Årest Førstehjælper

 

Det er Røde Kors, der uddeler pris og hæder til danskere, hvis mod og handlekraft har været livsvigtig for en anden eller for andre – og til virksomheder, der gør en særlig indsats for at uddanne medarbejderne i førstehjælp eller sætte hjertestartere op, så medarbejderne har mulighed for at tage hånd om hinanden – også i helt kritiske situationer.
 
Har du en kollega, en ven, et familiemedlem eller arbejdsplads, der fortjener prisen som ”Årets førstehjælper? Så bør du gå på www.rodekors.dk/indstil og nominere din kandidat - fristen er 10. december 2018.
 
 

Arbejdsmiljø og kollegaskab på dagsordenen

   - HK Midt arbejder i disse år hårdt for, at vi skal stille skarpere ind på det gode arbejdsmiljø, gode kollegaskab og evnen til at hjælpe hinanden i det daglige. Både når det går stærkt og når det kan være svært ude på arbejdspladserne, fordi arbejdsbyrden er for stor og betingelserne for ringe. Prisen som ”Årets førstehjælper” passer for mig at se helt perfekt sammen med den dagsorden, fordi den giver os mulighed for at hylde netop kollegaskabet og evnen til at være der for hinanden, fortæller Pia Tørving, der er formand for HK Midt:
 
   - Vi har selv haft nogle hold af kolleger på førstehjælps- og hjertestarterkurser, og jeg kan da kun anbefale andre at sende kolleger og medarbejdere afsted – og til at nominere til prisen.