appen forventes klar inden udgangen af 2020.
En del af arbejdet handler nemlig om, at der ikke skal kunne snydes med billeder o.l., hvorfor der skal indbygges flere sikkerhedskomponenter.
Digitaliseringsstyrelsen kigger blandt andet til Finland, som sandsynligvis lancerer deres kørekort-app inden for få måneder – og den indeholder bla. Et digitalt vandmærke.